Plasma

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten.
Plasmalampe
Teslaspole udladning i almindelig luft.
Plasma i universet. Cygnus Loop (i stjernebilledet Svanen). (NASA)

Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stofgasform, hvis elektroner i yderste skal enten alle eller nogle er blevet adskilt fra atomet. Dette resulterer i en samling af ioner og elektroner, som ikke længere er bundet sammen.

Plasma er den 4. tilstandsform for atomer og molekyler, hvoraf den første er fast form (solid), den anden er flydende form/væske (liquid) og den tredje er gasform (gas).

Gas-atomerne er positivt ladede, mens elektronerne i plasmaet er negativt ladede. Plasma er udadtil elektrisk neutralt, da gas-atomerne og elektronerne udligner hinandens ladning.

Denne tilstand for materie blev først opdaget af Sir William Crookes i 1879 og blev navngivet "plasma" af Irving Langmuir i 1928.

Eksempler på apparater og naturfænomener med plasma

Se også

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wikimedia Commons har medier relateret til: