Polyacetylener

Strukturformel for trans-polyacetylen

Strukturformel for cis-polyacetylen

Strukturformel for naturstoffet falcarinol, der bl.a. findes i gulerod.^[1]

Betegnelsen polyacetylener bruges forvirrende om to forskellige grupper af kemiske stoffer

Syntetiske polymerer af acetylen, der er kæder af carbonatomer med alternerende dobbeltbindinger, såkaldte polyener
Naturstoffer med to eller flere trippelbindinger (ofte med flere dobbeltbindinger, såkaldte polyyner

Polyener[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Polyen

Tilsætning af små mængder af andre kemiske stoffer til de lineære syntetiske polymerer af acetylen giver en elektrisk ledende polymer, et "plastikmetal". Tilsætningsstoffer kan f.eks. være et halogen eller et alkalimetal, se doteringsmiddel. Sådanne "forurenede" polymerer startede udviklingen af elektrisk ledende organiske stoffer (se også grafen) og gav tre forskere Nobelprisen i kemi i 2000: Hideki Shirakawa, Alan Heeger og Alan MacDiarmid

Polyyner[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende artikel: Polyyn

I gulerod og ginseng findes polyacetylener som falcarinol, et toxin, der beskytter roden mod svampeangreb. I forsøg har man vist at polyacetylener har en positiv virkning mod inflammation og cancer.^[2] Sandeltræ-ordenen indeholder også polyacetylener.

Henvisninger og eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

^ S. G. Yates; R. E. England (1982). "Isolation and analysis of carrot constituents: myristicin, falcarinol, and falcarindiol". Journal of Agricultural and Food Chemistry. 30 (2): 317-320. doi:10.1021/jf00110a025.
^ Carrots hold key to beating cancer, say scientists. Sunday Express 2017

[1] S. G. Yates; R. E. England (1982). "Isolation and analysis of carrot constituents: myristicin, falcarinol, and falcarindiol". Journal of Agricultural and Food Chemistry. 30 (2): 317-320. doi:10.1021/jf00110a025.

[2] Carrots hold key to beating cancer, say scientists. Sunday Express 2017

[1]

[2]