Periodisk faste

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Periodisk faste (engelsk Intermittent fasting) er enhver type cyklus, som indeholder fastlagte måltider og perioder med faste eller perioder med reduceret kalorie-indtag.[1][2][3] Metoder med periodisk faste inkludere faste hveranden dag[4] eller dagligt tidstidsbegrænset fødeindtag.[1][5]

Periodisk faste har lignende effekter som kaloriebegrænset kost,[2] og er blevet studeret i 2000-tallet som en måde at reducere kost-relaterede sygdomme som metabolt syndrom.[1][2][6][7][8] Ifølge American Heart Association kan periodisk faste give vægttab, reducere insulinresistens og mindske risikoen for cardiometabolske sygdomme, selvom langsigtede effekter ikke er kendt.[2] Et studie fra 2019 konkluderede at periodisk faste kan hjælpe med overvægt, insulinresistens, dyslipidæmi, hypertension og betændelse.[1] Et studie fra 202 indikerede at periodisk faste generelt ikke er farligt.[9]

Der er ikke lavet grundige studier af bivirkninger ved periodisk faste, hvilket har fået nogel forskere til at kalde det en mode-kost.[10] Ifølge det amerikansk National Institute on Aging er der ikke er tilstrækkelig evidens til at anbefale periodisk faste, og opfordrer til at man taler med sin læge inden ændrer sine spisevaner.[11]

Faste eksisterer i flere forskellige religioner inklusive buddhisme, kristendom, hinduisme, islam, jainisme og jødedom.[3][12][13]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c d de Cabo R, Mattson MP (december 2019). "Effects of Intermittent Fasting on Health, Aging, and Disease". The New England Journal of Medicine. 381 (26): 2541-2551. doi:10.1056/NEJMra1905136. PMID 31881139. S2CID 209498984.
  2. ^ a b c d St-Onge MP, Ard J, Baskin ML, Chiuve SE, Johnson HM, Kris-Etherton P, Varady K, et al. (American Heart Association Obesity Committee of the Council on Lifestyle and Cardiometabolic Health; Council on Cardiovascular Disease in the Young; Council on Clinical Cardiology; and Stroke) (februar 2017). "Meal Timing and Frequency: Implications for Cardiovascular Disease Prevention: A Scientific Statement From the American Heart Association". Circulation. 135 (9): e96-e121. doi:10.1161/CIR.0000000000000476. PMC 8532518. PMID 28137935.
  3. ^ a b Patterson RE, Laughlin GA, LaCroix AZ, Hartman SJ, Natarajan L, Senger CM, et al. (august 2015). "Intermittent Fasting and Human Metabolic Health". Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. 115 (8): 1203-12. doi:10.1016/j.jand.2015.02.018. PMC 4516560. PMID 25857868.
  4. ^ Trepanowski JF, Kroeger CM, Barnosky A, Klempel MC, Bhutani S, Hoddy KK, et al. (juli 2017). "Effect of Alternate-Day Fasting on Weight Loss, Weight Maintenance, and Cardioprotection Among Metabolically Healthy Obese Adults: A Randomized Clinical Trial". JAMA Internal Medicine. 177 (7): 930-938. doi:10.1001/jamainternmed.2017.0936. PMC 5680777. PMID 28459931.
  5. ^ Tinsley GM, La Bounty PM (oktober 2015). "Effects of intermittent fasting on body composition and clinical health markers in humans". Nutrition Reviews. 73 (10): 661-74. doi:10.1093/nutrit/nuv041. PMID 26374764.
  6. ^ Cioffi I, Evangelista A, Ponzo V, Ciccone G, Soldati L, Santarpia L, et al. (december 2018). "Intermittent versus continuous energy restriction on weight loss and cardiometabolic outcomes: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials". Journal of Translational Medicine (Systematic review). 16 (1): 371. doi:10.1186/s12967-018-1748-4. PMC 6304782. PMID 30583725.
  7. ^ Sainsbury A, Wood RE, Seimon RV, Hills AP, King NA, Gibson AA, Byrne NM (december 2018). "Rationale for novel intermittent dieting strategies to attenuate adaptive responses to energy restriction". Obesity Reviews. 19 (Suppl 1): 47-60. doi:10.1111/obr.12787. PMID 30511512. S2CID 54552826.
  8. ^ Harris L, Hamilton S, Azevedo LB, Olajide J, De Brún C, Waller G, et al. (februar 2018). "Intermittent fasting interventions for treatment of overweight and obesity in adults: a systematic review and meta-analysis" (PDF). JBI Database of Systematic Reviews and Implementation Reports. 16 (2): 507-547. doi:10.11124/JBISRIR-2016-003248. PMID 29419624. S2CID 46780578. Arkiveret (PDF) fra originalen 30. oktober 2019. Hentet 23. oktober 2019.
  9. ^ {Varady KA, Cienfuegos S, Ezpeleta M, Gabel K (februar 2022). "Clinical application of intermittent fasting for weight loss: progress and future directions". Nat Rev Endocrinol. doi:10.1038/s41574-022-00638-x. PMID 35194176.
  10. ^ Hart K (2018). "Chapter 4.6 Fad diets and fasting for weight loss in obesity.". I Hankey C (red.). Advanced nutrition and dietetics in obesity. Wiley. s. 177-182. ISBN 9780470670767.
  11. ^ "Calorie restriction and fasting diets: What do we know?". National Institute on Aging, US National Institutes of Health. 14. august 2018. Arkiveret fra originalen 5. oktober 2019. Hentet 29. september 2019.
  12. ^ Persynaki A, Karras S, Pichard C (marts 2017). "Unraveling the metabolic health benefits of fasting related to religious beliefs: A narrative review". Nutrition. 35: 14-20. doi:10.1016/j.nut.2016.10.005. PMID 28241983.
  13. ^ Kannan S, Mahadevan S, Seshadri K, Sadacharan D, Velayutham K (2016). "Fasting practices in Tamil Nadu and their importance for patients with diabetes". Indian Journal of Endocrinology and Metabolism. 20 (6): 858-862. doi:10.4103/2230-8210.192921. PMC 5105573. PMID 27867892.