Paul Meurice

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Meurice

Personlig information
Født 5. februar 1818 Rediger på Wikidata
ancien 4e arrondissement de Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 11. december 1905 (87 år) Rediger på Wikidata
17. arrondissement i Paris, Frankrig Rediger på Wikidata
Gravsted Grave of Meurice[1], Cimetière du Père-Lachaise Rediger på Wikidata
Far Pierre Meurice Rediger på Wikidata
Mor Françoise Giroux Rediger på Wikidata
Søskende François-Désiré Froment-Meurice Rediger på Wikidata
Ægtefælle Éléonore-Palmyre Meurice Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Filolog, dramatiker, forfatter Rediger på Wikidata
Fagområde Dramatic game[2], filologi, prosa Rediger på Wikidata
Arbejdssted Paris Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

François Paul Meurice (5. februar 18181905) var en fransk digter.

1842 spilledes på Odéon hans efter Shakespeare, i forbindelse med Théophile Gautier og Vacquerie, skrevne skuespil Falstaff og året derpå en efterdigtning af Sofokles Antigone. Med Dumas père oversatte han 1847 Shakespeares Hamlet for Théâtre-historique, ligesom han var medarbejder ved flere af Dumas romaner.

1848 blev Meurice som Victor Hugos hengivne ven hovedredaktør af L'évènement og pådrog sig 1851 9 måneders fængsel for en af Charles Victor Hugo skrevet artikel om dødsstraffen. Han vedblev at være stærkt knyttet til den Hugoske familie, var 1869 medstifter af bladet Le rappel og ledede den endelige udgave af Victor Hugos værker i 40 bind (1880—85).

Af Meurices senere Skuespil kan nævnes Benvenuto Cellini (1852). Schamyl og Paris (1855) samt L’avocat des pauvres (1856), en Del Dramaer sammen med George Sand (Les beaux messieurs de Boix-Doré, Le Drac, Cadio o. fl.), Notre-Dame de Paris (1879, efter Victor Hugo’s Roman), Quatre-vingt-treize (1881) og Le songe d’une nuit d’été (1886, efter Shakespeare).

Han har tillige skrevet nogle Romaner, deriblandt La famille d’Aubry (9 Bd 1854), Cesara (1869); Le songe de l’amour (1869). 1898 vandt M. en Succes med sit Drama »Struensee«, der lader den danske Minister frivillig gaa i Døden for at sone, at han har tilsidesat sine Reformplaner for sit Kærlighedsforhold til Dronningen.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.
  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.