Spring til indhold

Paul 1. af Grækenland

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Paul af Grækenland)
Paul 1.
Παύλος Α΄
Valgsprog:
ΙΣΧΥΣ ΜΟY Η ΑΓΑΠΗ ΤΟΥ ΛΑΟΥ (Folkets kærlighed, min styrke)
Konge af Grækenland
Regerede2. april 19476. marts 1964
ForgængerGeorg 2.
EfterfølgerKonstatin 2.
ÆgtefælleFrederikke af Hannover (g. 1938)
Børn
HusHuset Glücksborg
FarKonstantin 1. af Grækenland
MorSophie af Preussen
Født14. december 1901
Tatoi Palads nær Athen, Grækenland
Død6. marts 1964
Tatoi Palads nær Athen, Grækenland
HvilestedDen kongelige gravplads ved Tatoi
Signatur
Ridder af Elefantordenen

1927

Paul 1., Hellenernes Konge (græsk: Παύλος Α΄, Βασιλεύς των Ελλήνων; tr. Pavlos Α΄, Vasiléfs ton Ellínon) (14. december 19016. marts 1964) var konge af Grækenland fra 1947 til 1964.

Paul var søn af Kong Konstantin 1. af Grækenland og Sophie af Preussen. Fra 1917 til 1920 levede han i eksil med sin far, Kong Konstantin 1. Fra 1923 til 1935 levede Paul igen i eksil, denne gang i England med sin storebror, Kong Georg 2. I 1935 blev storebroderen genindsat som græsk konge, og Pavlos og hans familie vendte tilbage til Grækenland, hvor han nu var tronfølger. Under Anden Verdenskrig, hvor Grækenland var besat af Nazi-Tyskland, levede Paul igen i eksil fra 1941 til 1946 sammen med sin storebror, hvor Paul indgik i den græske eksilregering, der opererede fra London og Cairo. Først i 1946 vendte Paul med sin bror tilbage til Grækenland under den græske borgerkrig, og da Georg pludseligt døde året efter, fulgte Pavlos ham som konge.

De første år af hans regeringstid var præget af den græske borgerkrig mellem kommunister og konservative, der primært blev udkæmpet i det nordlige Grækenland. Borgerkrigen blev afsluttet i 1949 med de borgerliges og royalisternes sejr, men den medførte en høj grad af polarisering og politisk instabilitet i de efterfølgende årtier.

Fødsel og familie

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Huset Glücksborg
Foto af den græske kongefamilie i 1914
Kong Konstantin 1. og Dronning Sophie omgivet af deres fem ældste børn ca. 1914. Fra venstre til højre de fremtidige græske konger Paul 1., Alexander 1. og Georg 2. og de fremtidige dronninger Helena af Rumænien og Irene af Kroatien.

Prins Pavlos blev født den 14. december 1901(1901-12-14)slottet Tatoi ved foden af Parnesbjergenehalvøen Attika lidt nord for Grækenlands hovedstad Athen som tredje søn af den daværende kronprins Konstantin af Grækenland og dennes hustru Sophie af Preussen. Hans far var den ældste søn af den danskfødte kong Georg 1. af Grækenland, mens hans mor var datter af kejser Frederik 3. af Tyskland. Pavlos' oldefar var den danske konge Christian 9., hvilket også var tilfældet for hans hustru Dronning Frederikke som ligeledes var oldebarn af Christian 9. på sin fars side. Hans oldemor var dronning Victoria af Storbritannien og han var tipoldebarn af zar Nikolaj 1. af Rusland. Ved sin fødsel var Prins Pavlos nummer fire i tronfølgen til den græske trone efter sin far og to storebrødre, men som yngre søn dog uden egentlig udsigt til at arve tronen. Den 18. marts 1913, da Prins Pavlos var 11 år gammel, blev hans farfar Kong Georg 1. myrdet ved et attentat, og Pavlovs far besteg tronen som Kong Konstantin 1.

Opvækst og uddannelse

[redigér | rediger kildetekst]
Prins Paul, ca. 1920.

Prins Pavlos gjorde militær karriere i marinen. I 1916, midt under Første Verdenskrig, begyndte han 14 år gammel at studere på det græske søkadetakademi. Første Verdenskrig blev en problematisk tid i den græske kongefamilies historie. Efter det kom til et brud mellem Pauls far, Kong Konstantin 1. og premierminister Elefthérios Venizélos på grund af spørgsmålet om Grækenlands deltagelse i krigen, brød der en borgerkrigslignende tilstand ud i landet, der fra 1915 var delvist besat af Ententemagterne.[1]. I 1917, da Olga var 14 år gammel, blev kong Konstantin 1., der blev opfattet som tyskvenlig, efter pres fra de allierede tvunget til at abdicere til fordel for sin næstældste søn, Alexander, mens hans selv, hans hustru og de øvrige børn gik i eksil i Schweiz.[2][3] De kunne vende tilbage til Grækenland i 1920, da Kong Konstantin 1. blev genindsat som konge efter Kong Alexanders død.

Efter at Grækenland havde tabt den Græsk-tyrkiske krig (1919 – 1922) blev Kong Konstantin 1. afsat. Pauls storebror overtog regeringen som Kong Georg 2., men han måtte give op allerede i december 1923. Fra 1923 til 1935, hvor Grækenland var republik, levede Paul igen i eksil, denne gang i England sammen med sin storebror, Kong Georg 2. I 1935 blev republikken afskaffet ved et militærkup. Den 3. december 1935 blev storebroderen genindsat som græsk konge, og Pavlos og hans familie vendte tilbage til Grækenland.

Prins Paul og Prinsesse Frederika i 1939.

Den 9. januar 1938 giftede han sig i Metropolis-katedralen i Athen med prinsesse Frederikke af Hannover, datter af hertug Ernst August af Braunschweig og prinsesse Viktoria Luise af Preussen, der selv var datter af Kejser Wilhelm 2. af Tyskland. Parret fik tre børn: Prinsesse Sofia (senere dronning af Spanien), Prins Konstantin (senere konge af Grækenland) og Prinsesse Irene.

Anden Verdenskrig

[redigér | rediger kildetekst]

Under Anden Verdenskrig fra 1941 til 1946 levede Paul igen i eksil, denne gang med sin bror, Kong Georg 2., der var blevet konge i 1935. Under det meste af anden verdenskrig, hvor Grækenland var besat af Nazi-Tyskland, indgik Paul i den græske eksilregering, der opererede fra London og Cairo. Fra Cairo medvirkede han i radioudsendelser til det græske folk.

Uddybende Uddybende artikel: Den græske borgerkrig
Kong Paul 1. og Dronning Frederikke besøger som nytiltrådt kongepar den amerikanske krydser USS Providence i maj 1947.

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig trak Nazi-Tyskland sig gradvist ud af Grækenland i løbet af 1944. Mens hovedparten af de eksilerede grækere begyndte at vende tilbage til deres land, måtte Prins Pavlos og hans familie forblive i landflygtighed på grund af den stigende republikanske opposition i hjemlandet. Storbritannien forsøgte at genindsætte kong Georg 2., der fortsat var i eksil i London, men størsteparten af modstandsbevægelsen, nemlig den kommunistiske, modsatte sig. I stedet måtte kong Georg fra sit eksil udnævne et regentskabsråd under ledelse af ærkebiskop Damaskinos af Athen, der straks udpegede en regering med republikansk flertal under ledelse af general Nikolaos Plastiras.[4][5][6] Kong Georg, der var ydmyget, syg og uden magt, overvejede i en periode at abdicere til fordel for sin bror, men besluttede sig til sidst for ikke at gøre det.[4][5][6] Prins Paul, der var mere kamplysten men også mere populær end sin bror, ville som tronarving gerne være vendt tilbage til Grækenland allerede på tidspunktet for befrielsen af Athen i 1944, da han mente, at han tilbage i sit land hurtigt ville være blevet udråbt til regent, hvilket ville have spærret vejen for Damaskinos og gjort det lettere at genoprette monarkiet.[7] Først i 1946 vendte Prins Pavlos med sin bror tilbage til Grækenland under den græske borgerkrig, og da Georg pludseligt døde året efter, fulgte Pavlos ham som konge.

Den tyske forbundspræsident Theodor Heuss' statsbesøg i Grækenland i maj 1956.

Efter borgerkrigens ophør i 1949 var Kong Pavlos med sine kontakter til andre lande medvirkende til at genetablere Grækenlands diplomatiske og handelsmæssige kontakter, hvorved landets økonomi blev forbedret. Blandt Pavlos' indsatser var et statsbesøg i Tyrkiet (det første officielle besøg fra en græsk konge). Ligeledes inviterede Kong Pavlos på et tidspunkt, hvor det internationale samfund stadig var tilbageholdende med at etablere officielle kontakter med Tyskland (selv efter Okkupationsstatuttens ophør i maj 1955), den tyske forbundspræsident Theodor Heuss på statsbesøg til Grækenland. Heuss fik invitationen overbragt af prins Ernst August af Hannover, Dronning Frederikas bror. Statsbesøget i maj 1956 var det første statsbesøg aflagt af en tysk forbundspræsident efter Anden Verdenskrig.[8]

I 1959 overdrog prins Max af Bayern Otto af Grækenlands kronregalier til Paul. Regalierne havde været væk fra landet i næsten et århundrede.

Kong Paul besøger den joniske ø Kefalonia med israelske officerer efter jordskælvet på de Joniske øer i 1953.

Imidlertid modtog Pavlos kritik for sine hyppige rejser og omkostningerne ved kongehuset, og en republikansk bevægelse blev stærkere i landet. I et forsøg på at komme kritikken i møde indvilligede Paul i at spare og gav et gods til staten.

Kong Paul og Dronning Frederikkes grav ved Tatoi.

I februar 1964 blev han opereret for mavecancer, og han døde cirka en uge senere den 6. marts 1964 i en alder af 62 år. Han blev begravet på den kongelige gravplads ved Tatoi, den græske kongefamilies gravsted ved slottet Tatoi nord for Athen, hvor en stor del af kongefamiliens medlemmer ligger begravet.[9]

Efter det græske monarkis sammenbrud levede dronning Frederika i eksil i Madrid i Spanien, hvor hendes datter Sofia var spansk dronning, og hvor hun døde den 6. februar 1981. Hun blev også begravet på den kongelige gravplads ved Tatoi ved siden af sin mand.[9]

Titler, prædikater og æresbevisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Våbenskjold
Monogram

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]

Fuld officiel titel som monark

[redigér | rediger kildetekst]

Udenlandske dekorationer

[redigér | rediger kildetekst]
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
8. Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
4. Georg 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Vilhelm af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
9. Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Charlotte af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
2. Konstantin 1. af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Nikolaj 1. af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
10. Konstantin Nikolajevitj af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Charlotte af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
5. Olga Konstantinovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Joseph af Sachsen-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
11. Alexandra af Sachsen-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Amelia af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
1. Paul af Grækenland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
12. Wilhelm 1. af Tyskland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
6. Frederik 3. af Tyskland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Karl Frederik af Sachsen-Weimar-Eisenach
 
 
 
 
 
 
 
13. Augusta af Sachsen-Weimar
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Maria Pavlovna af Rusland
 
 
 
 
 
 
 
3. Sophie af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Ernst 1. af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
14. Albert af Sachsen-Coburg og Gotha
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Louise af Sachsen-Gotha-Altenburg
 
 
 
 
 
 
 
7. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Edvard af Kent
 
 
 
 
 
 
 
15. Victoria af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Victoria af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
  1. ^ græsk: Παύλος Α΄, Βασιλεύς των Ελλήνων, tr. Pavlos Α΄, Vasiléfs ton Ellínon.
  1. ^ Van der Kiste 1994, s. 89-101.
  2. ^ Van der Kiste 1994, s. 106-107.
  3. ^ Mateos Sáinz de Medrano 2004, s. 90.
  4. ^ a b Van der Kiste 1994, s. 170-171.
  5. ^ a b Hourmouzios 1972, s. 164-169 og 171.
  6. ^ a b Tantzos 1990, s. 38-39.
  7. ^ Hourmouzios 1972, s. 155.
  8. ^ Günther, Frieder (2006). Heuss auf Reisen. Die auswärtige Repräsentation der Bundesrepublik durch den ersten Bundespräsidenten (tysk). Stuttgart: Steiner. s. 84. ISBN 978-3-515-08819-0.
  9. ^ a b "BURIAL CHURCHES OF GREEK SOVEREIGNS FROM A TO Z". royaltombs.dk (engelsk). Arkiveret fra originalen 2. april 2017.
  10. ^ "Greece". Titles of European hereditary rulers (engelsk). Hentet 17. oktober 2023.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Foregående:
Georg 2.
Græske konger
19471964
Efterfølgende:
Konstantin 2.
KroneSpire
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi