Per Helge Sørensen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Per Helge Sørensen
Født 1968 Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Musik og Teaterhøjskolen,
Sankt Annæ Gymnasium,
Danmarks Tekniske Universitet Rediger på Wikidata
Medlem af Dansk Forfatterforening Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Embedsmand, komiker, romanforfatter Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver DR, Uddannelses- og Forskningsministeriet Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Per Helge Sørensens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Per Helge Sørensen (født 1968[1]) er en dansk civilingeniør, embedsmand, forfatter og komisk historiefortæller. Efter en karriere i embedsværket begyndte han at optræde med humoristiske shows. Hans første show var Djøf Med Løg(n) i 2013.

Karriere[redigér | rediger kildetekst]

Sørensen blev student fra Sankt Annæ Gymnasium i 1987 og påbegyndte en uddannelse som civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet samme år.[2] På universitetet blev han involveret i studenterpolitik og var formand for Polyteknisk Forening 1990/1991.[3] Han tog orlov fra DTU i 1992 for at spille jazzguitar på Den Sønderjyske Højskole for musik og teater og var senere pizzabager på Københavns Hovedbanegård. Sørensen genoptog studierne på DTU og bestod i 1995 med specialet Binær indkodning af cykliske koder via isomorfi med pseudocykliske koder i dellegemer.[2] Efter hans job som embedsmand i Forskningsministeriet 1995–1999, hvor han en overgang var sekretær for regeringens ekspertudvalg om kryptering, skrev han romanerne Mailstorm (2000) og Spin (2003).[1][2]

I 2000 medstiftede Sørensen foreningen Digital Rights,[4] og han sidder per 2014 i foreningens bestyrelse.[5] Han har deltaget i den offentlige debat om ytringsfrihed, overvågning og privatliv.[6][7] I 2004 blev han formand for Dansk Forfatterforening.[4] I den egenskab var han fortaler for fastpris-systemet i bogbranchen.[8]

I 2009 blev han ansat i DR's direktionssekretariat,[1] men tog orlov for at optræde med sit eget satiriske stand-upshow Djøf Med Løg(n), som spillede med succes på Nørrebro Teaters Frederiksberg-scene i 2013 og 2014.[1] I dette onemanshow trak han på sin erfaring som ansat i bureaukratiet og gjorde grin med djøfficering og andre dele af public management. Før Djøf Med Løg(n) vandt han det nordiske mesterskab i story slam 2010.[9] I efteråret 2014 arbejdede han med rapper Per Vers og poetry slammer Peter Dyreborg om forestillingen Det Store SkuffejernDet Kongelige Teater.[10]

Sørensen har skrevet i Djøfbladet.[11]

Show[redigér | rediger kildetekst]

  • Djøf Med Løg(n) (2013-2014)
  • Det Store Skuffejern (2014)
  • Djøf Med Løg(n) II (2015)
  • Djøf Med Løg(n) III (2017)

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Mailstorm (2000)
  • Spin (2003)
  • Varmluftsstrategi for Begyndere (2020)

Teater[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d Trine Munk-Petersen (4. januar 2014). "Der gik et stykke tid, før jeg forstod, at jeg faktisk er sjov". Berlingske.
  2. ^ a b c Horsens Bibliotek. "Per Helge Sørensen". Litteratursiden.dk. Arkiveret fra originalen 27. juli 2014. Hentet 7. september 2014.
  3. ^ Stine Daugard (22. oktober 2013). "Civilingeniør spidder virksomhedernes absurde bureaukrati i showet 'Djøf med løg(n)'". Ingeniør. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 30. august 2014.
  4. ^ a b Ritzau (24. april 2004). "Per Helge Sørensen ny forfatterformand". Berlingske.
  5. ^ "Digital Rights". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 30. august 2014.
  6. ^ Informations Webredaktion (27. november 2000). "Ytringsfriheden på spil". Information.
  7. ^ "Alle e-mails skal gemmes". Information. 11. juni 2002.
  8. ^ Anders Jørgensen (12. november 2004). "Dom truer faste bogpriser". Information.
  9. ^ Eva Bøgelund (29. januar 2014). "Djøf med Løg(n)". Djøfbladet. Arkiveret fra originalen 3. september 2014. Hentet 30. august 2014.
  10. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 4. september 2014. Hentet 30. august 2014.
  11. ^ "Forfatter, Djøfbladet". Arkiveret fra originalen 30. august 2021. Hentet 30. august 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]