Spring til indhold

Pave Frans

Redigér links
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Frans
Franciscus PP.
Pave Frans
FødenavnJorge Mario Bergoglio
Født17. december 1936 Rediger på Wikidata
Buenos Aires, Argentina
Valgt13. marts 2013
Død21. april 2025 (88 år) Rediger på Wikidata
Domus Sanctae Marthae Rediger på Wikidata
Dødsårsagslagtilfælde, kredsløbssammenbrud Rediger på Wikidata
HvilestedSanta Maria Maggiore Rediger på Wikidata
Forgænger
Pave Benedikt 16.

Bergoglio med Argentinas præsident Cristina Fernández de Kirchner under en mindegudstjeneste i 2008 for Beagle-konflikten i Ildlandet.

Pave Frans (latin: Franciscus, italiensk: Francesco, spansk: Francisco; født Jorge Mario Bergoglio 17. december 1936, død 21. april 2025)[1] var nr. 266 i paverækken. Han blev valgt den 13. marts 2013 som efterfølger for pave Benedikt 16., der havde valgt at træde tilbage fra sit embede den 28. februar 2013.[2] Pave Frans var overhoved for både den romerskkatolske kirke og Vatikanstaten. Han døde 2. påskedag 2025 efter længere tids sygdom.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Bergoglio blev præsteordineret i 1969. Fra 1973 til 1979 var han leder af jesuiterordenen i Argentina.[3] Han var ærkebiskop for Buenos Aires 1998–2013. Pave Johannes Paul 2. udnævnte ham til kardinal i 2001. Ved udnævnelsen til pave valgte han sit pavenavn Frans efter Frans af Assisi. Det var første gang i historien, at dette navn bruges af en pave, og det var første gang siden pave Lando i 913 at en pave valgte et hidtidigt ubrugt navn (pave Johannes Paul 1. kombinerede de to tidligere brugte navne Johannes og Paul).

Pave

[redigér | rediger kildetekst]

Pave Frans var den 12. ikke-europæiske pave, den første i over 1.200 år. Han var den første jesuiterpræst, der blev pave, og desuden den første pave fra den vestlige halvkugle og sydlige halvkugle overhovedet, idet han kom fra Argentina. Han var af italiensk afstamning og havde pga. en infektion i teenagealderen kun én lunge.[4]

Han var modstander af Argentinas lovliggørelse af homoseksuelle ægteskaber.[5]

Et muligt førstegangsmøde i den katolske kirkes historie mellem en pave og hans umiddelbare forgænger fandt sted lørdag d. 23. marts 2013, da pave Frans mødte sin forgænger pave Benedikt 16. til frokost og bøn i pavens sommerresidens Castel Gandolfo, syd for Rom. Mødet mellem den fungerende pave og hans forgænger "pave emeritus" varede i tre timer.[6][7]

Frans var den første pave, der offentligt fordømte de seksuelle overgreb, pædofile præster har begået. "Aldrig mere," skrev Frans i et brev, hvor han sagde, at han skammede sig over, at hverken han eller kirkens ledere i Chile nogensinde lyttede til ofrene, da sexskandalen i Chile udviklede sig. Paven har samtalt med nogle af ofrene for de mest notoriske præster. I sit otte sider lange brev til chilenske troende takkede han ofrene for deres tapperhed og tålmodighed i jagten på sandheden, selv om det virkede håbløst pga. den katolske kirkes forsøg på at diskreditere dem.[8] Chilenere var chokerede over pave Frans' tidligere afvisning af ofrene og hans omtale af deres beretninger som bagvaskelse og sladder.[9] I januar 2018 forsvarede han offentligt biskop Barros, som han selv havde udnævnt, selv om biskop Barros var anklaget for at have dækket over gentagne overgreb begået af præsten Fernando Karadima. Paven besluttede at udnævne to efterforskere, som afhørte 64 personer og udformede en helt ødelæggende rapport på 2.300 sider om gejstliges seksuelle overgreb i Chile. Alle landets 34 katolske biskopper blev efterfølgende indstævnet til Vatikanet for at diskutere sagen, hvor de alle tilbød at trække sig fra embedet.[10] Tre af dem, deriblandt biskop Barros, trak sig.

Pave Frans døde mandag den 21. april 2025 kl. 07:35 CEST i en alder af 88 år i sin residens, Domus Sanctae Marthae, i Vatikanstaten. Dødsårsagen var et slagtilfælde efterfulgt af uoprettelig hjertesvigt. Hans bortgang blev annonceret af kardinal Kevin Farrell, camerlengoen, i en udsendelse fra Vatican Media kl. 09:47 samme dag.

Pave Frans havde forud for sin død tilbragt fem uger på hospitalet med en alvorlig lungebetændelse og en infektion i luftvejene.  Dagen før sin død, på påskesøndag, gav han sin sidste offentlige velsignelse, Urbi et Orbi, fra Peterspladsen, hvor han blev set svækket og med talevanskeligheder.

Efter hans død blev en ni-dages sørgeperiode, kendt som “Novendiale”, indledt. Hans legeme blev lagt til skue i Peterskirken, og begravelsen fandt sted lørdag den 26. april 2025 på Peterspladsen. I overensstemmelse med hans ønsker blev han begravet i Basilica di Santa Maria Maggiore i Rom, hvilket markerede en afvigelse fra traditionen, da denne basilika ikke har været brugt til pavelige begravelser siden det 17. århundrede.

