Johannes 1., med tilnavnet "den Hellige" (pave523—526), var fra Toscana. Hans helbred var skrøbeligt allerede da han blev valgt, men på trods af sine protester blev han i 525 sendt af østgoterkongen Theodorik til Konstantinopel, for at stemme kejser Justinus 1. mildere mod arianerne. Da han kom hjem uden noget resultat, blev han kastet i fængsel i Ravenna, hvor han døde.
Som basis for kalenderen havde man benyttet anno Diokletiani, helt til Johannes 1. gav den lærde abbed Dionysius Exiguus i opdrag at beregne det følgende års påske. Exiguus satte en tabel op for påsken i de følgende 95 år, men erklærede, at han ville bruge anno Domini (= det Herrens år) i stedet for anno Diokletiani, når Diocletian dog havde forfulgt de kristne. Dermed indførte Exiguus den tidsregning, der bruges i dag; men frem til hans tid var det Diocletians liv, man beregnede årstallene ud fra. Abbeden beregnede, at Kristus blev født 531 år tidligere, og kaldte det årstal 1. Nullet var dengang ikke kendt. Man ved ikke, hvordan Exiguus regnede sig frem til Kristi fødsel; og udregningen er helt sikkert forkert. Kristus blev født, mens Herodes den Store endnu var i live; og han døde i år 4 f.Kr. [1]