Plessur-Alperne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Plessur-Alperne
Aroser Weisshorn (2,653 moh.)
Højeste punkt
Højde 2.985 moh.
Højeste punkt Aroser Rothorn
Koordinater 46°44′N 9°38′Ø / 46.733°N 9.633°Ø / 46.733; 9.633Koordinater: 46°44′N 9°38′Ø / 46.733°N 9.633°Ø / 46.733; 9.633}
Geografi
Plessur-Alperne ligger i Alperne
Plessur-Alperne
Plessur-Alperne
Land Schweiz
Område Graubünden
Bjergområde Nordlige Kalkalper

Plessur-Alperne er en bjergkæde i Alperne i det østlige Schweiz . De betragtes som en del af de vestlige rhaetiske alper . De er opkaldt efter floden Plessur, der kommer fra midten af bjergkæden. Plessur-Alperne er adskilt fra Glarner Alperne i vest af Rhindalen; fra Rätikon-området i nord ved Landquart -floddalen ( Prättigau ); fra Albula-alperne i den sydøstlige del af Landwasser-floddalen; fra Oberhalbstein Alperne i syd ved Albula-floddalen.

Plessur-alperne afvandes af floderne Rhinen, Plessur, Landwasser og Landquart. Skisportsstedet Arosa ligger midt i området.

Blandt toppene i Plessur-alperne er Aroser Rothorn (2.985 moh. ) og Stätzer Horn (2.576 moh.).

Et bjergpas i Plessur-Alperne er Strela-passet, fra Davos til Langwies, højde i en højde af 2.377 moh.)[1]

Toppe[redigér | rediger kildetekst]

Hovedtoppene i Plessur-Alperne er:

Navn Højde
Aroser Rothorn 2.985 moh.
Sandhubel 2.764 moh.
Valbellahorn 2.764 moh.
Guggernell 2.744 moh.
Älpliseehorn 2725 moh.
Schiahorn 2.709 moh.
Strela 2.636 moh.
Stelli 2.622 moh.
Stätzer Horn 2.576 moh.
Fulhorn 2.529 moh.
Mattjisch Horn 2.461 moh.
Gürgaletsch 2.441 moh.
Cunggel 2.413 moh.
Ful Berg 2.395 moh.
Glattwang 2.376 moh.

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Manfred Hunziker: Ringelspitz/Arosa/Rätikon, Alpine Touren/Bündner Alpen, Verlag des SAC 2010, ISBN 978-3-85902-313-0, S. 264 ff.
  • Henry Hoek und F. Siegried: Das zentrale Plessurgebirge. In: Jahrbuch des Schweizer Alpenclub. Jg. 38, 1902–03, Seite 127–151

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Plessuralpen i Meyers Konversations-Lexikon. 4. Auflage. Band 13, Verlag des Bibliographischen Instituts, Leipzig/Wien 1885–1892, S. 132.