Pierre de Fermat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Pierre de Fermat

Pierre de Fermat.jpg

Personlig information
Født 17. august 1601Rediger på Wikidata
Beaumont-de-LomagneRediger på Wikidata
Død 12. januar 1665 (63 år)Rediger på Wikidata
CastresRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Orléans gamle universitet (fra 1623)Rediger på Wikidata
Akademisk grad Bachelor of LawsRediger på Wikidata
Beskæftigelse Dommer, matematiker, advokatRediger på Wikidata
Fagområde Talteori, lovRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Parlementet i Toulouse (fra 1638)Rediger på Wikidata
Kendte værker Fermats sidste sætning, Fermats lille sætning, Fermats principRediger på Wikidata
Påvirket af Diofant, Girolamo Cardano, François VièteRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Pierre de Fermat (født 17. august 1601 / 1607/08, død 12. januar 1665) var en fransk jurist og amatørmatematiker. Hans far, Dominique Fermat, var en velhavende læderhandler og konsul i Beaumont-de-Lomagne. Pierre de Fermat studerede jura i Toulouse, Bordeaux og Orléans.

Matematikken dyrkede han som hobby. Han havde den for både samtidens og senere tiders matematikere meget irriterende vane ofte at fremsætte sine påstande uden at ulejlige sig med at udgive beviserne. Men efterfølgende har man ført formelle beviser for Fermats arbejder der således har vist sig korrekte. Euler er blandt dem som har bygget videre på Fermats arv.

Der er således meget få skriftlige kilder fra Fermats egen hånd. Det er slående at den største kilde han efterlod var de notater han skrev i marginen på de skrifter han læste. Således også med den berømte formodning Fermats sidste sætning hvortil han anførte at han havde opdaget et bemærkelsesværdigt bevis som han dog ikke havde plads til at skrive! Man har senere tvivlet stærkt på om Fermat rent faktisk havde dette bevis, for det blev først gennemført over 300 år senere ved en gedigen kraftanstrengelse, nemlig af Andrew Wiles i 1994.

Fermats bidrag dækker i høj grad talteori, en disciplin hvor han nærmest opfattes som fader og hvor han havde et ganske unikt talent. Han er også kommet med vigtige bidrag indenfor analytisk geometri, differentialregning og sandsynlighedsregning.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: