Perlerøn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Perlerøn
Sorbus-koehneana.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Sorbus (Røn)
Art S. koehneana
Hjælp til læsning af taksobokse

Perlerøn (Sorbus koehneana), også skrevet Perle-Røn, er en løvfældende busk med en stift opret, nærmest riset vækstform. Den hører hjemme i Kina og har smukke høstfarver samtidigt med de hvide frugter.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først rødbrun og glat med lyse, lodrette barkporer. Senere bliver den brun og ru med små, lyse porer. Gammel bark er grå og ru. Knopperne er spredte, tiltrykte, ægformede og lidt skæve, gråsorte med enkelte rødbrune hår. Endeknoppen er meget stor.

Bladene er uligefinnede med op til 23 ægformede småblade. Bladranden er skarpt savtakket, oversiden er mørkegrøn, og undersiden er grågrøn. Høstfarven er rød til rødbrun. Blomsterne sidder i halvskærme fra de yderste bladhjørner. De er hvide med brune støvdragere. Frugterne er runde, hvide bær med mange, spiredygtige frø.

Rodnettet består af kraftige, godt forgrenede og højtliggende hoved- og siderødder. Vær dog opmærksom på, at mange perlerøn sælges podet på grundstamme eller halvstamme af alm. røn. Se denne for en beskrivelse af rodnettet og jordbunds-kravene.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 x 2 m (15 x 10 cm/år).

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Perlerøn hører hjemme i det mellemste Kina, hvor den danner underskov og bryn i blandede løvskovemineralrig bund. I den sydøstlige del af det tibetanske højland (dvs. området dækker det vestlige Sichuan, det nordvestlige Yunnan og den sydøstlige del af den autonome region Tibet) ligger bjergene Min Shan og her findes naturreservatet Jiuzhaigou (tibetansk: Zitsa Degu). Undergrunden består af kalksten med et godt mineralindhold og et pH mellem 6,8 og 8,1. Her vokser arten i blandede skove mellem 2.500 og 3.400 m højde sammen med bl.a.: majblomst, armandfyr, davidløn, dragegran, himalayabirk, kinesisk blommetaks, kinesisk lind, måttefyr, omeirose, rødbirk, skjold-dipelta, skovstilkaks, sort bambus, tibetansk lærk, topspirende pileurt og tæppedværgmispel.[1]


Wikipedia-logo.pngSøsterprojekter med yderligere information:



Kilde[redigér | redigér wikikode]

  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).

Noter[redigér | redigér wikikode]