Perm-Trias-udslettelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Perm–Trias udslettelsen)
Perm–Trias udslettelsen er den alvorligste masseudryddelse, som det ses på denne graf over antallet af havlevende slægter.

Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs. for 252 millioner år siden[1][2][3][4]. Det var den alvorligste udslettelse i jordens historie, som førte til, at op mod 96 % af alle havlevende arter[5] og 70 % af dem, der levede på landjorden, uddøde. Det er desuden den eneste kendte masseudryddelse af insekter.[6] [7] 57 % af alle familier og 83 % af alle slægter blev dræbt. Da der var tabt så megen biodiversitet, tog det væsentligt længere for livet på jorden at komme sig efter denne end efter nogen anden masseudryddelse.[5] Man har kaldt hændelsen for "alle masseudryddelsers moder".[8]

Forskere har skiftevis hævdet, at der var fra én til tre adskilte toppe eller faser i udslettelsen.[9][3][10] Der har været foreslået flere mulige mekanismer bag udslettelsen (eller udslettelserne).

  • Den første fase skyldtes sandsynligvis en gradvis ændring af miljøet. Blandt de gradvise ændringer kan nævnes ændring i havniveauet, ilttab i havet, øget tørke,[11] og ændringer i havstrømmene på grund af klimaforandringer.
  • Den sidste fase anses for at være fremkaldt af katastrofe. Blandt mulighederne har man nævnt et eller flere nedslag af store meteoroider, en voldsom forøgelse af vulkanaktiviteten i Sibirien, se de sibiriske trapper og en pludselig frigivelse af metanhydrater fra havbunden.

Nye omfattende fund af fossiller ved Meishan i Kina er blevet undersøgt grundigt og dateret nøjagtigt. Masseuddøen startede for 251.941.000 år siden (plus/minus 37.000 år) og sluttede for 251.880.000 år siden (plus/minus 31.000 år) og varede således 60.000 år. Den nøjagtige tidsfæstelse gør det muligt at kæde masseuddøen sammen med en forøgelse af atmosfærens indhold af kuldioxid, en temperaturstigning på ti grader og en forsuring af oceanerne.[12]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "The Permo-Triassic mass extinction and its aftermath. University of Bristol". Arkiveret fra originalen 20. oktober 2017. Hentet 4. november 2017.
  2. ^ Siberian Traps likely culprit for end-Permian extinction. PhysOrg 2015
  3. ^ a b Y.G. Jin, Y. Wang, W. Wang, Q.H. Shang, C.Q. Cao og D.H. Erwin: Pattern of Marine Mass Extinction Near the Permian–Triassic Boundary in South China i Science 289, 5478 side 432–436. Se et abstract online
  4. ^ S.A. Bowring, D.H. Erwin, Y.G. Jin, M.W. Martin, K. Davidek og W. Wang: Pattern of Marine Mass Extinction Near the Permian-Triassic Boundary in South China i Science, 1998, 289, 5478 side 432-436. Se et abstract online
  5. ^ a b M.J. Benton: When Life Nearly Died: The Greatest Mass Extinction of All Time, 2005, ISBN 978-0-500-28573-2
  6. ^ C.C. Labandeira og J.J. Sepkoski Jr.: Insect diversity in the fossil record i Science, 1993, 261, 5119 side 310-315. Se et abstract online
  7. ^ Harold A. Mooney og Joseph G. Canadell (udg.): Encyclopedia of Global Environmental Change, bd. 2: The earth system: biological and ecological dimensions of global environment change), 2003, ISBN 978-0-470-85361-0
  8. ^ D.H. Erwin: The great Paleozoic crisis; Life and death in the Permian, 1993, ISBN 0-231-07467-0
  9. ^ Hongfu Yin, Kexin Zhang, Jinnan Tong, Zunyi Yang og Shunbao Wu: The Global Stratotype Section and Point (GSSP) of the Permian-Triassic Boundary i ''Episodes, 24, 2 side 102–114. Se artiklen online Arkiveret 17. juni 2006 hos Wayback Machine
  10. ^ Walter C. Sweet, Zunyi Yang, J. M. Dickins og Hongfu Yin (udg.): Permo-Triassic Events in the Eastern Tethys: Stratigraphy Classification and Relations with the Western Tethys, 2003, ISBN 978-0-521-54573-0
  11. ^ L.H. Tanner, S.G. Lucas og M.G. Chapman: Assessing the record and causes of Late Triassic extinctions i Earth-Science Reviews, 2004, 65 side 103–139. Se artiklen online
  12. ^ It Took 60,000 Years to Kill Nearly Everything on Earth. Livescience.com

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]