Pontos (kongerige)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Pontos
græsk: Πόντος
281 f.v.t.–63 f.v.t.
Verdensdel Sydvestasien
Region Nordøstlige Anatolien
Geografisk placering af Pontosgræsk: Πόντος
Den moderne definition af Pontus: området, der påberåbtes af "Republikken Pontus" efter første verdenskrig, baseret på de seks lokale græskortodokse bispedømmer.
Hovedstad Amasya, Niksar, Sinop, Trabzon
Styreform Kongerige
Romersk provins
Konge af Pontos
 - 120 f.v.t. til 63 f.v.t. Mithridates 6.
Historisk periode Antikken
 - Oprettet 281 f.v.t.
 - Indtaget af
Pompejus

64 f.v.t.
Etnicitet: Pontiskegrækere, lazere, hamshinere, çepnikere, tyrkere

Pontos (græsk: Πόντος) er navnet på en region i det nordlige Anatolien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død. Kongens residens var oprindeligt Amaseia (Amasya), men blev flyttet til havnebyen Sinope (Sinop) ved Sortehavet. I 64 f.v.t. blev Pontos erobret af Pompejus og indlemmet i Romerriget som en del af provinsen Bithynia et Pontus. For at sikre det romerske herredømme oprettede Pompeius en række nye byer, herunder Pompeiopolis (nu Taşköprü), Diospolis (senere omdøbt til Neokaisareia, nu Niksar) og Neapolis (senere Neoklaudiopolis, nu Vezirköprü). Marcus Antonius overlod store dele af Pontus til indfødte herskere, men da Deiotaros 2. Philadelphos døde i 6 f.v.t. blev de genindlemmet i Romerriget.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 40°41′N 37°50′Ø / 40.68°N 37.83°Ø / 40.68; 37.83