Porgy og Bess

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Leontyne Price som Bess
Fil:Summertime.ogg
Temaet Summertime

Porgy og Bess (originaltitel: Porgy and Bess) er en opera af George Gershwin, komponeret i 1935. Librettoen er af DuBose Heyward, der sammen med Ira Gershwin skrev sangteksterne. Operaen er baseret på Heywards roman Porgy og det efterfølgende skuespil baseret herpå, skrevet af Heyward sammen med hans kone, Dorothy Heyward. Operaen blev uropført 30. september 1935 på Colonial Theater i Boston, USA. Handlingen udspiller sig i et fiktivt område i Charleston, South Carolina i USA blandt afroamerikanere i 1920'erne.

Porgy og Bess i Danmark

Teksten er oversat til dansk af Holger Bech, og operaen blev opført første gang på Det Kongelige Teater 27. marts 1943 med Einar Nørby og Else Brems i titelpartierne og Poul Wiedemann som Sporting Life. Det var første gang, at operaen, der var skrevet for sorte sangere, blev sunget af hvide. Opførelsen blev en succes, hvortil Det kongelige Kapel, balletten, koret og solisterne alle bidrog. Efter 22 udsolgte opførelser på Det Kongelige Teater blev den indstillet i april 1944 efter adskillige bombetrusler fra sympatisører med besættelsesmagten, der hverken satte pris på jøder eller sorte. Forestillingen blev genoptaget 26. maj 1945 under ubeskrivelig jubel.

I 1970 opførtes operaen igen på Det Kongelige Teater med Ib Hansen som Porgy, Birgitte Price som Bess og Niels Møller som Sporting Life.[1]

Referencer

  1. ^ Det Kgl. Teaters Program, nr. 3, Sæson 1970-71

Kilder/henvisninger

TeaterSpire
Denne operaartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik