Ponte della Libertà

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Luftfoto af broen

Ponte della Libertà[1] ("Frihedsbroen")[2] er en vejbro, der forbinder det historiske centrum (øer) i byen Venedig til fastlandet Venedig.

Broen blev designet i 1932 af ingeniør Eugenio Miozzi, og den blev åbnet af Benito Mussolini i 1933 som Ponte Littorio ("Liktorbroen") – et navn, der blev brugt i fascisttiden for flere andre italienske broer. Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev broen omdøbt til Ponte della Libertà for at ære slutningen af det fascistiske diktatur og den nazistiske besættelse.

Broen er den eneste adgang for køretøjer til det historiske centrum af hovedstaden i den italienske region Veneto.

  • Den østlige ende af vejen sluttes i Piazzale Roma, busterminalen i det historiske center.
  • Den vestlige ende når fastlandet Venedig og bliver til Via Libertà, som deler de venetianske bydele (municipalità) i Mestre (nord) og Marghera (syd). Det er sidste del af den gamle "Padana Superiore".

Broen er 3,85 km lang og har to baner hver vej, uden nødspor. Den er bygget sammen med Venedig Jernbanebro,[3] som blev bygget i 1846 med to spor hver vej, og er stadig i brug.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

ItalienStub
Denne artikel om et italiensk bygningsværk og/eller en seværdighed er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Bygning eller seværdighed

Koordinater: 45°27′16″N 12°17′50″Ø / 45.454486°N 12.297306°Ø / 45.454486; 12.297306