Portal:Geografi/Månedens artikel
2008[rediger kildetekst]
Februar - Østrig[rediger kildetekst]
Republikken Østrig (tysk:Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering. Østrig er omgivet af land på alle sider og støder op til Liechtenstein og Schweiz i vest, Italien og Slovenien i syd, Ungarn og Slovakiet i øst, og Tyskland og Tjekkiet i nord. Hovedstaden er Wien.
Østrig har 8,3 mio. indbyggere, hvoraf tre fjerdedele tilhører den romerskkatolske tro. Det officielle sprog er tysk, der tales i dialektiske former. Herudover er Slovensk, Kroatisk og Ungarsk anerkendte minoritetssprog.
Republikken Østrig blev dannet på resterne af det østrig-ungarske dobbeltmonarki efter 1. verdenskrig, og fik sin første statsforfatning i 1920. Denne blev videreført efter 2. verdenskrig i 1945, hvor den Anden Republik blev dannet. Fuld suverænitet fik Østrig med statstraktaten af 15. maj 1955.
Østrig har en forfatningsbestemt neutralitet og er sæde for flere internationale organisationer, f.eks. FN, OSCE og OPEC.
Landet statsoverhoved er forbundspræsidenten. Forbundskansleren er regeringchef i det østrigske parlament, Nationalrådet, der har 183 medlemmer.
Forbundsrådet er Østrigs andet-kammer, hvortil forbundslandenes lokale parlamenter, Landdagen, udpeger 64 repræsentanter. Forbundsrådet har absolut veto i love, der griber ind i forbundslandenes anliggender og rettigheder.
Marts - Amsterdam[rediger kildetekst]
Amsterdam er den største by og hovedstad i den europæiske stat Nederlandene. Byen er dog ikke sæde for regeringen og parlamentet - en rolle der i stedet tilfalder landets tredjestørste by, Haag. Amsterdam har 743.000 indbyggere (med forstæder 1.500.000) og er en del af Randstad-området (en konurbation af flere store og mellemstore byer), som har ca. 7.500.000 indbyggere.
Byen er bl.a. kendt for Rijksmuseum, Van Gogh-museet, Rembrandt-museet, Anne Franks hus, kanalerne og de mange cykler. Et andet kendt sted er red-light districtet de Wallen og de såkaldte "Coffeeshops", hvor der bl.a. serveres cannabis.
Lige uden for Amsterdam ligger en af Europas mest trafikerede lufthavne, Schiphol.
Navnet Amsterdam er udledt af de hollandske ord Amstel og dam, det vil sige en dæmning ("dam") i floden Amstel.
April - New York City[rediger kildetekst]
New York City (officielt The City of New York og også kendt under tilnavnene "the Big Apple", "Gotham" og "byen, som aldrig sover") er den folkerigeste by i USA, beliggende på den sydøstligste spids af staten New York. I mere end et århundrede har den forretningsmæssigt, finansielt og kulturelt været et af verdens førende centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, sport, medier, mode og kunst bidrager til dens status som en af verdens mest betydningsfulde byer. Som hjemsted for FN er byen også en diplomatisk hovedby. Byens nuværende borgmester er Michael Bloomberg.
New York består af fem bydele, der hver udgør et amt: Bronx, Brooklyn, Manhattan, Queens og Staten Island. Med over 8,2 millioner beboere på et område på 830 km² har New York City den næststørste befolkningstæthed af storbyerne i Nordamerika efter nabobyen Union City, New Jersey. New York med forstæder har en befolkning på næsten 19 millioner (18.818.536), hvilket gør den til et af de største metropolområder i verden. I 2005 blev der talt næsten 170 sprog i byen, mens 36 procent af befolkningen var født i udlandet
Maj - Tchad[rediger kildetekst]
Tchad (fr. Tchad, arab. تشاد, Tšād; officielt Republikken Tchad, på fransk République du Tchad, på arabisk جمهوريّة تشاد, Jumhūriyya Tšād) er en indlandsstat i Centralafrika. Landet grænser op til Libyen mod nord, Sudan mod øst, Centralafrikanske Republik mod syd, Cameroun og Nigeria mod sydvest, og Niger mod vest. Den nordlige del af Tchad ligger i Sahara-ørkenen. Tchad inddeles i tre større geografiske regioner: en ørkenzone i nord, et tørt sahelbælte i midten og en mere frugtbar savanne mod syd. Landet er opkaldt efter Tchad-søen, som er det største vådområde i Tchad og det næststørste i Afrika. Tchads højeste bjerg er Emi Koussi i Sahara, og den største by er hovedstaden N'Djamena. Tchad er beboet af over 200 forskellige etniske og sproglige grupper. De officielle sprog er fransk og arabisk og islam er den mest udbredte religion i landet.
I begyndelsen af det syvende årtusind f.Kr. flyttede store grupper af mennesker ind i Tchad-sænkningen. I slutningen af det første årtusind f.Kr. kom og faldt en række stater og imperier i Tchads sahelbælte, hvor alle fokuserede på kontrol over de transsahariske handelsruter, som passerede gennem regionen. Frankrig erobrede området i 1920 og indlemmede det som en del af Fransk Ækvatorialafrika. Under ledelse af François Tombalbaye blev Tchad selvstændig i 1960, men hans politik vakte misfornøjelse i den muslimske norddel af landet, hvilket kulminerede i udbruddet af en langvarig borgerkrig i 1965. I 1979 erobrede oprørerne hovedstaden og gjorde en ende på hegemoniet fra syd. Rebellernes ledere kom imidlertid i indbyrdes strid indtil Hissène Habré besejrede sine rivaler. Han blev styrtet i 1990 af sin general Idriss Déby. I de senere år har Darfur-konflikten spredt sig over grænsen fra Sudan og destabiliseret landet.
Juni - Nordre älv[rediger kildetekst]
Nordre älv er en 16 km lang svensk elv, der udspringer af Göta älv ved byen Kungälv, hvorfra den løber nord om øen Hisingen for via Nordre älvsfjorden at løbe ud i Kattegat. I Nordre älv finder man øerne Sävtuvan ved elvens begyndelse og derefter Fästningsholmen, Ragnhildsholmen, Tjuvholmen og Munkholmen. På nordsiden af elven ligger byerne Kungälv, Kornhall og Ytterby og på sydsiden findes Hakered, Björnlanda og Brunstorpsnäs.
Området har en historie, der går tilbage til stenalderen og det spillede en central rolle ved flere begivenheder i vikingetiden og middelalderen.
Juli - Peru[rediger kildetekst]
Peru (spansk: Perú, quechua og aymara: Piruw), officielt Republikken Peru (spansk: República del Perú) er et land i det vestlige Sydamerika. Landet grænser op til Ecuador og Colombia mod nord, Brasilien mod øst, Bolivia mod sydøst, Chile mod syd og Stillehavet mod vest.
Det peruvianske territorium var hjemsted for Norte Chico-civilisationen, én af de ældste i verden, og Inkariget, den største stat i præcolumbiansk Amerika. Det spanske imperium erobrede regionen i det 16. århundrede og etablerede et vicekongerige, som omfattede det meste af landets sydamerikanske kolonier. Efter uafhængigheden i 1821 har Peru gennemgået perioder med politisk uro og skattekriser og perioder med stabilitet og økonomisk opsving.
August - London[rediger kildetekst]
London er hovedstaden og den største metropolregion i England og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Som byens kerne beholder City of London stadig omtrent sine middelalderlige grænser; men siden senest 1800-tallet har navnet "London" også refereret til hele den metropolis, der har udviklet sig omkring selve byen. I dag udgør størstedelen af denne konurbation Londons region og Greater London, med sin egen valgte borgmester og byråd.
Som en vigtig bosættelse i mere end to årtusinder går Londons historie tilbage til sin grundlæggelse af romerne. Siden grundlæggelsen har London været center for mange vigtige bevægelser og fænomener gennem historien, såsom den engelske renæssance, den industrielle revolution og nygotiske-arkitektur. I lyset af dette er byen blevet en af de mest populære turistdestinationer i verden, og byen tiltrækker stadigt flere mennesker på grund af sin økonomiske vækst. London har tre verdensarvssteder; disse er Palace of Westminster, Tower of London og den historiske bosættelse Greenwich. Byen er en af verdens ledende kommercielle, finansmæssige og kulturelle centre, og dens indflydelse på politik, uddannelse, underholdning, massemedier, mode og kunst bidrager alle til dens status som en vigtig verdensby.
September - Wien[rediger kildetekst]
.jpg)
Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater. Den ligger i den nordøstlige del af landet ved floden Donau og har knap 1,7 millioner indbyggere, hvilket gør det til den 10. største by i den Europæiske Union. Området, hvor Wien ligger, har ifølge arkæologiske fund været beboet allerede fra den yngre stenalder, hvor byen var kendt under navnet Vindobona, men skriftlige kilder, der bekræfter byens eksistens, findes kun fra omkring det 13. århundrede. I 1278 begyndte den habsburgske æra med sejren over Ottokar 2. af Bøhmen. Dette var en fremgangstid for Wien, som skabte en speciel status. I 1529 var opgangsperioden imidlertid slut, idet osmannerne indvaderede området. Kampen med tyrkerne varede indtil 1683, hvor den anden invasion blev slået tilbage. Herefter begyndte en ny opblomstringstid. I løbet af det 20. århundrede med de to verdenskrige led Wien dog større tab. I dag befolkes byen af knap 1,7 millioner indbyggere, hvoraf en sjettedel er indvandrere. Livskvaliteten for beboerne er steget markant startende i mellemkrigstidens "Røde Wien", hvor standarden for en stor del af befolkningen gik fra at bo sammenklemt og leve af at videresælge genstande til at bo godt med gode muligheder for uddannelse (blandt andet på Wien Universitet, der er et af Europas ældste), kultur og natur. Befolkningssammensætningen er efterhånden indgroet "wiensk", selvom dette har basis i mange forskellige folkeslag grundet fortiden som hovedstad i det Østrig-ungarske rige.
Oktober - Afrika[rediger kildetekst]
Afrika er den næststørste verdensdel med et landareal på 30,3 mill km², hvilket udgør 20 % af landmasserne på jorden. Afrika strækker sig i alt 8000 km fra nord til syd med ækvator omtrent på midten og med hav på alle kanter bortset fra ved Suez-kanalen i Egypten. Klimaet er tropisk omkring ækvator og subtropisk længst mod i nord og syd. Middeltemperaturen er derfor høj over hele kontinentet, men nedbørsmængden og -mønsteret varierer meget fra regnskov til ørkenområder, fra kyst til indland, fra nord til syd. I 2005 blev Afrikas samlede befolkningsantal anslået til over 900 millioner, det vil sige 14 % af verdens befolkning. Verdensdelen har flere stater end noget andet kontinent med sine 47 kontinentale stater og seks østater. Kontinentet har været hårdt ramt af krig helt siden europæerne begyndte at kolonisere det. En af af grundene har været den måde europæerne delte koloniområderne op på. Grundlaget for deres grænser blev lagt "med lineal" ved Berlinkonferencen fra 1884 til 1885 uden hensyn til naturlige og traditionelle skillelinjer. I mange tilfælde førte dette til at hele folk og stammer blev splittet mellem to eller flere lande, og i andre tilfælde førte det til at to eller flere folk som i generationer havde ligget i strid med hinanden havnede i samme land. Eva-teorien regner med at alle mennesker er efterkommere efter tidlige hominider som levede i det centrale Østafrika for 7 millioner år siden. De ældste menneskefund der er 200.000 år gamle.
November - Vaduz[rediger kildetekst]
Vaduz (IPA: [faˈdʊʦ] eller [faˈduːʦ]) er hovedstad i fyrstendømmet Liechtenstein i Centraleuropa og residens for Liechtensteins fyrste. Vaduz er dog ikke Liechtensteins største by, idet nabobyen Schaan har flere indbyggere. Byen, der har 5.203 (2006) indbyggere, er beliggende ved Rhinen og kendt for sine kunstmuseer og som finansielt centrum. Vaduz og dets opland er præget af generel velstand, idet landet er rigt og meget af rigdommen er centraliseret omkring hovedstaden. I 2006 var godt 8.500 beskæftiget i byen, hvis finanssektor udgør største enkeltstående branche. Over halvdelen af byens befolkning stammer ikke fra Liechtenstein, men er blandet af indvandrere fra centraleuropæiske lande samt fra det sydøstlige Europa og Tyrkiet. Den dominerende religion er katolicismen, og byen er hovedsæde for Vaduz ærkebispedømme. Fortschrittliche Bürgerpartei har siden januar 2007 siddet på magten i byen i den 12 mand store kommunalforsamling. Fyrstesædet er beliggende i Vaduz med residensslottet Schloss Vaduz. Med omkringliggende områder samt fem eksklaver fungerer Vaduz også som en af de 11 kommuner i Liechtenstein, og idet Vaduz er kommunens eneste by skelnes sjældent mellem byen og kommunen.
December - Oklahoma[rediger kildetekst]
Oklahoma er en delstat som ligger i den sydlig-centrale region i USA. Oklahoma City er delstatens hovedstad og største by. Med ca. 3,5 millioner indbyggere er Oklahoma den 28. mest folkerige delstat i USA. Delstaten blev oprettet i det som var Indianerterritoriet den 16. november 1907, og blev den 46. delstat som kom med i unionen. Med sine små bjergkæder, prærier og østlige skove ligger størstedelen af Oklahoma i regionerne Great Plains og Ozark Highlands. Sidstnævnte er specielt udsat for tordenvejr. Mange af dagens indbyggere har tyske, irske og indfødt amerikanske forfædre. Det tales mere end 25 indianersprog i delstaten, et antal som overgår alle andre delstater. I dag findes der flere hovedkvarter for indianerstammer i denne delstat end i nogen anden. Oklahoma ligger i et område hvor tre kulturelle regioner mødes, og delstaten har historisk været tilholdssted for kvægfarmere, nybyggere i syd og et officielt stadfestet indianerterritorium.
2009[rediger kildetekst]
Januar - Calcutta[rediger kildetekst]
Calcutta er hovedstaden i den indiske stat West Bengal. Den ligger i det østlige Indien på den østlige bred af Hooghly-floden i nærheden af Bangladesh. Selve byen har en befolkning på 5 millioner, men hvis man inkluderer de ydre dele af byen samt forstader når man en befolkning på 14 millioner, hvilket gør den til den 3 største by i Indien. Byen var indtil 1911 hovedstad under det britiske styre af Indien. Byen var tidligere centrum for uddannelse, videnskab, kultur og politik i landet, men Kolkata stagnerende efter uafhængigheden i 1947. Siden år 2000 er der dog kommet gang i økonomien. Ligesom andre storbyer i Indien lider Kolkata dog stadigt af problemer med urbaniseringen som f.eks. fattigdom, forurening og tæt trafik. Med tilnavne som "Cultural Capital of India" (Indiens kulturelle hovedstad) og "City of Joy" (glædens by) har Kolkata været hjemsted for personligheder som Rabindranath Tagore, Ronald Ross, Subhash Chandra Bose, Moder Teresa, Satyajit Ray, Satyendra Nath Bose og Swami Vivekananda. I nærheden af byen ligger Serampore, som er en tidligere dansk koloni.
Februar - Riga[rediger kildetekst]
Riga er hovedstaden i Letland. Byen ligger i Rigabugten ved Østersøen og har ca. 720.000 indbyggere (2008). Den er den største by i de baltiske stater. Letlands nationalforsamling Saeima, regering og præsident har også sæde i byen. Floden Daugava går gennem byen, som har tre hoveddele: Den gamle bydel, centrum på østbredden og Pardaugava på vestbredden. I den gamle bydel og centrum ligger mange bygninger i Art Nouveau-stil, og den gamle bydel rummer tillige mange bygninger fra middelalderen. Byen er relativt flad, og over tagene rager spirene på de mange kirker samt det 368,5 meter høje tv-tårn, der er den højeste konstruktion i byen og det tredjehøjeste tårn i Europa. Forstæderne er domineret af brede gader og boligblokke fra sovjettiden.
Marts - Islands Brygge[rediger kildetekst]
Islands Brygge (også omtalt som Bryggen) er et byområde på den nordvestlige del af Amager i det centrale København. Området er en del af bydelen Amager Vest. Islands Brygge afgrænses mod nord af Stadsgraven, mod vest af Københavns Havn, mod syd af Nokken og mod øst af Amager Fælled. Der er ca. 12.000 indbyggere i området. Islands Brygge er skabt ved gentagne opfyldninger fra 1880'erne af det lavvandede område mellem Amager og Sjælland. Den første opfyldning tættest på Langebro blev i første omgang brugt af Forsvaret, hvor opfyldningerne syd for Ny Tøjhusgrunden blev brugt til boliger og opfyldningerne syd for Sturlasgade til industri. I den første halvdel af det 20. århundrede var den havnenære og den sydlige del af byområdet præget af meget industri, bl.a. Dansk Sojakagefabrik. I anden halvdel af århundredet blev disse industrier i stor stil nedlagt, og hen imod slutningen af århundredet var der mange tomme bygninger. Siden år 2000 er der foregået en omfattende nybygning på de gamle industri- og forsvarsarealer, så bydelen nu fremtræder med en blanding af mange ældre boliger og diverse butikker mod nord, nye boliger og kontorbygninger mod syd samt Islands Brygge Syd, som er ved at blive omdannet fra nedlagt industri til nye bygninger. Langs havnen er Havneparken blevet etableret. Nogle af de største virksomheder i området er hovedkvartererne for HK/Danmark, KL og Deloitte samt Radisson SAS Scandinavia Hotel langs Amager Boulevard. Bygningerne, der huser disse virksomheder er derudover blandt de mest markante sammen med Bryggebroen, Kulturhuset Islands Brygge, Havnebadet, Gemini Residence, Wennbergsiloen og A-huset.
April - Tyskland[rediger kildetekst]
Tyskland er en føderal stat bestående af 16 delstater beliggende i det vestlige Mellemeuropa. Landet grænser i nord op til Danmark, i vest til Frankrig, Luxembourg, Belgien og Holland, i syd til Schweiz og Østrig og i øst igen til Østrig samt til Tjekkiet og Polen. Hovedstaden er Berlin. Som nationalstat blev Tyskland først samlet i 1871, mens den nuværende stat er en fortsættelse af den vesttyske forbundsrepublik fra 1949. I 1990 blev det tidligere DDR indlemmet i forbundsrepublikken som de fem nye, østtyske delstater. Med sin centrale beliggenhed har Tyskland haft en afgørende indflydelse på Europas historie. I dag er landet med sine 83 millioner indbyggere det folkerigeste i EU. Tysklands økonomi er den tredjestørste på verdensplan, og som verdens største eksportnation anses landet for motoren i europæisk økonomi. Landet er bl.a. en vigtig aktør i G8 og NATO.
Maj - Kap Verde[rediger kildetekst]
Kap Verde (port. Cabo Verde) er en øgruppe i Atlanten, beliggende ca. 500 km ud for Afrikas vestkyst og er en selvstændig republik. Navnet betyder "Det Grønne Forbjerg". De dengang ubeboede øer blev opdaget af portugiserne under de store opdagelsesrejser i midten af det 15. århundrede og blev senere brugt som knudepunkt for den portugisiske slavehandel. Kap Verde blev selvstændig i 1975 efter nellikerevolutionen i Portugal den 25. april 1974. Kap Verdes største by er hovedstaden Praia, der ligger på øen São Tiago, som samtidig er Kap Verdes mest folkerige ø. BNP var i 2002 på $ 1.400, hvilket rangerer landet blandt de 35 fattigste i verden. Denne placering er dog øjensynligt ved at blive forbedret, da turisterne efterhånden er ved at få øjnene op for de lange sandstrande, der kan benyttes til afslapning, surfing og windsurfing, og dette giver nationens økonomi en tiltrængt saltvandsindsprøjtning.
Juni - Sarajevo[rediger kildetekst]
Sarajevo er hovedstaden og største byområde i Bosnien og Hercegovina med en anslået total befolkning på omkring 450.000 (pr. december 2006). Den er også hovedstad i Føderationen af Bosnien og Hercegovina-entiteten, og "de jure"-hovedstaden i Republika Srpska, såvel som centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omgivet af de Dinariske Alper og bygget omkring Miljackafloden. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for islam, katolicisme og østlig ortodoks kristendom har levet fredfyldt sammen i århundreder. Selvom bosættelserne i området strækker sig tilbage til præhistorisk tid, rejste den moderne by sig som en osmannisk fæstning i det 15. århundrede. Sarajevo har tiltrukket sig international opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, det mord, der startede 1. verdenskrig, mens den 70 år senere blev værtsby for vinter-OL 1984. I mere moderne tid har Sarajevo gået igennem den længste belejring i moderne militærhistorie under den bosniske krig. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et større center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Hercegovina.
Juli - ?[rediger kildetekst]
August - ?[rediger kildetekst]
September - ?[rediger kildetekst]
Oktober - ?[rediger kildetekst]
November - ?[rediger kildetekst]
December - ?[rediger kildetekst]
2015[rediger kildetekst]
Januar -[rediger kildetekst]
Februar -[rediger kildetekst]
Marts - Saudiarabien[rediger kildetekst]
April - Saudiarabien[rediger kildetekst]
Kongeriget Saudi-Arabien (arabisk: المملكة العربية السعودية, Al-Mamlakah al-Arabiyah as-Sa'ūdiyah, almindeligvis omtalt som Saudi-Arabien) er et land i Mellemøsten og det største land på den Arabiske Halvø.
Landet grænser mod Jordan i nordvest, Irak i nord, Kuwait i nordøst, Qatar, Bahrain og De Forenede Arabiske Emirater i øst, Oman i sydøst og Yemen i syd. Landet ligger ud til den Persiske Bugt i nordøst og det Røde Hav mod vest og er det eneste land, der har kyster mod begge disse have. Saudi-Arabien har anslået 30,8 millioner indbyggere og et areal på cirka 2.150.000 km².
Kongeriget Saudi-Arabien bliver nogle gange kaldt "De to hellige moskeers land" med tanke på Mekka og Medina, som er muslimernes to helligste byer. Saudi-Arabien blev grundlagt af Abdul Aziz bin Saud, hvis offensiv i 1902 generobrede Al-Saud-familiens forfædres hjemby Riyadh og kulminerede i 1932 med udråbelsen og anerkendelsen af Kongeriget Saudi-Arabien.
Saudi-Arabien er det land i verden, som eksporterer mest olie, og denne eksport udgør basis i den saudiarabiske økonomi. Olie står for over 90 % af landets eksportindtægter og næsten 75 % af de statslige indtægter. Dette danner grundlaget for den markante stigning i levestandarden, som er indtruffet i løbet af det seneste halve århundrede.
Landet er både juridisk, politisk og kulturelt præget af islam i den strenge sunnimuslimske udgave, der går under betegnelsen wahhabisme. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch har gentagne gange udtrykt bekymringer angående menneskerettigheder i Saudi-Arabien herunder kvinders rettigheder; bekymringer som er afvist af den saudiarabiske regering. (Læs mere..)
Maj - Chile[rediger kildetekst]
Chile, officielt Republikken Chile (spansk: República de Chile), er et land på den sydvestlige kyst af Sydamerika mellem Andesbjergene og Stillehavet. Chile grænser op til Argentina, Bolivia, Peru samt Drakestrædet. Udover området på fastlandet inkluderer Chile nogle stillehavsøer, og landet har et territorialkrav på et 1,25 millioner km² stort område på Antarktis; disse krav er dog suspenderet under Antarktistraktaten.
Atacamaørkenen i det nordlige Chile indeholder store mineralrigdomme, specielt kobber. Landets befolkningsmæssige, kulturelle og politiske centrum er et arealmæssigt relativt lille område nogenlunde midt i landet, hvor også den største del af landbrugsproduktion findes. Sydchile er rigt på skove og græsningsarealer, og her finder man desuden flere vulkaner og søer. Den sydlige kyst er en labyrint af fjorde og kanaler, forvredne halvøer og øer.
Spanien erobrede og bosatte Chile i midten af det 16. århundrede og overtog derved magten fra Inkariget. Efter at have erklæret sig uafhængig af Spanien i 1818 etablerede Chile sig i 1830'erne som en relativt stabil, autoritær republik med en pæn økonomisk vækst. I midten af det 20. århundrede opstod der stor politisk højre-venstre polarisering og uro. Dette kulminerede med militærkuppet i 1973, hvor Salvador Allendes venstreorienterede regering blev væltet og erstattet af et 16 år langt militærdiktatur. Diktaturet blev afløst af en demokratisk valgt centrum-venstre-koalition, der styrede landet i fire præsidentperioder frem til 2010.
I dag er Chile en af Latinamerikas mest stabile og velstående nationer. I maj 2010 blev Chile det første sydamerikanske land, der blev medlem af OECD. Chile er medgrundlægger af internationale sammenslutninger som FN, Unasur (unionen af sydamerikanske stater) og CELAC (sammenslutningen af latinamerikanske og caraibiske stater).(Læs mere..)
Juni - Yemen[rediger kildetekst]
Yemen er en arabisk republik. Hovedstaden er Sanaá. Republikkens sprog er arabisk, og religionen er islam. Landets eksport består primært af kaffe og bomuld.
Historisk var landet en del af Det Islamiske Rige (631-1517), derpå kom landet under det Osmanniske Rige. I 1918 blev landet et kongedømme med en imam som overhoved. Et militærkup i 1962 førte til republik og derefter borgerkrig indtil 1967, hvor landet blev delt i Nordyemen og Sydyemen. I denne konflikt støttede Saudi-Arabien imamen, mens den republikanske regering fik støtte fra Egypten. De to stater blev atter sammenlagt ved Yemens genforening i 1990.
Foruden selve området på den Arabiske Halvø omfatter Yemen også en række øer blandt andet øgruppen Socotra i det Arabiske Hav.(Læs mere..)
Juli - Sudan[rediger kildetekst]
Sudan er et land i Afrika og en tidligere engelsk koloni. Nabolandene er Egypten, Libyen, Tchad, Etiopien, Eritrea, Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik.
Sudan blev uafhængigt af Storbritannien i 1956 og har siden været medlem af FN. Militære regimer, som favoriserer islamisk orienterede regeringer har siden landet blev selvstændigt, domineret landets indenrigspolitik. Bortset fra perioden 1972-1982, har landet været hærget af borgerkrig siden den gang, og Sudan har den ret kedelige rekord at have haft krig i længst tid på det afrikanske kontinent. Konflikten har sit udgangspunkt i det muslimske nordlige Sudans økonomiske, politiske og sociale undertrykkelse af kristne og afrikanske grupperinger i det sydlige Sudan. En fredsaftale mellem de stridende parter blev indgået den 9. januar 2005. Som et resultat af fredsaftalen afholdtes den 9. januar 2011 en folkeafstemning om, hvorvidt Sydsudan skulle være selvstændigt. Da et stort flertal stemte for uafhængighed, løsrev Sydsudan sig fra Sudan pr. 9. juli 2011. (Læs mere..)
August - Stavanger[rediger kildetekst]
Stavanger regnes i dag som centrum for Norges olieindustri og er en af Europas energihovedstæder og kaldes ofte "oliehovedstaden". Forus Næringspark ligger på kommunegrænsen mellem Stavanger, Sandnes og Sola og er en af landets største industriområder med omkring 2500 virksomheder og omkring 40.000 arbejdspladser. Nordens største selskab, Statoil, har sit hovedkontor i Forus i Stavanger, og i tillæg har flere internationale olie- og gasselskaber deres norske kontor i byen. Som et resultat af dette regnes byen for at væremeget international, med en indvandrerandel på 21,1 %. Flere statslige aktører som Petoro, Oljedirektoratet og Petroleumstilsynet har også deres hovedkontorer i Stavanger. Stavanger huser også flere institutioner for højere uddannelse, hvor Universitetet i Stavanger er det største. (Læs mere..)
September - Eritrea[rediger kildetekst]
Eritrea (Ge'ez: ኤርትራ ʾĒrtrā) er et land beliggende i det nordlige Østafrika. Landet grænser op til Sudan i vest, Etiopien i syd og Djibouti i sydøst. Landets øst- og nordøstlige side er det Røde Havs kyst, hvor Dahlakøerne ligger. Området var tidligere en italiensk koloni, blev annekteret af Etiopien i 1952 og efter løsrivelseskrig og folkeafstemning selvstændigt i 1993. Landet er rigt på råstoffer, blandt andre guld, sølv, nikkel, olie og naturgas.
Mange af regeringens tiltag har i mangt og meget ledt til en svækkelse af den private sektor og dennes investeringer til fordel for statslige (eller partibaserede) monopoler. Militærtjenestens organisering til en national arbejdskraft indebærer en stor besparelse for statsudgifterne, efter som arbejdskraften er gratis og meget af det materiale og den kapital, som anvendes, er en kombination af billige stedlige ressourcer samt billig import og kontraktbundne udenlandske virksomheder med relativt lave omkostninger fra blandt andet Kina og Sydkorea. Regeringen forsøger også at opbygge den begrænsede fiskeindustri og udnytte landets ressourcer i havet.
Den eritreanske regerings vigtigste udviklingsprojekt er den så kaldte Warsai-Yekalo-kampagne, som går ud på at de, som udøver sin militære tjeneste (hvilken i Eritrea tillige omfatter kvinder) bidrager til landets genopbygning ved at udgøre arbejdskraft for staten. Det indebærer, at de arbejder uden nogen anden modydelse end den fortæring, som tilkommer de som gør militærtjeneste. Disse ofte unge eritreanere arbejder blandt andet med reparation og byggeri af infrastrukturen, dæmninger, store jordbrug, skoler, klinikker, sygehuse etc. Med dette vil man sikre landets madforsyning på sigt, samt lokke udenlandske investeringer og turister til. Denne politik har imidlertid ført til, at mange illegalt udvandrer til andre lande.(Læs mere..)
Oktober - Botswana[rediger kildetekst]
Botswana, officielt Republikken Botswana (setswana: Lefatshe la Botswana), er en indlandsstat i det sydlige Afrika. Indbyggerne omtaler sig selv som "batswana" (ental: "motswana"). Tidligere var landet det britiske protektorat Bechuanaland, men ved uafhængigheden 30. september 1966 tog det sit nuværende navn. Hovedstaden er Gaborone.
Botswana er et fladt land, som er domineret af Kalahari-ørkenen og savanner. Mod syd og sydøst grænser Botswana op til Sydafrika, mod vest og nord til Namibia og mod nordøst til Zimbabwe. Desuden har landet en meget kort grænse til Zambia mod nord nær Kazungula; denne grænse er ikke særlig præcist defineret, men følger på et kort stykke Zambezi-floden og er højst nogle få hundrede meter lang.
Landet har cirka to millioner indbyggere og er med sine 581.730 km² et af de lande i verden, der har lavest befolkningstæthed. Da Botswana blev selvstændigt i 1966, var det et af de fattigste lande i Afrika med en BNI per indbygger på 70 US$, men siden er økonomien blevet markant forbedret. Landet har nu en af de hurtigst voksende økonomier i verden og har nået en BNI per indbygger på over 17.000 US$ i 2012, hvilket har betydet en markant forbedring af levevilkårene i landet.
Botswana har siden uafhængigheden haft et repræsentativt demokrati men med jævnlige afholdelser af frie valg. Landets Human Development Index er middelhøjt, men regionalt set er det det næsthøjeste i det kontinentale Afrika syd for Sahara. Landet er medlem af Commonwealth of Nations, den Afrikanske Union og FN.(Læs mere..)
November - Nordkorea[rediger kildetekst]
Nordkorea, eller officielt Den Demokratiske Folkerepublik Korea, (koreansk: Chosŏn Minjujuŭi Inmin Konghwaguk; hangul: 조선민주주의인민공화국; hanja: 朝鮮民主主義人民共和國) er et land på den nordlige halvdel af den koreanske halvø i det østlige Asien. Nordkorea grænser mod Sydkorea i syd og mod Kina og Rusland i nord. Nordkoreanerne kalder selv landet Pukchosŏn («Nord-Chosŏn», 북조선).
Vigtige eksportvarer er blandt andet tekstiler og landbrugsvarer. Vigtige importvarer er olie, kul, transportudstyr og maskiner. Vigtige handelspartnere er Kina, Japan og Rusland. (Læs mere..)
December - Tuvalu[rediger kildetekst]
Tuvalu er en østat i Polynesien i Stillehavet. Landet har 10.094 indbyggere, og er dermed den selvstændige stat i verden med tredje færrest indbyggere, efter Vatikanstaten og Nauru. Tuvalu består af ni beboede atoller spredt over et havområde på omkring 1,3 millioner km². Med et landareal på bare 26 km² er det verdens fjerde mindste uafhængige stat. De nærmeste øgrupper er Kiribati, Nauru, Samoa og Fiji.
De første indbyggere på Tuvalu var polynesiske folk. Den spanske opdagelsesrejsende Álvaro de Mendaña blev i 1568 den første europæer som fik øje på landet. I 1819 fik det navnet Elliceøerne. Det kom under britisk indflydelse i slutningen af 1800-tallet, og fra 1892 til 1976 udgjorde det en del af det britiske protektorat og koloni Gilbert- og Elliceøerne, sammen med en del af det nuværende Kiribati. Tuvalu blev selvstændig 1. oktober 1978.
Tuvalu er et konstitutionelt monarki med den britiske monark, for tiden dronning Elizabeth 2., som formelt statsoverhoved. Denne repræsenteres i landet af en tuvaluansk generalguvernør. Landet er et parlamentarisk demokrati, med en premierminister som regeringschef. Statsadministrationen holder til i landsbyen Vaiaku på holmen Fongafale, som udgør en del af atollen Funafuti. Som tidligere koloni er Tuvalu medlem af Commonwealth of Nations. I 2000 blev landet medlem af FN.
