Peter Adolphsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Stop hand nuvola.svg Denne side er foreslået omskrevet
– da en skribent har vurderet at indholdet ser ud til at være skrevet af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans. Læs mere om hvilke typer af artikler, du normalt skal afholde dig fra at skrive hér: Typer af selvbiografier.
Peter Adolphsen
Dansk litteratur
fra 1990'erne og frem
Peter Adolphsen.JPG
Personlig information
Område Dansk litteratur
Fødselsdato 1. september 1972Rediger på Wikidata
Fødested AarhusRediger på Wikidata
Statsborger DanmarkRediger på Wikidata
Sprog DanskRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted ForfatterskolenRediger på Wikidata
Beskæftigelse ForfatterRediger på Wikidata
Kendte værker Brummenstein, 2003
Små historier, 1996
Genre Lyrik, novelle, prosa, romanRediger på Wikidata
Bevægelse MaksimalismeRediger på Wikidata
Påvirket af Per Højholt, Peter SeebergRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Hjemmeside Peter Adolphsens officielle hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Adolphsen (født 1. september 1972 i Aarhus) er en dansk forfatter. Han er uddannet fra Forfatterskolen (1993-95), hvor han også var ansat som lærer 2008-2010. Debuterede i 1996 med Små Historier. Siden er udkommet Små historier 2 (2000), kortromanerne Brummstein (2003) og Machine (2006), form-eksperimenterne En million historier (2007) og Katalognien. En versroman (2009, skrevet sammen med Ejler Nyhavn). I 2013 udkom den post-apokalyptiske kortroman År 9 efter Loopet.

Adolphsen forsøger i sin prosa at videregive et koncist og mættet indtryk uden for mange uvedkommende omstændigheder. Inspirationen fra Per Højholt, Peter Seeberg, Franz Kafka og Jorge Luís Borges er tydelig. Adolphsen forener en eklatant, tilspidset, men omflakkende, urolig handling, hvor det er en pointe, at det skete bevæger sig i (for mennesket) uforudsigelige og besynderlige retninger.

Adolphsens Små historier er også små i lyotardsk forstand, og kan derfor anskues ud fra et postmoderne perspektiv, idet de ikke foregiver at formidle en fuldstændig, aflukket verdensanskuelse, men punkterer ethvert tilløb til en sådan gennem et bredt spektrum af genrer og synsvinkler. Verden er ikke til at forstå, forstås. Formen er på den måde vigtig for forståelsen af teksterne.

Narrativerne er minimale skiftinge, som ironiserende væver sig ind og ud af populærkulturen, de vil netop adskille sig fra hinanden, vise tilhørsforhold til de forskellige genrer, som kommer til udtryk i tidens massemedier. Disse står i forfatterskabet i et symbiotisk forhold til hinanden: Soap, dokumentar, satire, tragedie, æstetiseret pop.

I sine to romaner Brummstein (2003) og Machine (2006) fremstår Adolphsens budskab mindre svævende (end i Små historier 1 og 2). Begge romaner tager udgangspunkt i hvordan noget der skete for millioner af år siden får indflydelse på forskellige menneskers liv i nutiden (eller i den nære fortid). Den ateistiske Adolphsens pointe er vist nok at det vi mennesker ikke kan forklare (som fx pludselige dødsfald) ikke skyldes guddommelig indgriben, men derimod en årsagssammenhæng der går ud over vores forstand. – Og som altså kan ledes helt tilbage til alpernes tidlige orogenese (Brummstein) eller sågar Big Bang (Machine)! I 'Machine' henviser fortælleren til Aristoteles' opfattelse af tilfældighedsbegrebet netop som en begivenhed, man ikke kan placere i en årsagssammenhæng.

I sine to romaner benytter Adolphsen sig ligesom i de små historier af mange forskellige tekstlige virkemidler. Fælles for romanerne er desuden fortællerrollen, en fortæller som Adolphsen selv kalder "Hyper-olympikeren". Den super-alvidende fortæller som ved stort set alt om verdens gang og de medvirkende personers tanker.

Både 'Brummstein' og 'Machine' skildrer forholdet mellem østens kommunisme og vestens kapitalisme. 'Brummstein' handler om Tysklands historie i det 20. århundrede som oplevet fra mange forskellige personernes synspunkt, mens det nærmeste man kommer en hovedperson i 'Machine', Djamolidine Hasanov/Jimmy Nash, filosoferer over kulturforskellene mellem sit barndomsland, det sovjetiske Aserbajdsjan, og sit nye land, USA, som han i frustration flygter til i løbet af romanen.

Sammenlagt er disse to korte romaner oversat til 10 sprog, bl.a. engelsk, tysk, nederlandsk, spansk og fransk.

En million historier (2007) indeholder præcis en million forskellige historier, er inspireret af den franske digter Raymond Queneaus digtsamling Cent mille milliards de poèmes (1961). Bogen er på 10 sider, hver skåret i 6 vandrette strimler. Der er derfor 10 forskellige begyndelser, der hver har 10 mulige fortsættelser osv. Strimlerne er nummereret 0 til 9. Et tal mellem 0 og 999.999 angiver en konkret tekst.

Sammen med Ejler Nyhavn har han i 2009 udgivet 'Katalognien. En versroman' (Samleren), hvor blandt andet idéer fra gruppen Oulipo er benyttet. Bogen er en mosaik-roman af i alt 33 forskellige faste, lyriske former (fx alexandrinere eller hexametre), i alfabetisk rækkefølge fra abecedarium til aarestrupsk ritornel. Bagerst i bogen er der et Appendix, hvor de forskellige digttyper forklares.

Peter Adolphsen leverede 2007-08 ugentlige krydsord til bogtillægget i Dagbladet Information, de såkaldte Krydskasser.

Han har desuden skrevet billedbøger for børn: 'Ræsergåsen' (Gyldendal, 2000), 'Verdens længste lort' (Alinea, 2004), 'Glimfyr og Klumtøs' (Alfa, 2011), 'Glimfyr og Klumtøs bygger en tank' (Alfa, 2012), Blommeægget (2016, J&D) og Papegøjerne spang gok! (2016, Gyldendal).

I 2013 udkom romanen 'År 9 efter Loopet', en post-apokalyptisk robinsonade med anti-helten Mark i hovedrollen. Denne bog vandt Niels Klim-prisen 2014 for Årets Sci-fi-roman og blev nomineret til Montanaprisen og Kritikerprisen.

Peter Adolphsen er medlem af det 'metamusikalske tekstorkester' T/S Sterndolph (sammen med T.S. Høeg og Sternberg), der udgav debut-LP'en 'Aktionspotentiale' i 2015 (Diskoteket Øverste Kirurgiske).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]