Paul Ariste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Paul Ariste
Født 3. februar 1905Rediger på Wikidata
Torma kommuneRediger på Wikidata
Død 2. februar 1990 (84 år)Rediger på Wikidata
TartuRediger på Wikidata
Gravsted Raadi kirkegårdRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Gustav Adolfs GymnasiumRediger på Wikidata
Medlem af Estiske videnskabsakademi,
Académie des sciences,
Ungarsk VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Pædagog, sprogforsker, esperantistRediger på Wikidata
Fagområde SprogforskningRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Tartu Universitet, Letlands UniversitetRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Ariste (født 3. februar 1905 i Rääbise, Võtikvere vald (senere Torma Vald), Jõgevamaa, død 2. februar 1990, Tartu) var en estisk sprogforsker kendt for sine studier i finsk-ugriske sprog (især estisk og votisk), jiddisch[1] og baltiske romani sprog.

Han var født Paul Berg, men i 1927 ændrede han efternavnet til Ariste. Han fik sin uddannelse ved Tartu Universitet og virkede efterfølgende der. Ariste tog magistergrad ("Eesti-rootsi laensõnad eesti keeles") i svensk-estiske låneord i estisk og doktorgrad ("Hiiu murrete häälikud") i dialekten på øen Hiiu (Dagø). Fra 1945 til 1946 sad Ariste i fængsel under den sovjetiske besættelse af Estland, fordi han havde været medlem af Veljesto, en studenterforening til støtte for et selvstændigt Estland[2]

Han blev leder af den finsk-ugriske afdeling af Tartu Universitet og var én af initiativtagerne til genoplivelsen af finsk-ugriske studier under sovjet-perioden.[3][4] Ariste oprettede tidsskriftet Sovetskoje finnougrovedenije (russisk: Советское финноугроведение; Sovjetiske finno-ugriske Studier, senere omdøbt til Linguistica Uralica).

Ariste var tillige en fremstående esperantist og medlem af Academy of Esperanto fra 1963 til 1967.[5] Han blev optaget på en liste i år 2000 i esperanto-tidsskriftet La Ondo som en af de 100 mest fremstående esperantister.[6]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

  • Paul Ariste: "Svenska låneord från svensktiden i estniska språket"; Svio-Estonica; Tartu 1936; s. 185-200
  • Paul Ariste: "A quantitative language"; Proceedings of the 3rd International Congress of Phonetic Sciences; Ghent 1939; s. 276-280.
  • Paul Ariste: Vadja keele grammatika; Tartu 1948 (dansk: Det votiske sprogs grammatik; estisk)
  • Paul Ariste: "Eesti keele foneetika"; Eesti Riiklik Kirjastus; Tallinn 1953 (dansk: Estisk sprogs fonetik; estisk)
  • Paul Ariste: "Isuri keelest"; Emakeele Seltsi Aastaraamat II; Tallinn 1956; s. 32-52
  • Paul Ariste: "Isuri keelenäiteid"; Keele ja Kirjanduse Instituudi Uurimused V; Tallinn 1960; s. 7-68
  • Paul Ariste: Vadjalaste laule; Tallinn 1960 (dansk: Voternes sange; estisk)
  • Paul Ariste: Vadja muninasjutte; Tallinn 1962 (dansk: Votiske eventyr; estisk)
  • Paul Ariste: A Grammar of the Votic Language; Bloomington, Indiana University 1968; ISBN 978-0-87750-024-7
  • Paul Ariste: Keelekontaktid: Eesti keele kontakte teiste keeltega; Tallinn: Valgus 1981 (dansk: Sprogkontakter: Estisk sprogs kontakter med andre sprog; estisk)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Verschik, Anna (1999). The Yiddish language in Estonia: Past and present. Journal of Baltic Studies 30.2, 117-128.
  2. ^ Lukas, Jaan (2005). Paul Ariste — Torma vallast võrsunud legendaarne keelemees. Vooremaa : Torma Valla Teataja #1(29), January 25, 2005.
  3. ^ Domokos, Péter (1978). Uralic Studies and the Research of Literatures in Uralic Languages. Neohelicon 6.1, 9-60. P. 24
  4. ^ Taagepera, Rein (2001). Eastern Finno-Ugrian Cooperation and Foreign Relations. Nationalities Papers 29.1, 181-199.
  5. ^ Actoj de la Akademio (Acts of the Academy) 1963-67.
  6. ^ 100 eminentaj esperantistoj list from La Ondo (2000: 3).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Tiit-Rein Viitso: "Paul Ariste 100"; Linguistica Uralica No 1/2005, 1-3.
  • Tiit-Rein Viitso: "Some Comments about Paul Ariste's Doctoral Dissertation on Phonetics of Hiiumaa Estonian Dialects"; Linguistica Uralica No 1/2005, 4-19.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]