Atollerne er meget lave, med det højeste punkt på under 5 meter over havet, og er dermed truet af en eventuel fremtidig stigning i havniveauet, noget som kan føre til at befolkningen bliver tvunget til at evakuere landet indenfor få årtier. Landet har få naturressourcer, og er afhængig af udenlandsk bistand.(Læs mere..)
2016[rediger kildetekst]
Januar - Cameroun[rediger kildetekst]
Cameroun, officielt Republikken Cameroun, er en enhedsstat i Vest- og Centralafrika. Landet grænser mod Nigeria i vest, Tchad i nordøst, Centralafrikanske Republik i øst, Ækvatorialguinea, Gabon og Republikken Congo i syd. Camerouns kyst ligger ved Bonnybugten, som er en del af Guineabugten og Atlanterhavet. Landet kaldes "Miniafrika" pga. sine geologiske og kulturelle forskelle. Landets natur består af strande, ørkener, bjerge, regnskove og savanner. Det højeste punkt er Mount Cameroon mod sydvest, og de største byer er Douala, Yaoundé og Garoua. Over 200 forskellige etniske og sproglige grupper hører hjemme i Cameroun. Landet er kendt for sin traditionelle musik, som især er makossa og bikutsi og for sit dygtige fodboldlandshold. Engelsk og fransk er de officielle sprog.
De første beboere i landets nuværende område var sao-civilisationen, der levede omkring Tchad-søen, og jæger- og samlerfolket baka i regnskoven mod sydøst. Portugisiske udforskere kom til området i det 15. århundrede og navngav det Rio dos Camarões, hvor navnet Cameroun stammer fra. Fulani-soldater grundlagde Adamawa-emiratet mod nord i det 19. århundrede, og forskellige etniske grupper mod vest og nordøst etablerede stærke høvdingesamfund og fon. Cameroun blev en tysk koloni i 1884. Efter 2. verdenskrig blev territoriet et mandatområde delt mellem franskmændene og briterne. Partiet Union des Populations du Cameroun kæmpede for landets uafhængighed, men blev forbudt i 1950'erne. Der blev ført krig mellem de franske og camerounske styrker indtil 1971. I 1960 blev Fransk Cameroun selvstændigt som Republikken Cameroun under præsident Ahmadou Ahidjo. Den sydlige del af Britisk Cameroun sluttede sig til det selvstændige land i 1961 og skabte dermed Den Føderale Republik Cameroun. Landet fik navnet Den Forenede Republik Cameroun i 1972 og Republikken Cameroun i 1984.
Sammenlignet med andre afrikanske lande er Cameroun politisk og socialt stabilt. Dette har sørget for landbrugs-, vej- og jernbaneudvikling og en stor udvikling af råolie- og tømmerindustrien. Dog lever mange camerounere i fattigdom som landmænd. Magten ligger i hænderne på præsidenten, Paul Biya, og hans parti Cameroon People's Democratic Movement, og korruption er udbredt i landet. Den engelsktalende befolkning er vokset og vil ikke styres af regeringen. Områdets politikere går ind for større decentralisering og ønsker uafhængighed til de tidligere britisk styrede territorier.(Læs mere..)
Februar - Skotland[rediger kildetekst]
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Skotland er den næststørste del (med 32 % af fladen og 8 % af befolkningen) efter England, fulgt af Wales og Nordirland. Det geografiske område består af den nordlige tredjedel af øen Storbritannien samt øgrupperne Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Hebriderne. Skotland grænser i syd mod England og er omgivet af Nordsøen i øst, Atlanterhavet i nord og vest, Irske Hav i sydvest. Foruden fastlandet består Skotland af over 790 øer. Hovedstaden Edinburgh er et af Europas største finansielle centre, men den største by er Glasgow. Øvrige store byer er Aberdeen og Dundee.
Kongedømmet Skotland var en uafhængig stat indtil 1. maj 1707, da unionsloven forenede landet med kongeriget England til kongedømmet Storbritannien. De to lande havde haft fælles monark siden personalunionen i 1603, men havde fortsat været selvstændige lande. Skotland er fortsat konstitueret som en selvstændig stat, selv om landet blev styret fra London i 292 år, men har altid haft egen forvaltning, inkluderet eget juridisk og retsligt system, der bygger på andre principper end de engelske. Skotland har også selvstændigt uddannelsessystem og var et af de allerførste lande i verden til at indføre obligatorisk skolegang. Desuden har Skotland også egen statskirke.
Den skotske lov, det skotske skolesystem og den skotske kirke har bidraget til at opretholde den skotske identitet og nationalitet til trods for unionen. Efter en folkeafstemning blev det skotske parlament genoprettet i 1999. I efteråret 2014 bliver der afholdt skotsk folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. Skotsk øl har gennem tiden og i dag mange lighedspunkter med de øltyper der blev og bliver brygget i det sydlige England. Overgæret (varmgæret) ale har begge steder stor udbredelse. Den skotske er dog normalt sødere og mere malted ( smag fra forarbejdet korn). Deres øl er også typisk mindre bittert end det man finder i syd England. Humlen, som giver bitterheden til øllet kan ikke dyrkes i Skotland, grundet det kolde klima. Derfor var Skotsk øl tidligere oftest brygget med lokale urter, som f. eks lyng, i stedet for det dyrt importerede humle. I dag er der stadig enkelte bryggerier der anvender urter. Den skotske by Edinburgh er hjemsted for den største bryggeri koncern i Storbritannien , Scottish & Newcastle, som i dag er en del af det Hollandske Heineken. (Læs mere..)
Marts - Forstæder i Danmark[rediger kildetekst]
En forstad i Danmark betegner en bydel, der udgør en del af en købstads samlede byområde men ligger uden for købstadens administrative grænser. En større købstad med dens forstæder udgør således i geografisk og statistisk henseende et samlet byområde.
Selv om forstæder i Danmark også kendes tidligere, var det først ved industrialiseringen fra midten af 1800-tallet, at forstæder begyndte at vokse frem for alvor. I begyndelsen forsøgte man sig med indlemmelser, men da proceduren herfor var vanskelig og fremgangsmåden snart viste sig mislykket, begyndte man i statistisk henseende at registrere forstæder for derved at få byernes samlede indbyggertal.
De fleste forstæder i større danske byer har oprindeligt været små selvstændige byer, der med tiden er vokset sammen med en større by. Derfor er en forstad gerne kendetegnet ved at have sit eget centrum, forretningsliv med videre.
En forstad adskiller sig fra en satellitby og en soveby ved, at disse sidstnævnte ikke er sammenvoksede med købstaden.
Ved kommunalreformen 1970 blev de fleste forstæder sluttet sammen med den købstad, de var knyttet til. Forstadsbegrebet anvendtes herefter kun om de kommuner, der lå i hovedstadsområdet for at tilkendegive deres sammenvoksning med København. Under hensyntagen til, at mange gamle forstæder fortsat udgør mere eller mindre velafgrænsede bebyggelser, vil det siden 1970 være mere rimeligt at tale om bydele snarere end om forstæder i traditionel forstand. (Læs mere..)
April - Vejbyer i Danmark[rediger kildetekst]
Ved en vejby forstås en bymæssig bebyggelse uden (der ikke fik) jernbanestation. Sådanne bydannelser opstod fra omkring midten af 1800-tallet, og de udviklede sig ved siden af stationsbyerne men ofte i skyggen af disse: hvor vejby og stationsby lå nær hinanden, var det ofte stationsbyen, der fik den største fremgang både med hensyn til befolkningsvækst, oplandstjenester og industri. Vejbyer er opstået i tilknytning til veje, vejforgreninger eller vejkryds og adskiller sig derved fra landbrugsbyer, der er gamle landsbyer med senere tilskud af andre (bymæssige) næringsveje.
En del tidlige vejbyer fik med tiden også jernbaneforbindelse og ophøjedes derved til stationsbyer. Andre tidlige vejbyer gik i stå i deres udvikling, hvis der i omegnen oprettedes en jernbaneforbindelse med station.
Som eksempler på vejbyer kan nævnes Fuglebjerg og Osted på Sjælland, Haarby på Fyn, Tranebjerg og Nordby på Samsø, samt Assens cementby, Hals, Hjallerup, Holsted, Ranum, Rønde, Terndrup og Ørsted i Jylland. (Læs mere..)
Maj - Nykøbing Falster[rediger kildetekst]
Nykøbing Falster er en gammel købstad og den største by på Falster med 16.618 indbyggere, inkl. satellitbyer 22.159 (Satellitbyer: Grænge, Nagelsti, Sundby, Systofte Skovby, Idestrup, Væggerløse og Sønder Vedby Skovhuse). Byen er via Frederik d. 9's Bro knyttet sammen med Sundby på Lollandssiden samt Tingsted på Falster og landsbyen Nagelsti på Lolland. Nykøbing Falster er hovedby i Guldborgsund Kommune, der tilhører Region Sjælland. Byen er i dag et uddannelses-, handels- og industrimæssigt centrum for Lolland-Falster med sukkerfabrik, shippingfirmaer, fiskeri, flere uddannelsesinstitutioner og et stort udvalg af butikker.
Blandt byens vartegn er Klosterkirken, der stod færdig omkring år 1500 og byens vandtårn, der stod færdig i 1908 som landets første jernbetonbyggeri. Byens største attraktion er oplevelses- og forsøgscentret Middelaldercentret, der ligger lige nord for satellitbyen Sundby, og fokuserer på dansk middelalder omkring år 1400. Derudover har Nykøbing et bymuseum og flere andre mindre museer. Byen rummer desuden mange andre kulturtilbud i form af teatre, festuge og sportsforeninger. Nykøbing har et veludviklet gågadenet, og Torvet kan som plads føres tilbage til middelalderen.
Nykøbing Falster er knudepunkt for offentlig transport på Lolland-Falster, og der er således tog- og busforbindelse til både København, Tyskland og omkringliggende byer.(Læs mere..)
Juni - Stationsbyer i Danmark[rediger kildetekst]
En stationsby i Danmark er en by med en jernbanestation, og benævnelsen bruges som betegnelse på byer, hvis opståen og udvikling overvejende er sket under indflydelse fra jernbaneforbindelsen Nogle stationsbyer, så som Brønderslev, Herning og Skjern opnåede at blive købstæder, andres udvikling gik i stå ved nedlæggelse af jernbanen, mens en del selv derefter bevarede deres rolle som lokale handelssteder for en omegn – sommetider til erstatning for stagnerende købstæder – eksempelvis Hadsund og Aars.
Ofte har stationsbyen navn efter en ældre landsby. Nogle landsbyer blev integreret i den nye stationsbybebyggelse (såkaldte tvillingebyer), andre lå for langt væk til dette og fortsatte den sideløbende eksistens, så man i dag har to byer med samme navn (såkaldte dobbeltbyer). Eksempler på dette er Taastrup, Jyderup, Tommerup og Fårup. (Læs mere..)
Juli - Cambodja[rediger kildetekst]
Cambodja, officielt Kongeriget Cambodja (khmer: ព្រះរាជាណាចក្រកម្ពុជា, Preah Réachéanachâkr Kâmpuchea) er et land i Sydøstasien. Det grænser til Thailand i vest og nordvest, Laos i nord, Vietnam i øst og sydøst, og Siambugten i syd. Cambodja dækker et areal på ca. 181.035 km², og har en befolkning på cirka 14,8 millioner. Hovedstad er Phnom Penh.
Cambodja er et konstitutionelt monarki og kongen, Norodom Sihamoni, har siddet på tronen siden 2004. Landets økonomiske, industrielle, kommercielle og kulturelle center er Phnom Penh, mens andre større byer er Siem Reap (lige ved Angkor Wat), Battambang og Sihanoukville.
De fleste cambodjanere tilhører khmerfolket og er theravadabuddhister, men landet har også et betydeligt antal muslimske Chamfolk, så vel som etniske kinesere, vietnamesere og små animistiske stammer.
Jordbrug har længe været den vigtigste sektor i den cambodjanske økonomi, omkring 59 % af befolkningen er afhængig af jordbrug som levebrød (med ris som den vigtigste afgrøde). I 2005 blev der fundet olie og naturgas i Cambodjas territorialfarvand, og når kommerciel udvinding begynder i 2011, kan olieindtægterne stærkt påvirke Cambodjas økonomi.
Cambodjas historie er præget af indre og ydre konflikter. Landet er gået fra at være hovedsæde i Sydøstasiens mægtigste imperium til at være på grænsen til udslettelse. I dag er landet fortsat præget af borgerkrigen i 1970'erne, da Pol Pot overtog magten og tog livet af næsten en fjerdedel af befolkningen, og De Røde Khmerer hærgede riget. (Læs mere..)
August - Malaysia[rediger kildetekst]
Malaysia er et land, der ligger i Sydøstasien. Mod nordøst grænser det mod Filippinerne, omkranser landet Brunei, mod nord grænser det mod Thailand, mod syd mod Singapore og Indonesien. Malaysia omfatter den væsentligste del af Malayahalvøen og den nordlige del af Borneo. Denne del kan igen underinddeles i de malaysiske stater (Sabah) og (Sarawak). Malaysia er medlem af ASEAN.
Malaysia er en forholdsvis ung stat. Sin endelige udstrækning fik den først i 1965 efter, at Singapore trak sig ud. Staten blev grundlagt ved en sammenslutning af flere tidligere britiske besiddelser, foreløbigt i 1957 og endeligt i 1963. Formelt er Malaysia et monarki sammensat af 13 delstater, der er baserede på historiske, malaysiske kongedømmer. Kongemagten indehaves af de ledende fyrstefamilier efter et rotationsprincip.
Befolkningen er meget sammensat og består af både hjemmehørende folkeslag og indvandrere, især fra Kina og Indien. Kulturen præges af befolkningens etniske og religiøse sammensætning. Den malaysiske grundlov giver indbyggerne religionsfrihed, men islam er statsreligion og præger fx officielle højtider, men de etniske mindretal fejrer egne højtider.
Malaysia præges af den kraftige industrialisering, som satte ind i 1980-erne. Malaysia har et godt udbygget elektricitetsnet. Landet er rigt på naturressourcer som tin, gummi, olie, naturgas og kemikalier. Produktion af råvarer som ris spiller fortsat en stor rolle og har sammen med råvarer og industrielle produkter ligeledes en stor betydning i eksporten. To af godshavnene i landet, Port Klang i Selangor og Tanjung Pelepas i Johor, var blandt de 20 travleste i verden i 2013. (Læs mere..)
September - Sao Tome og Principe[rediger kildetekst]
Sao Tome og Principe (portugisisk: República Democrática de São Tomé e Príncipe) er en østat i Atlanterhavet ud for Gabon. Østaten var portugisisk koloni fra 1522-1975.
Øerne er af vulkansk oprindelse og har et tropisk klima. Deres beliggenhed har betydet, at de har forholdsvis mange endemiske plante- og dyrearter. I dag præges øerne af en blanding af den oprindelige skovbevoksning og den tidligere plantagedrift.
Øerne var oprindelig ubeboede, og indvandring skete først, da de blev en portugisisk koloni. Øerne fik en sammensat befolkning, og kreolisering blev et udpræget træk. Øerne kom til at spille en vis rolle i slavehandelen, først lokalt og senere som inspiration for plantageøkonomien i Latinamerika. Mange slaver blev senere plantageejere. Øerne fik selvstændighed i 1975. Politisk har styret vekslet mellem en præsidentiel republik med udtalt autonomi for Príncipe og perioder med militærstyre.
São Tomé og Príncipe er et fattigt land med en stor udlandsgæld. Landet er afhængigt af at importere de fleste forbrugsvarer, brændstoffer og fødevarer, mens det hovedsagelig eksporterer kakao, kaffe, kopra og palmeolie. De fleste arbejdspladser findes i jordbruget. Landet har også naturressourcer som fisk og vandkraft og er i færd med at udforske olieforekomster i sine territorialfarvande. Turisme regnes som et økonomisk potentiale. (Læs mere..)
Oktober - Nauru[rediger kildetekst]
Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav. Øen Banaba i Kiribati er Naurus nærmeste nabo og ligger 300 km mod øst. Med et areal på 21 km² er Nauru verdens mindste republik, mens befolkningstallet på 9.378 gør det til verdens næstmindste selvstændige stat efter Vatikanstaten.
De første mennesker på Nauru var mikronesere og polynesere, mens det Det Tyske Kejserrige annekterede øen og gjorde krav på den som koloni i slutningen af det 19. århundrede. Efter første verdenskrig blev Nauru mandatområde under Folkeforbundet og administreret af New Zealand, Australien og Storbritannien. Under anden verdenskrig blev øen besat af japanske tropper, som de amerikanske styrker i første omgang lod være, men som efter det japanske kejserdømmes nederlag overgav sig til australske tropper i september 1945. Efter krigen kom Nauru igen under internationalt formynderskab, som varede, til øen blev selvstændig i 1968.
De øverste jordlag på øen er meget fosfatrige på grund af guano med flere koncentrerede forekomster umiddelbart under overfladen, hvilket har muliggjort udvinding ved afskrælning af selve overfladelaget. Imidlertid er beholdningerne i 2010'erne efterhånden så begrænsede, at udvindingen ikke er rentabel. Nauru havde i slutningen af 1960'erne og 1970'erne den højeste indkomst pr. indbygger i nogen selvstændig stat i verden. Da fosfatreserverne var udvundet, og øen stod tilbage med et voldsomt hærget miljø på grund af minedriften, faldt værdien drastisk i den fond, der var blevet oprettet for at tage hånd om øens indtægter. For at skaffe sig nye indtægter blev Nauru derpå kortvarigt skattely og centrum for hvidvaskning af penge. I perioden 2001-2008 modtog staten støtte fra den australske regering for at opretholde et stort flygtningecenter. (Læs mere..)
November - Jordbundslære[rediger kildetekst]
Jordbundslære eller pedologi er læren om jordbundens sammensætning, dannelse og typeinddeling. Jordbundsgeografi er den særlige afart af jordbundslæren, der er beskæftiger sig med at beskrive og forklare de stedlige jordbundsuligheder og deres årsager.
Jordbunden er ikke et uforanderligt og stabilt levested for væksterne, men snarere stedet for talrige påvirkninger mellem klimaforholdene, jordbundens levende organismer og førne, råjordens mineralske materialer og nedbrydningsprodukterne fra dem. Med tiden ændres jordbunden, og der dannes forskellige lag, horisonter, i den, mens den nærmer sig en stabil tilstand.
Pedologerne interesserer sig for såvel jordbundens forhold til naturen og landskabshistorien som for den praktiske anvendelse af kundskaben om de processer, der påvirker jordbundens udvikling, f.eks. gennem fortolkning af dens miljømæssige fortid og forudsigelse af konsekvenserne ved omlægning i brugen af landbrugsjorden. (Læs mere..)
December - Etiopien[rediger kildetekst]
Etiopien er et land i Afrika. Landet har fire større floder: Den Blå Nil, Omo, Awash og Wabe Shebelle. Den Blå Nil udmunder i Middelhavet, de øvrige udmunder enten i søer eller opløses i ørkensandet.
Landet blev fra antikken og frem til 1941 kaldt Abessinien, men det tidligste historiske navn er stadig Etiopien (eller Æthiopien). Etiopien har aldrig været koloniseret af europæiske stater, og Kejserriget Etiopien varede fra ca. 1270 til det blev styrtet i 1974 af den marxistiske militærjunta Derg. Kristendommen kom til landet allerede på 300-tallet, og den etiopisk-ortodokse kirke omfatter 43 % af indbyggerne. 34 % af indbyggerne er muslimer.
Med 1.104.300 km2 er Etiopien verdens 27. største land. Riftdalen løber fra sydvest til nordøst gennem landet, og deler dette i to højere bjergplateauer.
I alt findes der mere end 90 etniske grupper i Etiopien, hvoraf syv omfatter mere end én million mennesker. Menneskerettighedssituationen i landet regnes som bekymrende.
Etiopien er et af verdens fattigste og mindst udviklede lande, og på FNs liste over lande efter HDI var landet nr. 157 af 169 i 2011. Ifølge tal fra FN lever 44 % af indbyggerne under national fattigdomsgrænse, 41 % er underernærede og 39 % lever i ekstrem fattigdom. Direkte tørkekatastrofer er imidlertid sjældne og har været knyttede til politisk uro i 1974 og 1984. De sociale skel er beskedne i Etiopien med en Gini-koefficient på 0,30. (Læs mere..)