Paradisgravand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Paradisgravand
Paradisgravænder (han øverst, hun nederst)
Paradisgravænder (han øverst, hun nederst)
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (dyr)
Række Chordata (chordater)
Klasse Aves (fugle)
Orden Anseriformes (Andefugle)
Familie Anatidae (Egentlige andefugle)
Slægt Tadorna
Art T. variegata
Videnskabeligt artsnavn
Tadorna variegata
(Gmelin, 1789)
Hjælp til læsning af taksobokse

Paradisgravand (Tadorna variegata) er en fugl i familien egentlige andefugle indenfor ordenen andefugle.[1] Den forekommer kun i New Zealand.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Paradisgravanden er en stor (63-71 cm) andefugl med tydeligt forskellige fjerdragter hos han og hun. Hannen har sort hoved med marmoreret mørkt gråbrun krop, mens hunnen har hvidt hoved og kastanjebrun krop. I flugten ses hvidt på dækfjerene, mørke håndsvingfjer, grønglinsende armsvingfjer og orange- eller kastanjebrune tertiærer.[2][3][4]

Han-paradisgravand
Hun

Lyd[redigér | redigér wikikode]

Paradisgravanden er en højlydt fugl. Hannen fremfører et dybt "zonk-zonk..." og hunnen et skingrende "zeek, zeek...".[4]

Udbredelse og systematik[redigér | redigér wikikode]

Paradisgravanden forekommer i New Zealand, på Nordøen, Sydøen og Stewart Island.[1] Den er tilfældigt forekommende i Australien. Fuglen er konstateret i flere europæiske lande, deriblandt Sverige, men det anses for usandsynligt at den er kommet dertil på naturlig måde.[5][6] Den behandles som monotypisk, det vil sige at den ikke inddeles i underarter.

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Paradisgravanden forekommer i en række forskellige typer af vådområder, fra kyster og flodmundinger til søer og damme i indlandet samt vandløb i bjergområder. Den ses i par eller i større flokke, frem for alt når den fælder mellem december og marts. Den er altædende, men anses overvejende at leve af vegetabilsk føde.

Paradisgravand danner par, som ofte varer hele livet, og de forsvarer deres territorium. Ynglesæsonen indledes omkring månedsskiftet juli/august,[2] og ungerne er selvstændige i december. De når kønsmoden alder efter to år, hunner ofte efter tre år. De bygger reder, som er forede med græs og fjer, skjult i højt græs, i hule træer eller under rådnende træstammer. Typisk størrelse på kuldet er 9 æg. Ungerne er flyvedygtige otte uger efter klækning.

Hun paradisgravand med unger.

Status og trusler[redigér | redigér wikikode]

Arten har et stort udbredelsesområde og en stor population med stabil udvikling og menes ikke at være udsat for nogen substantiel trussel.[7] På grundlag heraf kategoriserer den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN arten som ikke truet (LC).[7]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Clements, J. F., T. S. Schulenberg, M. J. Iliff, D. Roberson, T. A. Fredericks, B. L. Sullivan, and C. L. Wood (2015) The eBird/Clements checklist of birds of the world: Version 2015, læst 2016-02-11
  2. ^ a b Carboneras, C. & Kirwan, G.M. (2019). Paradise Shelduck (Tadorna variegata). I: del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (red.). Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona.
  3. ^ The Slater Field Guide to Australian Birds - 2nd Edition; New Holland
  4. ^ a b Robertson, Hugh; Heather, Barrie (1999). The Hand Guide to the Birds of New Zealand. Penguin. 
  5. ^ Liste over indførte fugle i Europa, sammenstillet af spansk SEO/BirdLife, læst 2019-02-25.
  6. ^ Sveriges fågeltaxa, Birdlife Sverige
  7. ^ a b BirdLife International (1. oktober 2016), "Tadorna variegata (Paradise Shelduck)", IUCN's rødliste, IUCN, hentet 7. januar 2020. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Barrie Heather og Hugh Robertson, The Field Guide to the Birds of New Zealand (revised edition), Viking, 2005

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]