Permittivitet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Permittivitet (af lat.: permittere = tillade, overlade, lade gå gennem) er en afledt SI-enhed som angiver modstanden som opstår når et elektrisk felt ledes i et materiale. Permittivitet er altså en materialeegenskab for isolerende stoffer. Permittivitet blev tidligere kaldt dielektricitetskonstant.

For kapacitansen i en kapacitor gælder:

Hvor

  • er den sammensatte permittivitet
  • er det fælles areal for kapacitorens ledende plader
  • er afstanden mellem de ledende plader

Her er ε0 en fysisk konstant og gælder alle kondensatorer. Den kaldes for vakuumpermittiviteten og har værdien:


Faktoren εr kaldes den relative permittiviteten. Den er forskellig for forskellige stoffer og udtrykker hvor meget stoffet øger en kondensators kapacitans i forhold til vakuum. Den er dimensionsløs.
Den relative permittivitet er en konstant, eller næsten konstant, for de fleste stoffer. Den kan dog være frekvensafhængig. Der findes også stoffer som udviser ikke-linære permittivitet således at værdien er en funktion af feltstyrken.

Relativ permittivitet for visse stoffer[rediger | rediger kilde][redigér | redigér wikikode]

Relativ permittivitet for visse stoffer ved 18°C og en frekvens på 50 Hz, hvis ikke andet er angivet
Medium εr
Vakuum 1,0
Luft 1,00059
Acrylbutadienstyrol (ABS) (30°C) 4,3
Aluminiumoxid (Leire) 7
Ammoniak (0°C) 1,007
Bariumtitanat 103-104
Bensol 2,28
Tør jord 3,9
Fugtig jord 29
Glas 6-8
Glyserin 42,5
Gummi 2,5-3
Tørt træ 2 - 3,5
Kaliumklorid 4,94
special keramik op til10000
Metanol 32,6
Petroleum 2
Polyethylen (PE) (90°C) 2,4
Polypropylen (PP) (90°C) 2,1
Porcelæn 2-6
Propanol 18,3
Papir 1-4
Polytetrafluoretylen

(PTFE, Teflon)

2
Pertinax FR4 4,4
Polystyrol-Skum (Styropor) 1,03
Tantalpentoksid 27
Vand 80,1
Vand (f = 2,54 GHz) 77
Vand (synlig lys) 1,77
Is (-20°C) ≈ 100
Is (-20°C, f > 100 kHz) 3,2