Paul de Senneville
| Paul de Senneville | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | Paul Marie André de Senneville 30. juli 1933 17. arrondissement i Paris, Frankrig |
| Død | 23. juni 2023 (89 år) Estandeuil, Frankrig |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Musikproducer, journalist, forfatter, komponist, sangskriver |
| Fagområde | Komposition, komposition, komposition, musikbranche |
| Kendte værker | Mariage d'amour[1], Ballade pour Adeline[2] |
| Genre | Popmusik, easy listening, klassisk musik |
| Information med symbolet | |
Paul de Senneville (30. juli 1933 – 23. juni 2023) var en fransk komponist og musikproducer.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]De Senneville begyndte sin karriere som journalist og arbejdede for franske aviser som France Soir. Senere blev han også producent af tv-programmer. I 1974 oprettede Paul de Senneville sit eget pladeselskab, Delphine Records (opkaldt efter Pauls første datter, Delphine), sammen med Olivier Toussaint.
I 1988 grundlagde han Delphine Software International, et selskab, der udviklede videospil.[3]
Musikalsk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Som direktør for pladeselskabet Delphine Records startede han en ny karriere baseret på sin store passion i livet: musikken.
Efter at have skrevet sin første sang i 1962 bidrog han med musik til sange i mange filmlydspor produceret af franske selskaber som Universe Galaxie og Daber Films. I 1968, mens han administrerede Michel Polnareffs karriere, mødte han Olivier Toussaint, og de to dannede senere et succesfuldt sangskrivningspartnerskab. Deres sange blev indspillet af store franske kunstnere såsom Mireille Mathieu, Michèle Torr, Christophe, Hervé Vilard, Dalida, Petula Clark og Claude François. Dette samarbejde tegner sig for over 100 millioner solgte plader internationalt. I samarbejde med tekstforfatteren Jean-Loup Dabadie skrev han "Tous les bateaux, tous les oiseaux", et fransk hit indspillet af Michel Polnareff.[4]
Parret engagerede sig også i produktion og startede gruppen Pop Concerto Orchestra, hvor Toussaint var forsanger. Kort efter lancerede de deres anden gruppe, Anarchic System, der producerede Rock & roll. Over en periode på fem år solgte de to grupper millioner af plader.
Dolannes Mélodie
[redigér | rediger kildetekst]Succesen med "Dolannes Mélodie" startede karrieren for trompetisten Jean-Claude Borelly. Sangen nåede #1 på hitlisterne i Frankrig, Schweiz, Belgien og blev en Top 10-hit i Tyskland, Østrig og Holland. Den opnåede også førstepladsen i Sydamerika og senere i Japan.
I 1978 blev Paul repræsenteret både af Frankrig og Monaco i Eurovision Song Contest 1978 med sin komposition, Les jardins de Monaco, som en duet. I 1976 blev han og Olivier nomineret til den prestigefyldte pris César Award for Best Original Music for deres musik i filmen "Un linceul n'a pas de poches".[4]
Delphine Records
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelsen af 1970'erne oprettede Paul og Olivier deres eget pladeselskab, Delphine Records, opkaldt efter Pauls første datter, Delphine Deschodt. Delphine er en førende fransk musikeksportør og specialist i instrumentalmusik.
Ud over Jean-Claude Borelly opdagede de franske instrumentalister som Richard Clayderman (1976), Nicolas de Angelis (1981) og Diego Modena (1991).
De Senneville og Toussaint samarbejdede med forskellige franske arrangører som Gérard Salesses, Hervé Roy, Bruno Ribera og Marc Minier. Deres vigtigste musikproduktioner var viet til Claydermans musik.
"Ballade pour Adeline", "A Comme Amour" og "Lettre à ma Mère" er de største hits i Claydermans indspilninger. Disse melodier blev oprindeligt komponeret af de Senneville. Han komponerede omkring 400 melodier til Clayderman. Toussaint og Jean Baudlot var hans kompositionspartnere.
Delphine-gruppen repræsenterer 15 selskaber som produktionsselskab for reklamefilm og musikvideoer, et bureau for reklame og casting af skuespillere samt to modelbureauer. De har fire lydstudier i deres "hôtel particulier".
Privatliv og død
[redigér | rediger kildetekst]Paul de Senneville nød klassisk musik, og Giuseppe Verdi var en af hans favoritter. Han samlede moderne malerier og antikke genstande. Han ejede en hestestatue skabt af Salvador Dalí.
De Senneville ejede væddeløbshesten L'Amiral Mauzun i samarbejde med Jean-Philippe Ducher. Hesten vandt blandt andet Elitloppet i 2007.[5]
De Senneville døde den 23. juni 2023 i en alder af 89 år.[6]
Kompositioner
[redigér | rediger kildetekst]- Dolannes Mélodie (1975)
- Ballade pour Adeline (1977)
- A comme amour (1978)
- Les jardins de Monaco (with Olivier Toussaint) (1978)
- Mariage d'amour (1978)
- Lettre à ma mère (1979)
- Souvenir d'enfance (1985)
- Eléana (1987)
- Sagittaire (1988)
- Song of Ocarina (1991)
- Comme ils sont loin les souvenirs (1994)
- Hungarian Sonata (1997)
- Chinese Garden (1998)
- Princesse du désert (1999)
- J 'aime les gens qui s'aiment (2001)
- Pour tout l'amour du monde (2004)
- Tous Les Bateaux, Tous Les Oiseaux
Kompositioner til film
[redigér | rediger kildetekst]- 1974 Convoy of Women
- 1974 Celestine, Maid at Your Service
- 1974 No Pockets in a Shroud
- 1974 French Romance
- 1975 Tamara ou Comment j'ai enterré ma vie de jeune fille
- 1975 Par ici la monnaie ou Les démerdards
- 1975 Dangerous Passions
- 1975 Comment se divertir quand on est cocu mais intelligent
- 1975 Peeping Tom in the Lime Light
- 1975 L'arrière-train sifflera trois fois
- 1976 French Erection
- 1977 La donneuse ou Comment avoir un enfant
- 1977 French Deep Throat
- 1977 Des collégiennes très... spéciales
- 1977 Un amour de sable
- 1978 And Long Live Liberty
- 1978 Les putes infernales
- 1979 A Very Special Woman
- 1979 La nuit de l'été
- 1983 Baby Cat
- 1984 Irreconcilable Differences
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ↑ Wolf, Mark J. P. (2015-05-01). Video Games Around the World (engelsk). MIT Press. ISBN 978-0-262-52716-3.
- 1 2 Billboard (engelsk). Nielsen Business Media, Inc. 1980-10-04.
- ↑ BINET. "Disparition du comte Paul de Senneville". www.letrot.com (fransk). Hentet 2023-06-26.
- ↑ Carter, Justin (2023-06-26). "Obituary: Delphine Software founder Paul de Senneville died at age 89". Game Developer (engelsk). Hentet 2023-06-26.