Portal:Film/Udvalgt artikel/januar, 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Oscaruddelingen eller Academy Awards er den amerikanske filmbranches (og muligvis verdens) mest prestigefyldte prisuddeling inden for film. Uddelingen sker ved en globalt transmitteret fest i Hollywood, der normalt holdes den sidste søndag i februar. Nomineringerne offentliggøres omkring fire uger før. I 2009 sker uddelingen 22. februar, mens nomineringerne afsløres 22. januar.

Oscar er det populære navn for den statuette, der officielt hedder "Academy Award of Merit". Oscarstatuetten er blevet uddelt hvert år siden 1929, hvor den første vinder var Emil Jannings, som vandt den for sine film Al kødets gang og Hans sidste kommando. Det er den amerikanske filmbrancheforening, Academy of Motion Picture Arts and Sciences, som uddeler statuetten i 24 kategorier.