Paul 1. af Grækenland
| Paul 1. Παύλος Α΄ | |
|---|---|
|
Valgsprog: ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ (Folkets kærlighed, min styrke) | |
 | |
| Konge af Grækenland | |
| Regerede | 2. april 1947–6. marts 1964 |
| Forgænger | Georg 2. |
| Efterfølger | Konstatin 2. |
| Ægtefælle | Frederikke af Hannover (g. 1938) |
| Børn | |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Konstantin 1. af Grækenland |
| Mor | Sophie af Preussen |
| Født |
14. december 1901 Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
| Død |
6. marts 1964 Tatoi Palads nær Athen, Grækenland |
| Hvilested | Den kongelige gravplads ved Tatoi |
| Signatur |
 |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1927 |
Paul 1., Hellenernes Konge (græsk: Παύλος Α΄, Βασιλεύς των Ελλήνων; tr. Pavlos Α΄, Vasiléfs ton Ellínon) (14. december 1901 – 6. marts 1964) var konge af Grækenland fra 1947 til 1964.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Huset Glücksborg
Prins Pavlos blev født den 14. december 1901 på slottet Tatoi ved foden af Parnesbjergene på halvøen Attika lidt nord for Grækenlands hovedstad Athen som tredje søn af den daværende kronprins Konstantin af Grækenland og dennes hustru Sophie af Preussen. Hans far var den ældste søn af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland, mens hans mor var datter af kejser Frederik 3. af Tyskland. Pavlos' oldefar var den danske konge Christian 9., hvilket også var tilfældet for hans hustru Dronning Frederikke som ligeledes var oldebarn af Christian 9. på sin fars side. Hans oldemor var dronning Victoria af Storbritannien og han var tipoldebarn af zar Nikolaj 1. af Rusland. Ved sin fødsel var Prins Pavlos nummer fire i tronfølgen til den græske trone efter sin far og to storebrødre, men som yngre søn dog uden egentlig udsigt til at arve tronen. Den 18. marts 1913, da Prins Pavlos var 11 år gammel, blev hans farfar Kong Georg 1. myrdet ved et attentat, og Pavlovs far besteg tronen som Kong Konstantin 1.
Opvækst og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]
Prins Pavlos gjorde militær karriere i marinen. I 1916, midt under Første Verdenskrig, begyndte han 14 år gammel at studere på det græske søkadetakademi. Fra 1917 til 1920 levede han i eksil med sin far, Kong Konstantin 1.
Fra 1923 til 1935 levede han igen i eksil, denne gang i England med sin storebror, Kong Georg 2. I 1935 blev storebroderen genindsat som græsk konge, og Pavlos og hans familie vendte tilbage til Grækenland.
Ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Den 9. januar 1938 giftede han sig i Metropolis-katedralen i Athen med prinsesse Frederikke af Hannover, datter af hertug Ernst August af Braunschweig og prinsesse Viktoria Luise af Preussen, der selv var datter af Kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Parret fik tre børn: Prinsesse Sofia (senere dronning af Spanien), Prins Konstantin (senere konge af Grækenland) og Prinsesse Irene.
Anden Verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]
Under Anden Verdenskrig fra 1941 til 1946 levede Paul igen i eksil, denne gang med sin bror, Kong Georg 2., der var blevet konge i 1935. Under det meste af anden verdenskrig, hvor Grækenland var besat af Nazi-Tyskland, indgik Paul i den græske eksilregering, der opererede fra London og Cairo. Fra Cairo medvirkede han i radioudsendelser til det græske folk.
Regeringstid[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Den græske borgerkrig
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig trak Nazi-Tyskland sig gradvist ud af Grækenland i løbet af 1944. Mens hovedparten af de eksilerede grækere begyndte at vende tilbage til deres land, måtte Prins Pavlos og hans familie forblive i landflygtighed på grund af den stigende republikanske opposition i hjemlandet. Storbritannien forsøgte at genindsætte kong Georg 2., der fortsat var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. Først i 1946 vendte Prins Pavlos med sin bror tilbage til Grækenland under den græske borgerkrig, og da Georg pludseligt døde året efter, fulgte Pavlos ham som konge.
Efter borgerkrigens ophør i 1949 var Kong Pavlos med sine kontakter til andre lande medvirkende til at genetablere Grækenlands diplomatiske og handelsmæssige kontakter, hvorved landets økonomi blev forbedret. Blandt Pavlos' indsatser var et statsbesøg i Tyrkiet (det første officielle besøg fra en græsk konge). Ligeledes inviterede Kong Pavlos på et tidspunkt, hvor det internationale samfund stadig var tilbageholdende med at etablere officielle kontakter med Tyskland (selv efter Okkupationsstatuttens ophør i maj 1955), den tyske forbundspræsident Theodor Heuss på statsbesøg til Grækenland. Heuss fik invitationen overbragt af prins Ernst August af Hannover, Dronning Frederikas bror. Statsbesøget i maj 1956 var det første statsbesøg aflagt af en tysk forbundspræsident efter Anden Verdenskrig.[1]
I 1959 overdrog prins Max af Bayern Otto af Grækenlands kronregalier til Paul. Regalierne havde været væk fra landet i næsten et århundrede.
Imidlertid modtog Pavlos kritik for sine hyppige rejser og omkostningerne ved kongehuset, og en republikansk bevægelse blev stærkere i landet. I et forsøg på at komme kritikken i møde indvilligede Paul i at spare og gav et gods til staten.
Død[redigér | rediger kildetekst]
I februar 1964 blev han opereret for mavecancer, og han døde cirka en uge senere den 6. marts 1964 i en alder af 62 år. Han blev begravet på den kongelige gravplads ved Tatoi, den græske kongefamilies gravsted ved slottet Tatoi nord for Athen, hvor en stor del af kongefamiliens medlemmer ligger begravet.[2]
Efter det græske monarkis sammenbrud levede dronning Frederika i eksil i Madrid i Spanien, hvor hendes datter Sofia var spansk dronning, og hvor hun døde den 6. februar 1981. Hun blev også begravet på den kongelige gravplads ved Tatoi ved siden af sin mand.[2]
Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
.svg)
Dekorationer[redigér | rediger kildetekst]
Udenlandske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(1927)
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Günther, Frieder (2006). Heuss auf Reisen. Die auswärtige Repräsentation der Bundesrepublik durch den ersten Bundespräsidenten (tysk). Stuttgart: Steiner. s. 84. ISBN 978-3-515-08819-0.
- ^ a b "BURIAL CHURCHES OF GREEK SOVEREIGNS FROM A TO Z". royaltombs.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. april 2017.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Beéche, Arturo E.; Greece, Michael of; Hemis-Markesinis, Helen (2007). The Royal Hellenic dynasty (engelsk). Eurohistory. ISBN 0-9771961-5-1.
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Mandal, Marcus; Lerche, Anna (2003). En Kongelig Familie. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
- Mateos Sáinz de Medrano, Ricardo (2004). La Familia de la Reina Sofίa, La Dinastίa griega, la Casa de Hannover y los reales primos de Europa (spansk). Madrid: La Esfera de los Libros. ISBN 978-8-4973-4195-0. OCLC 55595158.
- Van der Kiste, John (1994). Kings of the Hellenes. The Greek Kings, 1863-1974 (engelsk). Sutton Publishing. ISBN 978-0-7509-2147-3..
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
| Foregående: Georg 2. |
Græske konger 1947–1964 |
Efterfølgende: Konstantin 2. |
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| ||||||||||||||||||||||||||||||
 | Spire Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
|