Peter Seeberg
Peter Ejnar Lauritzen Seeberg Dansk litteratur 1950'erne til 90'erne | |
---|---|
Født |
Peter Einar Lauritzen Seeberg ![]() 22. juni 1925[1] Skrydstrup ![]() |
Død | 8. januar 1999 (73 år) |
Gravsted |
Sankt Clemens Kirke ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | mag.art. i filosofi |
Beskæftigelse |
Kunsthistoriker, manuskriptforfatter, skribent ![]() |
Kendte værker | Fugls føde; Rejsen til Ribe; Uden et navn |
Genre | kortprosa, novelle, roman |
Litterær bevægelse | modernisme, eksistentialisme |
Påvirket af | Friedrich Nietzsche, Søren Kierkegaard, Jean-Paul Sartre, Albert Camus, Martin Heidegger |
Har påvirket | Villy Sørensen, Jeppe Brixvold |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kritikerprisen (1970), De Gyldne Laurbær (1990), Det Danske Akademis Store Pris (1977), Statens Kunstfonds hædersydelse (1969-8. januar 1999), Nordisk Råds litteraturpris (1983) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Peter Ejnar Lauritzen Seeberg (22. juni 1925 i Skrydstrup[1] – 8. januar 1999[2]) var en dansk, modernistisk forfatter, der især behandlede eksistentialismen og livets yderste kanter. Han er optaget i dansk litteraturs kanon. Peter Seeberg er især inspireret af de franske eksistentialister. Hans forfatterskab var præget af modernismens strenge bevidsthed om menneskets fremmedhed. Seebergs debut faldt sammen med modernismens gennembrud i dansk litteratur i 50'erne. Den skete med den særprægede roman Bipersonerne (1956)
Hans forældre var lærer, forfatter Christian Petersen Seeberg (1893–1937) og Karen Kirstine Kjær (1887–1957). 11.10.1952 blev han gift i København med socialrådgiver, tegner Hanne Ellen Ludvigsen, (1933-2010).
Peter Seeberg karakteriserede som ung digter (i 1961) sit forfatterskab som "smalt og af spartansk karakter, med få motiver, hvis der er mere end det ene - egocentrisk i fundamenteringen - end viljen til at nå bund i det bundløse".
Liv[redigér | redigér wikikode]

Han blev student fra Haderslev Katedralskole i 1943 og blev i 1951 Mag.Art i sammenlignende litteratur.
Samtidig med forfattergerningen var han fra 1960 til 1993 museumsinspektør på Viborg Stiftsmuseum.
Seeberg blev mag.art. i 1951 på Københavns Universitet med speciale i Friedrich Nietzsche.
Iblandt hans inspirationskilder er Ludwig Wittgenstein, Albert Camus, Nietzsche, Søren Kierkegaard, Friedrich Hegel, Martin Heidegger, samt de moderne ateistiske eksistentialister (franskmændene) som Sartre. Jonas Holst har vist, at den eksistentielle filosofi spiller en vigtig rolle for Seebergs bøger[3].
Peter Seeberg er begravet på Rømø Kirkegård.[2] Gravstenens tekst:
Jeg ønsker vel blot
at være én af dem
der kommer ud af skovbrynet
og bag markerne
ser byen og fjorden
og hører stemmer taler
Udvalgt bibliografi[redigér | redigér wikikode]
- Bipersonerne (1956)
- Fugls føde (1957)
- Eftersøgningen og andre noveller (1962)
- Hyrder (1970)
- Ferai (1970)
- Dinosaurusens sene eftermiddag (1974)
- Argumenter for benådning (1976)
- Ved havet (1978)
- Om fjorten dage (1981)
- Uden et navn (1985)
- Roland kommer til verden (1986)
- Den sovende dreng (1988)
- Frosten hjælper (1989)
- Rejsen til Ribe (1990)
- Oh, at være kænguru (1995)
- Vingeslag - og andre noveller (1985)
- Min personlige tigerhun, Maja (1997)
- Halvdelen af natten (1997)
Nyudgivelse[redigér | redigér wikikode]
En ny, stor tekstkritisk udgave af Peter Seebergs romaner, noveller og kortprosa er udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med Gyldendal. Serien, som tæller 11 bind, bringer foruden Seebergs egne tekster også varianter og illustrationer fra forfatterens manuskripter, indførende noter og efterskrifter skrevet af nogle af landets førende kendere af forfatterskabet. Det er første gang, at et moderne forfatterskab - med debut efter 2. Verdenskrig - har fået en så omfattende tekstkritisk behandling. Udgaven omfatter: Eftersøgningen og andre noveller [1962] 2017,[4] Dinosaurusens sene eftermiddag [1974] 2017[5] Argumenter for benådning [1976] 2017[6], Om fjorten dage [1981] 2017,[7] Rejsen til Ribe [1990] 2018, Halvdelen af Natten [1997] 2018, Bipersonerne [1956] 2018, Fugls føde [1957] 2018, Hyrder [1970] 2019, Ved havet [1978] 2019 og Øvrige noveller og kortprosa [1953-1998] 2019.
Priser[redigér | redigér wikikode]
- 1963 – Louisiana-Prisen for novellesamlingen Eftersøgningen og andre noveller.
- 1977 – Det Danske Akademis Store Pris
- 1983 – Blicherprisen
- 1983 – Nordisk råds litteraturpris for novellesamlingen Om fjorten dage.
- 1990 – Herman Bangs Mindelegat
- 1991 – De Gyldne Laurbær
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ a b Kirkebog for Skrydstrup Sogn, ("1877-1926" s. 70; opslag 70, nr. 12) på Arkivalieronline.dk, Statens Arkiver.
- ^ a b Peter Seeberg på gravsted.dk
- ^ Jonas Holst: Peter Seeberg, Multivers 2003
- ^ Eftersøgningen og andre noveller
- ^ Dinosaurusens sene eftermiddag
- ^ Argumenter for benådning
- ^ Om fjorten dage
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Peter Seeberg på litteratursiden.dk
- Peter Seeberg på Bibliografi.dk
- Peter Seeberg på Litteraturpriser.dk
- Peter Seeberg på Internet Movie Database (engelsk)
- Peter Seeberg på Filmdatabasen
- Peter Seeberg på danskefilm.dk
- Peter Seeberg på danskfilmogtv.dk
- Peter Seeberg på Scope
- Peter Seeberg på Svensk Filmdatabas (svensk)
- Peter Seeberg på AllMovie (engelsk)
- Peter Seeberg på Encyclopædia Britannica Online (engelsk)
![]() | Artiklen om Peter Seeberg kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |
|
- Gravsted.dk
- Litteraturpriser.dk
- Født i 1925
- Døde i 1999
- Romanforfattere fra Danmark
- Det Danske Akademis Store Pris
- Modtagere af Nordisk Råds Litteraturpris
- Danskere nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris
- Studenter fra Haderslev Katedralskole
- Modtagere af Boghandlernes gyldne Laurbær
- Dansksprogede forfattere fra Danmark
- Formænd for Dansk Forfatterforening
- Personer i Kraks Blå Bog (afdøde)
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Danskere i 1900-tallet
- Modtagere af Ole Haslunds Kunstnerfonds legat