Portal:Geografi/Månedens artikel/Juni 2009

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sarajevo er hovedstaden og største byområde i Bosnien og Hercegovina med en anslået total befolkning på omkring 450.000 (pr. december 2006). Den er også hovedstad i Føderationen af Bosnien og Hercegovina-entiteten, og "de jure"-hovedstaden i Republika Srpska, såvel som centrum i Sarajevo-kantonet. Sarajevo ligger i Sarajevo-dalen i Bosnien omgivet af de Dinariske Alper og bygget omkring Miljackafloden. Byen er berømt for sin traditionelle religiøse diversitet, idet repræsentanter for islam, katolicisme og østlig ortodoks kristendom har levet fredfyldt sammen i århundreder. Selvom bosættelserne i området strækker sig tilbage til præhistorisk tid, rejste den moderne by sig som en osmannisk fæstning i det 15. århundrede. Sarajevo har tiltrukket sig international opmærksomhed flere gange gennem sin historie: I 1914 var den stedet for mordet på ærkehertug Franz Ferdinand, det mord, der startede 1. verdenskrig, mens den 70 år senere blev værtsby for vinter-OL 1984. I mere moderne tid har Sarajevo gået igennem den længste belejring i moderne militærhistorie under den bosniske krig. I dag slikker byen sine sår og tilretter sig efterkrigens virkelighed som et større center for kultur og økonomisk fremgang i Bosnien og Hercegovina.

Læs mere