Pesach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler i første række om den jødiske påske. For den kristne påske, se påske.
En mand holder to matzot (usyrede brød). Illustration fra København-haggadaen – et illustreret manuskript fra 1739.

Pesach (hebraisk פֶּסַח [pesaḥ]), jødisk påske eller jødepåske er den største jødiske fest og den kristne påskes ophav.[1] I de syv eller otte dage pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller andet der indeholder syrnet hvede eller byg.[2] Syret brød, er brød som er lavet med en eller anden form for hævemiddel, herunder surdej. Andre produkter som indeholder syrnet hvede eller byg, er eksempelvis vodka og øl, som fremstilles ved en fermentering (syrning).[3]

Den første aften spiser alle jøder (og også anden aften blandt traditionelle jøder udenfor Israel) et rituelt måltid, en seder, hvor haggada shel pesach (påskefortællingen) læses, og der serveres symbolske madretter som matzot, maror (bitre urter), karpas (selleri), charoset (frugtsovs), betza (æg) og zeroa (et grillet lammeben)[4]. Matzot er et særligt usyret brød som blandt andet kan laves af hvede eller byg, men også andre kornsorter.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Pesach var en gammel israelitisk landbrugsfest, der fejrede foråret med kornets og kvægets frugtbarhed[5]. Et nyere element er forbindelsen med udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om det blev det tradition at spise lam hvert år om aftenen ved udgangen af den 14. nisan. Lammet skulle slagtes og spises i Templet i Jerusalem, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet.

Mad: Til jødernes påske har de en tallerken med Saltvand og bitre grøntsager f. eks roer (Maror) Charoset (חרוסת) (En sød ret af hvidvin, kanel, nødder, bl.a. valnødder, pærer, æbler, rosiner, figner og appelsinjuice) Charosetens konsistens og mørke farve, symboliserer det mudder, som jøderne brugte til at lave mursten, da de var slaver i Egypten. Navnet ”Charoset” kommer fra det hebraiske ord: cheres (חרס) "Ler" Der bliver også spist æg (Betza), salat, lammeben (Zeroa), og selleri (Karpas) I de syv til otte dage Pesach varer, må jøder ikke spise syret brød eller mad, der indeholder: Spelt, hvede, durum-hvede, byg, enkorn, emmer og toradet byg, undtagen hvis de er bagt som Matzot eller usyret brød.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Artikel om pesach i leksikonet på religion.dk, hentet d. 30. januar 2020
  2. ^ Specifikt: Durum-Hvede/spelt, brødhvede/emmer, enkorn, byg og toradet byg (Rashi siger havre i stedet for toradet byg).
  3. ^ Det Jødiske Samfund i Danmark om Pesach, hentet d. 30. januar 2020
  4. ^ Skoletjenesten om pesach, hentet d. 30. januar 2020
  5. ^ Jødisk Info om pesach, hentet d. 30. januar 2020


ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.