Paul von Nicolay

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Paul von Nicolay

Nicolay.jpg

Personlig information
Født 17. juni 1777Rediger på Wikidata
Sankt PetersborgRediger på Wikidata
Død 28. april 1866 (88 år), 16. april 1866 (88 år)Rediger på Wikidata
MonreposRediger på Wikidata
Far Ludwig Heinrich von NicolayRediger på Wikidata
Barn Nikolaj Pavlovitj von NicolayRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse DiplomatRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Sankt Annas Orden, 1. klasseRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pavel "Paul" Andrejevitj von Nicolay (født 17. juni 1777 i Sankt Petersborg, død 28. april 1866Monrepos ved Viborg, Storhertugdømmet Finland) var en russisk baron og diplomat, far til Nikolaj Pavlovitj von Nicolay.

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Paul von Nicolay var eneste søn af Ludwig Heinrich von Nicolay, som blev russisk baron 1797, og Johanna Margarethe Poggenpohl og fik sit navn til ære for kronprins, senere zar Paul. Han blev russisk statsråd og var russisk gesandt i London, Stockholm og til sidst i København 1817-47. I 1829 blev han - der allerede var russisk baron - ophøjet til baron af Storhertugdømmet Finland. Han tog i 1847 afsked fra statstjenesten og bosatte sig på sin herregård Mon Repos i Viborg, Finland.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Paul von Nicolay ægtede i 1811 prinsesse Alexandrine Simplicie de Broglie-Revel (1787-1824). Han fik med hende seks børn:

  1. Marie Louise Simplicie Pauline von Nicolay, gift von Baranoff (1812-1877)
  2. Octavie Johanna Katarina von Nicolay (1813-1896)
  3. Alexandrine Catherine Henriette von Nicolay (1814-1886), gift 1844 med Adrien Gabriel Gaudin de Villaine og bedstemor til Renée Elton Maud
  4. Nicolaus "Nikolaj" Armand Mikael baron von Nicolay (1818-1869), diplomat
  5. Leontii "Louis" Pavlovitj Ernst baron von Nicolay (1820-1891), opgav i en alder af 48 en militærkarriere og lod sig optage i klosteret La Grande Chartreuse ved Grenoble
  6. Alexander Pavlovitj baron von Nicolay (1821-1899), som beklædte høje poster i Rusland

Litteratur og kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Edmund Heier: L. H. Nicolay (1737–1820) and his contemporaries. Haag: Martinus Nijhoff 1965 (Archives internationales d'histoire des idées; 9).
  • Rainer Knapas: Monrepos. Ludwig Heinrich Nicolay och hans värld i 1700-talets ryska Finland, Stockholm: Atlantis 2003. ISBN 91-7486-767-9
  • Renée E. Maud: One Year at the Russian Court. 1904–1905, London: John Lane Press 1918.