Portal:Film/Udvalgt biografi/februar, 2007

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Carl Theodor Dreyer Nilsson bedst kendt som Carl Th. Dreyer ( 3. februar 1889 - 20. marts 1968) var en dansk filminstruktør og manuskriptforfatter.

Carl Theodor Dreyer anses af mange som dansk films første store instruktør. Han debuterede som manuskriptforfatter i 1912 med stumfilmen Bryggerens datter. Hans første film i instruktørstolen kom med Præsidenten i 1919 og efterfølgende lavede han en stribe film i såvel Danmark som Tyskland og Frankrig. Carl Th. Dreyer huskes i særdeleshed for mesterværkerne Jeanne d'Arcs lidelse og død, Vredens dag og Ordet. Du skal ære din hustru og Vredens dag blev i 2005 optaget i Kulturkanonen.