Spring til indhold

Piazza del Duomo (Milano)

Piazzaen, set omtrent mod nordøst mod Domkirken (til højre) og buen, der markerer indgangen til Galleria Vittorio Emanuele II (til venstre)

Piazza del Duomo ("Dompladsen") er den vigtigste piazza (plads) i Milano, Italien. Den har navn efter og domineres af domkkirken Duomo di Milano. Piazzaen markerer byens centrum – både geografisk og på grund af dens betydning ud fra et kunstnerisk, kulturelt og socialt synspunkt. Den er rektangulær af form med et samlet areal på 17.000 m2 og rummer nogle af de vigtigste bygninger i Milano (og i Italien generelt) samt nogle af de mest prestigefyldte forretninger. Den er desuden langt den største turistattraktion i byen.

Selvom pladsen oprindeligt blev anlagt i 1300-tallet og siden gradvist har udviklet sig (sammen med domkirken, som tog omkring seks århundreder at færdiggøre), skyldes dens nuværende helhedsplan hovedsageligt arkitekten Giuseppe Mengoni og dateres til anden halvdel af 1800-tallet.[1] De monumentale bygninger, der markerer pladsens sider – med undtagelse af selve domkirken og Det Kongelige Palads – blev opført efter Mengonis design; den mest bemærkelsesværdige af hans tilføjelser til piazzaen er Galleria Vittorio Emanuele II-arkaden.

Bygninger og monumenter på pladsen

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

45°27′51″N 9°11′24″Ø / 45.4642°N 9.19°Ø / 45.4642; 9.19