Piero di Lorenzo de' Medici

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Piero II de' Medici)
Piero II de' Medici
portræt af Piero de' Medici lavet af Agnolo Bronzino
Herre af Republikken Firenze
Regerede 9 April 1492 – 9 November 1494
Forgænger Lorenzo de' Medici
Tronfølger Girolamo Savonarola
Ægtefælle Alfonsina Orsini
Børn Lorenzo II hertug af Urbino
Clarice de' Medici
Fulde navn Piero di Lorenzo de' Medici
Hus Medici
Far Lorenzo de' Medici
Mor Clarice Orsini
Født 15. februar 1472
Firenze, Republikken Firenze
Død 28. december 1503(1503-12-28) (alder 31)
Religion Katolik

Piero di Lorenzo de' Medici eller bare Piero II de' Medici (født 15. februar 1472, død 28. december 1503), undertiden også kaldt Piero den Uheldige, var Gran Maestro af Firenze fra 1492 indtil hans eksil i 1494.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

Piero di Lorenzo de' Medici var født i Firenze som den ældste søn af Lorenzo de' Medici (il Magnifico) og Clarice Orsini. Han var broder til Pave Leo 10..

Han blev uddannet af store personligheder som Angelo Poliziano til at følge sin far som hersker af Firenze. Hans tøjlesløse, arrogante og udisciplinerede personlighed skulle dog vise sig at gøre det svært for Piero at beklæde embedet som hersker i Firenze.

Piero fik overdraget myndigheden som leder i Firenze i 1492. To år senere (1494) gjorde Karl 8. af Frankrig indtog i Italien med en stor militærstyrke og gjorde krav på den napolitanske trone. Karl 8. var blevet fristet af Ludovico Sforza, il Moro, forhenværende regent i Milano, som kunne afsætte sin nevø Gian Galeazzo Sforza og i stedet indsætte kongen som hertug.

Efter at have afgjort nogle sager i Milano bevægede Karl 8. sig mod Napoli. Han drog gennem Toscana og lod nogle soldater blive tilbage, for at sikre kommunikationen med Milano under felttoget. Piero forsøgte at være neutral, men det var i Karls øjne uacceptabelt, og han planlagde at invadere Toscana. Piero forsøgte modstand, men kunne ikke hente megen hjælp i Firenze. Firenze led under Girolamo Savonarolas indflydelse, så selv hans fætre flygtede fra byen og Karl 8.s tropper.

Piero opgav hurtigt og betingelsesløst kampen, da Karl 8.s tropper nærmede sig byen. Utilfredshed blandt byens borgere førte til, at Medici-familien måtte flygte. Palazzo familien blev plyndret, Republikken Firenze blev genindført, og familien blev officielt dømt til eksil. Den bosatte sig i de andre italienske stater og i resten af Europa. Mens Spanien og Frankrig i 1503 fortsatte kampen i Italien om herredømmet i Napoli, druknede Piero i Garigliano-floden, da han flygtede efter slaget, som hans allierede franskmændene tabte.

Ægteskab og børn[redigér | rediger kildetekst]

Piero giftede sig med Alfonsina Orsini i 1488. Hun var datter af Roberto Orsini, greve af Tagliacozzo og Caterina Sanseverino. De fik to børn:

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Wikimedia Commons har medier relateret til: