Pave Urban 8.

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 6. maj 2014, 19:20 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)
Pave Urban 8. malet af Pietro da Cortona i 1627
Urban 8.'s våben

Pave Urban 8. (5. april 1568 i Firenze, Italien29. juli 1644 i Rom), verdsligt navn Maffeo Barberini, var pave fra år 1623, hvor han blev valgt, frem til sin død i 1644.

Barberini stammede fra en velhavende, florentinsk købmandsfamilie. Som treårig mistede han sin far, men farbroren sørgede for hans uddannelse. Barberini gik på universitetet i Pisa, og købte sig så, med financiel støtte fra sin velstående farbror, embeder ved pavens hof. I to perioder var han pavelig nuntius i Paris. Han blev kardinal i 1606. Konklavet, der valgte ham til pave sytten år senere, trak ud og var præget af de forskellige kardinalers forsøg på at forgive hinanden. Selv blev Urban alvorligt syg, og var overbevist om, at det skyldtes en buket forgiftede blomster, han blev tilsendt fra en af sine rivaler efter valget. Hans pavekroning måtte derfor udsættes noget.[1]

I en alder af 55 år var han yngre end de fleste af sine forgængere, og udstyret med et hidsigt gemyt, han selv forsøgte at dæmpe ved hjælp af åreladninger. I løbet af sine 21 år på pavestolen regerede Urban uden at tåle modsigelser, så når han en sjælden gang sammenkaldte kardinalkollegiet, sendte medlemmerne hyppigt afbud for at undgå at komme i konflikt med ham. Urban udnyttede dette til at sikre slægtninge ikke mindre end 227 indbringende stillinger, hvad han på sit dødsleje nok udtrykte anger over, men døde uden at ordne op i. Under processen mod Galileo Galilei pressede han 22.juni 1633 Galilei til at afsværge sin teori om, at Jorden roterer om Solen. En bedre side ved Urban var hans interesse for Roms forskønnelse. Kunstværker finansieret af ham blev prydet med de bier, man finder i Barberiniernes våbenskjold, og man finder Urbans bier overalt i Rom, i alt ca 10.000.[2]

Udgifterne til alle kunstværkerne måtte befolkningen dog pænt dele med ham, hvad der gav Urban tilnavnet papa Gabella (= Afgiftspaven). Da Urban udpegede Bernini til at igangsætte projektet med Trevi-fontænen, havde han indviklet pavestaten i en mængde krige, der havde tømt pengekassen. Fontænen måtte derfor finansieres af en afgift på vin. Urban gav også tilladelse til, at Cecilia Metellas gravmæle ved Via Appia blev plyndret. Det fremkaldte en storm af protester, og paven måtte opgive at plyndre Cecilia Metellas grav. Vinskatten måtte romerne dog leve med, selv om det eneste, Bernini fik foretaget sig, var at flytte den daværende Trevi-fontæne 200 meter, hen til dens nuværende placering, samt revet nogle bolighuse, så Urban kunne se fontænen oppe fra Quirinalpaladset.[3]

Ved sin død var Urban 8. så forhadt, at mængden gik til angreb på hans statueKapitol. I Peterskirken anbragte man videre et undervægtigt brød med en seddel påskrevet ordene Per grazia ricevuta (= For modtaget nåde) på hans kiste. Det er ellers den indskrift, de troende satte på votivgaver ved helgenbilleder i taknemmelighed over en helbredelse. Men her harsellerede man med, hvordan Urban havde manipuleret brødets vægt for at få penge til sine projekter.[2]

Henvisninger

  1. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 16), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4
  2. ^ a b Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 17)
  3. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 306-7)
Foregående: Paverækken
Pave Urban 8.
1623-1644
Efterfølgende:
Gregor 15.
1621-1623
Innocens 10.
1644-1655