Portal:Geografi/Månedens artikel/November 2016

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Profil af hedejord - eksempel på emne fra jordbundslære.
Profil af hedejord - eksempel på emne fra jordbundslære.

Jordbundslære eller pedologi er læren om jordbundens sammensætning, dannelse og typeinddeling. Jordbundsgeografi er den særlige afart af jordbundslæren, der er beskæftiger sig med at beskrive og forklare de stedlige jordbundsuligheder og deres årsager.

Jordbunden er ikke et uforanderligt og stabilt levested for væksterne, men snarere stedet for talrige påvirkninger mellem klimaforholdene, jordbundens levende organismer og førne, råjordens mineralske materialer og nedbrydningsprodukterne fra dem. Med tiden ændres jordbunden, og der dannes forskellige lag, horisonter, i den, mens den nærmer sig en stabil tilstand.

Pedologerne interesserer sig for såvel jordbundens forhold til naturen og landskabshistorien som for den praktiske anvendelse af kundskaben om de processer, der påvirker jordbundens udvikling, f.eks. gennem fortolkning af dens miljømæssige fortid og forudsigelse af konsekvenserne ved omlægning i brugen af landbrugsjorden. (Læs mere..)