Spring til indhold

Pastis

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Et glas fortyndet pastis
Fransk pastis

Pastis (occitansk: pastís) er en anis-smagende spiritus og apéritif traditionelt fra Frankrig, som typisk indeholder mindre end 100 g/L sukker og har en alkoholprocent på 40–45.

Pastis blev først kommercialiseret af Paul Ricard i 1932 og nyder stor popularitet i Frankrig, især i de sydøstlige regioner af landet, hovedsageligt Marseille og departementerne Bouches-du-Rhône og Var.[1] Pastis opstod omkring 17 år efter forbuddet mod absint, i en periode hvor den franske befolkning stadig var skeptisk over for stærke anisdrikke i kølvandet på absintskandalen.[2] Populariteten af pastis kan tilskrives en forkærlighed for anisdrikke, som blev opbygget af absint årtier tidligere, men er også en del af en gammel tradition for middelhavs-anislikører, som omfatter sambuca, ouzo, arak, raki og mastika. Navnet "pastis" stammer fra occitansk "pastís", en blanding eller sammensætning.

Sammensætning

[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge lovgivningen er pastis en anis-smagende spiritus, der også indeholder smag af lakridsrod, indeholder mindre end 100 gram sukker pr. liter og tappes ved minimum 40 % ABV (pastis) eller minimum 45 % ABV (pastis de Marseille).[3] Mens pastis oprindeligt blev fremstillet håndværksmæssigt ved brug af hele urter (som de fleste sådanne spiritusser blev på tidspunktet for dens opfindelse), fremstilles moderne versioner typisk ved at blande basisalkohol med kommercielt fremstillede smagsstoffer (essenser eller ekstrakter) og karamelfarve.[4][5][6][7][8]

Pastis sammenlignes ofte med sin historiske forgænger, absint, men de to er tydeligt forskellige. Pastis blev skabt år efter forbuddet mod absint og indeholder traditionelt ikke stor malurt (Artemisia absinthium), den plante som absint har sit navn fra. Derudover får pastis oftest sin anissmag fra stjerneanis,[9][10][11][12][13][14][15][16][17][18] et asiatisk krydderi fra Vietnam og Kina, mens absint traditionelt får sin grundsmag fra en destillation af grøn anis og fennikel, begge middelhavsplanter.[19][20] Derudover har pastis typisk en vis smag fra lakridsrod, hvilket ikke traditionelt anvendes i absint. Hvad angår alkoholstyrke blev traditionel absint tappet ved 45–74 % ABV, mens pastis typisk tappes ved 40–50 % ABV. Endelig er traditionel absint altid en tør spiritus, mens pastis kan tappes med sukker.

Pastis har en mørk gennemsigtig gul farve, når den er ufortyndet. Når den fortyndes med vand, ændres farven til en mælket, blød gul.

Pastis fortyndes normalt med vand før den drikkes, typisk fem dele vand til én del pastis, men ofte serveres ufortyndet pastis sammen med en kande vand, så drikkeren selv kan blande efter smag.[21] Den resulterende reduktion i alkoholprocent får nogle af bestanddelene til at blive uopløselige, hvilket ændrer likørens udseende fra mørk gennemsigtig gul til mælket, blød gul – et fænomen som også forekommer ved absint og er kendt som louche eller ouzo-effekten.[22] Drikken nydes kold og betragtes som forfriskende på varme dage.[23] Isterninger kan tilsættes (efter vandet, for at undgå krystallisering af anethol i pastis). Mange pastisdrikkere vælger dog at undlade is og foretrækker at drikke den med køligt kildevand.