Pave Frans var den første pave fra Latinamerika og den første jesuit, der blev valgt til pavestolen. Hans pontifikat var præget af fokus på social retfærdighed, miljøbeskyttelse og en mere inkluderende tilgang til forskellige samfundsgrupper. Hans død blev mødt med sorg og hyldest fra hele verden, herunder fra ledere af forskellige religioner og nationer, der anerkendte hans indsats for fred og dialog.

Efter hans død trådte den katolske kirke ind i en “sede vacante”-periode, hvor forberedelserne til konklavet for at vælge hans efterfølger blev indledt.

Litteratur om og af Bergoglio

[redigér | rediger kildetekst]
  • Efter forlydender om, at Jorge Mario Bergoglio ved konklavet i 2005 havde været modkandidat til den valgte Joseph Ratzinger, fremkom bogen: Sergio Rubín og Francesca Ambrogetti, El jesuita : conversaciones con el cardenal Jorge Bergoglio, SJ (Jesuitten – samtaler med kardinal Jorge Bergoglio), Barcelona: Vergara, Grupo Zeta, ©2010.
  • En anden bog om ham angår relationer til det argentinske diktatur: Horacio Verbitsky, El Silencio. De Pablo VI a Bergoglio. Las relaciones secretas de la Iglesia con la ESMA (Tavsheden. Fra Paul VI til Bergoglio. De hemmelige relationer mellem kirken og ESMA), Editorial Sudamericana, 2005. – Den argentinske fortid behandles også af den britiske journalist Paul Vallely i Pope Francis. Untying the Knots[11], se en omtale af bogen i Kristeligt Dagblad, 11. sept. 2013.[12]
  • I artikler og bøger, som paven selv har skrevet, er evangelisering og kirkens sociallære gennemgående temaer.[13] Et eksempel er: Corrupcion y Pecado. Algunas reflexiones en torno al tema de la corrupcion (Korruption og synd. Nogle overvejelser om spørgsmålet om korruption). Editorial Claretian, Buenos Aires 2006, ISBN 978-950-512-572-2.
  • "Evangeliets glæde" (Evangelii Gaudium) – en "apostolsk skrivelse" af pave Frans.[14] Udgivet nov. 2013, en bestseller i flere lande også uden for kirkelige kredse.
  • Laudato si’ ("Lovet være du") – en encyklika af pave Frans, udgivet juni 2015 på flere hovedsprog.[15] Encyklikaen har fået sit navn fra den hellige Frans af Assisis bøn"Lovet være du, min Herre" i hans Solsang. Den minder alle om, at jorden "er som en søster, som vi deler vort liv med, og en smuk moder, som åbner sine arme for at omfavne os". Den katolske kirke i Danmark har på sin portal offentliggjort en introduktion til encyklikaen på dansk.[16]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Pave Frans er død". DR. Hentet 21. april 2025
  2. ^ Kardinaler vælger argentinsk outsider som ny pave | Politiken Hentet den 13. marts 2013
  3. ^ Jesuitten der overraskede verden, Kristeligt Dagblad, 15.marts 2013
  4. ^ "The New Pope Only Has One Lung". Arkiveret fra originalen 15. marts 2013. Hentet 13. marts 2013.
  5. ^ Niels Holst og Emil Bergløv (13. marts 2013). "Frans I: De skulle næsten til verdens ende for at finde mig". Politiken.
  6. ^ DR-Nyheder, 23. Mar. 2013 – Paven møder paven
  7. ^ Berlingske Global, 23. marts 2013 – To paver mødes til frokost
  8. ^ Francis becomes first pope to condemn church's 'culture of abuse and cover-up' | Pope Francis | The Guardian
  9. ^ Pope Francis accuses Chilean church sexual abuse victims of slander | Pope Francis | The Guardian
  10. ^ https://www.nytimes.com/2018/05/18/world/europe/chile-bishops-resign-sex-abuse-francis.html
  11. ^ "Paul Vallely: Pope Francis. Untying the Knots. Bloomsbury, 2013". Arkiveret fra originalen 4. maj 2013. Hentet 16. september 2013.
  12. ^ Andreas Rude: En pave med skrammer, Kristeligt Dagblad, 11. sept. 2013
  13. ^ "Eugenio Cano, 14. marts 2013: Hvad skrev kardinal Bergoglio før han blev pave?". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 16. marts 2013.
  14. ^ "Den katolske kirke i Danmark, pavelige rundskrivelser, "Evangeliets glæde" (Evangelii Gaudium), 2013". Arkiveret fra originalen 21. juni 2015. Hentet 21. juni 2015.
  15. ^ Holy Father, Encyclicals, Laudato si’
  16. ^ "Den katolske kirke i Danmark, Laudato si': Et overblik, 18. juni 2015". Arkiveret fra originalen 21. juni 2015. Hentet 20. juni 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


Efterfulgte:
Benedikt 16. 		Pave
2013–2025 		Efterfulgtes af:
-
PaverSpire
Denne pavebiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Pave_Frans&oldid=12021504"