Peter Andreas Hansen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Peter Andreas Hansen

PAHansen.jpg

Personlig information
Født 8. december 1795Rediger på Wikidata
TønderRediger på Wikidata
Død 28. marts 1874 (78 år)Rediger på Wikidata
GothaRediger på Wikidata
Gravsted Hauptfriedhof GothaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Medlem af Royal Society,
Kungliga Vetenskapsakademien,
Accademia Nazionale dei Lincei,
Accademia Nazionale delle Scienze detta dei XL,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, matematikerRediger på Wikidata
Fagområde AstronomiRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Pour le Mérite for videnskab og kunst,
Copleymedaljen (1850),
Royal Astronomical Societys guldmedalje (1860)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Peter Andreas Hansen (8. december 1795 i Tønder28. marts 1874 i Gotha) var en dansk/tysk astronom.

Hans far var urmager, og efter sin konfirmation kom han i urmagerlære i Flensborg. Her viste han evner for matematik og mekanik. Et år var han lærling i Berlin hos en fransk mester, inden han 1819 vendte tilbage som urmager i sin hjemby. Året efter kom han imidlertid til København og fik job som landmåler. I 1822 fik han tjeneste ved det nyopførte observatorium i Altona, og i 1825 blev han direktør for observatoriet i Gotha, hvor han virkede i næsten halvtreds år til sin død. I 1828 blev han gift og fik med tiden syv børn.

Han interesserede sig meget for udvikling af bedre instrumenter og matematiske metoder. Især intresserede han sig dog for himmellegemers bevægelse og tiltrækningskraft. Hvilket var hans hovedvirksomhed og udviklede en teori om perturbationer der var en mellemting af Laplaces og Lagranges teorier. Han var formand for en snes lærde selskaber og fik tre gange Royal Astronomical Societys guldmedalje og flere ordner.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Methode mit dem Frauenhoferschen Heliometer Beobachtungen anzustellen, 1827
  • Fundamenta nova investigationis orbitæ qvam luna perlustrat, 1838
  • Tables, du soleil, tillsammans med Christian Olufsen, 1853, supplement 1857
  • Theorie des Aequatoreals, 1855
  • Theorie des Passageninstruments, 1858

Kilder[redigér | redigér wikikode]