Selvom pastis drikkes over hele Frankrig, forbindes den især med landets sydøstlige regioner, særligt byen Marseille, hvor den kaldes Pastaga, og med sådanne klichéer om provençalsk livsstil som petanque.[23]

Der sælges 130 millioner liter årligt (mere end to liter pr. indbygger i Frankrig).[24]

Pastis bliver uklar, når den fortyndes, fordi den er baseret på anis. Sådanne drikke indeholder olier kaldet terpener, som er opløselige i en vandig opløsning med 30 % ethanol eller mere målt i volumen. Når opløsningen fortyndes til under 30 % ethanol, bliver terpenerne uopløselige; dette medfører dannelsen af en dispersion af oliedråber i opløsningen, hvilket giver væsken et uklart udseende. Den samme kemi får absint til at blive uklar ved fortynding.[25]

Kendte mærker

[redigér | rediger kildetekst]
  1. Pastis... The history Arkiveret 25. december 2020 hos Wayback Machine. La Maison du Pastis (Pastis-huset, Marseille). Tilgået 25. marts 2010.
  2. "Absinthe in France: Legalising the 'green fairy'". BBC News. 4. maj 2011.
  3. :HTML Regulation (EC) No 110/2008 of the European Parliament and of the Council of 15 January 2008 on the definition, description, presentation, labelling and the protection of geographical indications of spirit drinks and repealing Council Regulation (EEC) No 1576/89. Official Journal L 039, 13 February 2008 P. 0016 – 0054. Tilgået 8. december 2011.
  4. David de la Chesnaye; Danièle Boone; Delphine Poracchia; Stéphanie Poncelet; Damien Bismuth; Elizabeth James. "The way of life in Provence". France-la-visite.com. Hentet 26. april 2011.
  5. "OMB No. 1513-0020". Ttbonline.gov. Hentet 26. april 2011.
  6. "OMB No. 1513-0020". Ttbonline.gov. Hentet 26. april 2011.
  7. "Archived copy". Arkiveret fra originalen 11. maj 2011. Hentet 4. december 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  8. "Archived copy". Arkiveret fra originalen 11. maj 2011. Hentet 4. december 2010.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
  9. "How to drink Pastis". The Good Life France. 17. august 2020. Hentet 25. august 2025.
  10. "Drinking pastis, all you need to know". Valée Gastronomie.
  11. "The Fascinating History of Pastis: A Look at Its French Origins". Mansinthe. Hentet 25. august 2025.
  12. Thomas, Phoebe (15. august 2024). "Ricard, Pernod, Pastis, What's The Difference?". Lou Messuga. Hentet 25. august 2025.
  13. "Pastis 51". Pernod Ricard. Hentet 25. august 2025.
  14. "Ricard Pastis". Pernod Ricard. Hentet 25. august 2025.
  15. Zavatto, Amy. "Everything You Need to Know About Anise-Flavored Spirits". Liquor.com. Dotdash. Hentet 28. februar 2021.
  16. "Pastis: The Star of Provence Aperos". Provence - Enjoy the Unexpected. Provence-Alpes-Côte d’Azur Tourism Board. Hentet 28. februar 2021.
  17. "Pass the Pastis: A History of France's 2nd Favourite Drink". France Today. 5. juni 2013. Hentet 28. februar 2021.
  18. "What is Pastis? The Complete Guide". Pastis Project (engelsk). 2025-08-15. Hentet 2026-03-09.
  19. Duplais, P. (1882). Traite de la Fabrication de Liqueurs et de la Distillation des Alcools (Third udgave). France. s. 385-381.
  20. Fritsch, J. (1926). Nouveau Traité de la Fabrication des Liqueurs. France. s. 385-401.
  21. "Ricard Pastis". www.diffordsguide.com (engelsk). Hentet 2026-02-13.
  22. Carteau, David; Bassani, Dario; Pianet, Isabelle (2008-04-01). "The "Ouzo effect": Following the spontaneous emulsification of trans-anethole in water by NMR". Comptes Rendus Chimie. GERM 2007. 11 (4): 493-498. doi:10.1016/j.crci.2007.11.003. ISSN 1631-0748.
  23. 1 2 "Pass the Pastis: A History of France's 2nd Favourite Drink". France Today. 2013-06-05. Hentet 2026-02-13.
  24. Jean-Francois Arnaud (11. august 2006). "Ricard regagne du terrain dans la guerre du pastis". Arkiveret fra originalen 29. september 2007. Hentet 5. november 2007.
  25. Vitale, Stephen A.; Joseph L. Katz (maj 2003). "Liquid Droplet Dispersions Formed by Homogeneous Liquid-Liquid Nucleation: The Ouzo Effect". Langmuir. American Chemical Society. 19 (10): 4105-4110. doi:10.1021/la026842o.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]