Planøkonomi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Planøkonomi er en metode til produktionsstyring uden anvendelse af de markedskræfter som styrer en markedsøkonomi.

De lande der i størst omfang har praktiseret planøkonomi er lande med kommunistisk ledelse. Med planøkonomi er det muligt at dirigere uden om de verdensomspændende kriser som karakteriserer den kapitalistiske verdensøkonomi. I den sammenhæng kan man under arbejderklassen demokratiske kontrol gøre op med den ulige fordeling af samfundets rigdom. Planøkonomien tager højde for hvilke af borgernes behov der var vigtigst og sætte ressourcer ind for at dække disse behov. For at dette kan lade sig gøre er det nødvendigt at statsapparatet er underlagt arbejderklassens kontrol (for dermed at kunne virke i dennes interesser) se proletariatets diktatur. Da de proletariske statsformer ofte har lidt af en degeneration på den ene eller anden måde (udemokratiske, bureaukratiske, sanktioneret af omverdenen etc.), har planøkonomierne ikke haft den forventede effekt. Ved igangsættelsen af de første femårsplaner i Sovjetunionen var der meget store forventninger til at netop disse planer skulle medføre en stor vækst i levestandarden for den samlede befolkning. Målene for den første femårsplan var utrolig høje (250% vækst i den industrielle udvikling, 330% vækst i den tunge industri), på trods af dette opnåede man bemærkelsesværdige resultater:

Råjern: 6.2 millioner ton (sammenholdt med 3.3 millioner tons i 1928, og en målsætning om 8.0 millioner tons) Stål: 5.9 millioner tons (sammenholdt med 4.0 million tons i 1928, og en målsætning om 8.3 millioner tons) Kul: 64.3 million tons (sammenholdt med 35.4 million tons i 1928, og en målsætning om 68.0 millioner tons) Olie: 21.4 million tons (sammenholdt med 11.7 million tons i 1928, og en målsætning om 19.0 millioner tons) Elektricitet: 13.4 millarder kWh (sammenholdt med 5.0 millarder kWh i 1928, og en målsætning om 17.0 mil larder kWh)

Et katastrofalt eksempel på planøkonomi var det kinesiske "store spring fremad" under ledelse af Mao Zedong hvor mellem 14 og 43 millioner kinesere antages at have sultet ihjel som følge af dårlig produktionssammensætning, dog var der i disse år gavnligt landbrugsvejr som forhindrede en værre katastrofe.

Efter Berlinmurens fald og sammenbruddet af Sovjetunionen praktiseres planøkonomi kun meget få steder bl.a. i Cuba.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne Links[redigér | redigér wikikode]