Portal:Historie/Udvalgt artikel/2010
Artikelarkiv for 2010[rediger kildetekst]
Januar[rediger kildetekst]
Den allierede invasion af Sicilien, med kodenavnet Operation Husky (engelsk: Operation Slædehund), var et stort felttog under 2. verdenskrig, hvor de Allierede erobrede Sicilien fra Aksemagterne (Italien og Nazityskland). Det var en stor amfibie- og luftbåren operation, efterfulgt af seks ugers kampe inde på øen. Det var begyndelsen af felttoget i Italien.
Operation Husky begyndte natten til 9. juli 1943 og sluttede 17. august. Det var den hidtil største amfibieoperation i krigen i form af tropper, der gik i land på strandene. Strategisk klarede Husky dets mål, som var sat af den allierede stab. De Allierede drev Aksemagternes fly- og flådestyrker væk fra øen, søvejen gennem Middelhavet blev åbnet, og den italienske diktator Benito Mussolinis magt i fascistpartiet blev svækket. Det åbnede vejen for invasionen af Italien.
... læs mere
Februar[rediger kildetekst]
Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.
I ældre jernalder opstår Hallstattkulturen, hvor bl.a. de store saltforekomster i Salzkammergut og kontakt med andre kulturer skaber basis for handel og kulturudveksling. I den yngre jernalder bosætter Kelterne sig i samme område og skaber fornyet udvikling, bl.a. gennem udvikling af en avanceret forarbejdningsteknologi af jern. Dette skaber senere tæt kontakt mellem romerne og kelterne inden romerne besætter det meste af det nuværende østrigske område i år 15 f.Kr.
Folkevandringstiden skaber nye bosættelser i det østrigske område, og i det 8. århundrede etablerer den frankiske hersker Karl den Store en grænsemark i området, der senere udvikler sig til et selvstændigt østfrankisk rige. Dette er den spæde begyndelse for dannelsen af Østrig, der fra omkring år 1000 og 250 år frem opnår stor fremgang under huset Babenberg. Med denne families uddøen i 1246, overtager Habsburgerne kontrollen med området. Frem til 1918 bliver de den dominerende faktor i Østrigs historie.
Habsburgerne udvider riget mod Ungarn, Tjekkiet og Polen samt Spanien frem til 1700. Den spanske Habsburger-linje uddør på dette tidspunkt, og med den Spanske Arvefølgekrig mister Habsburgerne store del af de spanske områder, men vinder i de kommende årtier nye besiddelser i Bosnien, Serbien, Banat og Italien, hvorefter det habsburgske rige når sin største udstrækning i Europa.
Med Maria Theresia af Østrig som regent fra 1740 gennemgår Østrig en række grundlæggende samfundsreformer, såsom indførelse af magtdelingen, skolepligt og regulering af retsvæsenet gennem straffelove.
I årene før opløsningen af det Tysk-Romerske rige dannes i 1804 Kejserriget Østrig, der fra 1815 indgår i det Tyske Forbund. I den følgende periode forstærkes de nationalistiske bevægelser i habsburgriget, og det er bl.a. med til at styrke Ungarns kamp for at løsrive sig. Resultatet bliver kejser Franz Joseph 1.'s etablering af dobbelmonarkiet Østrig-Ungarn. De indre nationalistiske spændinger fortsætter imidlertid - særligt i Balkan-landene. Da den serbiske nationalist Gavrilo Princip myrder den østrigske tronfølger i Sarajevo i 1914 bliver det anledningen til 1. verdenskrig.
Med afslutningen af verdenskrigen kollapser det østrigske rige, og der udråbes en republik, hvis grænser fastsættes af ententemagterne. Republikken lider dog under en svag økonomi efter krigen og depressionen i 1929 skaber massearbejdsløshed.Det skaber grobund for nationalistiske bevægelser, der resulterer i den såkaldte Austrofascisme, hvor Engelbert Dollfuß sætter demokratiet ud af kraft gennem en gammel krigslov.
I 1938 presses Østrig af Nazi-Tyskland, hvilket resulterer i Østrigs Anschluss til Hitlers diktatur. Efter 2. verdenskrig udråbes den Anden Republik, og Østrig genopstår med en forfatning baseret på den oprindelige fra den Første Republik. Østrig inddeles i fire besættelseszoner af De Allierede, som først forlader landet i 1955, da Østrig vedtager en statstraktat med en ny forfatning. Samtidig vedtages en lov om landets evige neutralitet, som har præget østrigsk politik op til nutiden. Med neutraliteten har Østrig bl.a. spillet en rolle i at skabe dialog mellem øst og vest. I 1995 blev Østrig medlem af EU.
... læs mere
Marts[rediger kildetekst]
Operation Cobra er kodenavnet på en offensiv, som blev igangsat af 1. amerikanske armé under general Omar Bradley otte uger efter landgangen i Normandiet på D-Dag under 2. verdenskrig. Operationens hensigt var at trænge gennem det tyske forsvar, som holdt styrkerne indespærret i brohovedet i Normandiet, mens den tyske hær var optaget af den britiske og canadiske aktivitet omkring byen Caen. Efter et gennembrud ville 1. armé kunne trænge ind i Bretagne, oprulle de tyske flanker og befri sig for de begrænsninger, der fulgte med at operere i det normanniske bocage-landskab.
Efter flere timers forsinkelse på grund af dårligt vejr indledtes operation Cobra den 25. juli med et koncentreret luftbombardement fra 1.000 allierede fly. Britiske og canadiske støtteoffensiver havde trukket hovedparten af de tyske pansrede reserver væk fra den amerikanske sektor, og den tyske side manglede generelt både mandskab og materiel. Enheder fra 7. amerikanske korps gennemførte det indledende angreb med to divisioner, mens 1. armekorps gennemførte støtteangreb for at fastholde de tyske enheder, hvor de stod. Fremgangen var langsom den første dag, men modstanden begyndte at bryde sammen, da først den tynde forsvarslinje var blevet gennembrudt. Den 27. juli var hovedparten af den organiserede modstand brudt og 7. og 8. amerikanske korps rykkede hurtigt frem og afskar Cotentinhalvøen. Den 31. juli havde 19. amerikanske korps nedkæmpet de sidste tyske enheder på 1. armés front, og Bradleys tropper var endelig fri af bocagen.
Senere tyske modangreb fra feltmarskal Günther von Kluges styrker, hvoraf det blodigste havde kodenavnet Operation Lüttich og blev igangsat den 7. august mellem Mortain og Avranches, havde ikke nogen varig effekt udover at svække von Kluges styrker yderligere, og den 8. august kunne den nyligt aktiverede 3. amerikanske armé indtage byen Le Mans, som tidligere havde huset den tyske 7. Armés hovedkvarter.
Operation Cobra ændrede kampen i Normandiet fra at være en kamp mellem infanteri til at være en hurtig manøvrekrig, førte til etablering af Falaise-lommen og gjorde den tyske stilling i Nordvestfrankrig umulig at holde. Operation Cobra og de efterfølgende offensiver fra den 2. britiske og den 1. canadiske armé blev således afgørende for de allieredes sejr i felttoget i Normandiet.
... læs mere
April[rediger kildetekst]
Niels Juel var et dansk pansret krigsskib, oprindeligt betegnet som "orlogsskib" og fra 1932 som "artilleriskib". Navnet ses også stavet Niels Iuel. Skibet havde en lang byggeperiode, påvirket af forholdene under og efter 1. verdenskrig, og det færdige skib var markant forskelligt fra det oprindeligt planlagte. Niels Juel blev det sidste danske pansrede skib, og det var opkaldt efter søhelten Niels Juel.
Da forgængeren Peder Skram blev søsat i 1908, blev der nedsat en kommission, der skulle komme med forslag til, hvordan det næste panserskib skulle se ud. Man tog sig god tid, og først i 1912 blev der afgivet betænkning, og på grundlag af den besluttede Marineministeriet i 1913 at bygge et skib, der skulle være en forbedret udgave af Peder Skram.
... læs mere
Maj[rediger kildetekst]
Enigma var en elektro-mekanisk chiffermaskine, som i stort omfang blev brugt af de fleste tyske militærstyrker til både kryptering og dekryptering af meddelelser. Den var let anvendelig, og koden blev anset for at være umulig at knække, hvilket var hovedårsagen til dens udbredelse. Koden blev imidlertid brudt, og fortolkning af den information, som kodemeddelelserne indeholdt, antages at have medvirket til at afslutte 2. verdenskrig tidligere, end det ellers ville være sket. Et eksemplar af Enigma (3 hjulet), findes i Frihedsmuseets forhal i København.
På Bletchley Park blev Enigma (3 hjulet) koden løst.
Da tyskerne havde mistanke om at englænderne kunne læse koderne, blev en ny Enigima (4 hjulet) udviklet. At englænderne kunne bryde koderne, blev en hemmelighed helt til 1970érne.
Den engelske kodemaskine Typex og flere amerikanske, f.eks. SIGABA eller M-134-C lignede principielt Enigma, men var meget mere sikre.
... læs mere
Juni[rediger kildetekst]
.jpg)
Giuseppe Garibaldi (4. juli 1807 i Nice, Frankrig - 2. juni 1882 i Caprera, Italien) var en italiensk guerillaleder og nationalist. Han var en af de mest centrale personer i processen som førte til Italiens samling.
Garibaldi var frontfigur for Risorgimento, den italienske bevægelse for national enhed, på en tid da den apenniniske halvø var opdelt i en række stater, bl.a. Kirkestaten og kongeriget De begge Sicilier. Han var under Giuseppe Mazzinis indflydelse, Mazzini var en af datidens ledende italienske nationalistiske teoretikere. Efter at have deltaget i et mislykket oprør i Piemonte i 1834 blev Garibaldi dømt til døden. Men det lykkedes ham at flygte til Sydamerika og blev der i 14 år. I revolutionsåret 1848 vendte han tilbage til Europa og samlede en guerillahær. Da den blev besejret, måtte Garibaldi forlade hjemlandet igen, og han kom ikke tilbage igen før i 1854. Seks år senere indledede Garibaldi et felttog hvor han erobrede Sicilien og Napoli med en hær. Efter ankomsten til Sicilien lod han sig udråbe til diktator i Victor Emanuel 2.s navn. Kort tid efter lykkedes det hans guerillastyrker at besejre den napolitanske konges hær.
Garibaldis indsats ledte til slut til grundlæggelsen af Kongeriget Italien.
... læs mere
Juli[rediger kildetekst]
August[rediger kildetekst]
September[rediger kildetekst]
Oktober[rediger kildetekst]
November[rediger kildetekst]
Napoleonskrigene (1804-15) var en række af krige med Frankrig og skiftende alliancer på den ene side og England med skiftevis Østrig, Preussen og Rusland på den anden side. Krigene var en fortsættelse af Revolutionskrigene 1792-1802 og samtlige europæiske stater deltog i kortere eller længere perioder. Gennem det meste af krigen havde Frankrig overtaget, men England holdt ud i hele perioden trods franske forsøg på blokade, og efter Napoleons nederlag i Rusland 1812 brød det franske Europaherredømme sammen 1813-14.
Koalitionerne mod Frankrig under Napoleonskrigene (om de tidligere, se Revolutionskrigene)
- 3. koalition 1804-05 (England, Østrig, Rusland)
- 4. koalition 1806-07 (England, Rusland, Preussen)
- 5. koalition 1809 (England, Østrig)
- 6. koalition 1813-14 (England, Rusland, Preussen, Østrig, Sverige samt de fleste mindre stater)
- 7. koalition 1815 (England, Rusland, Preussen, Østrig, Sverige, samt størsteparten af de europæiske stater)
... læs mere
December[rediger kildetekst]
Stillehavskrigen er en samlet betegnelse for de krige, der opstod som et resultat af Japans ekspansionspolitik i 1930'erne og 1940'erne. Stillehavskrigen foregik dels i Kina og Sydøstasien, dels i store dele af Stillehavsområdet. Fra 1941 blev krigen en del af 2. verdenskrig. Stillehavskrigen indledtes i Asien med udbruddet af den 2. kinesisk-japanske krig den 7. juli 1937. Efter Kejserriget Japans angreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 trådte USA den følgende dag ind i denne konflikt og dermed i 2. Verdenskrig. De øvrige lande, som deltog i Stillehavskrigen var Storbritannien, Australien, New Zealand og Holland. En række japansk besatte asiatiske lande erklærede i krigens løb krig mod de allierede. Hen imod krigens slutning trådte nogle lande ind i krigen på allieret side, efter at de japanske besættelsesstyrker var blevet fordrevet fra deres territorium. I krigens sidste måned trådte Sovjetunionen ind i krigen med angrebet på Manchuriet. Den 2. september 1945 undertegnedes Japans betingelsesløse kapitulation om bord på det amerikanske slagskib USS Missouri i Sagamibugten ved Tokyo. Hermed afsluttedes Stillehavskrigen og dermed også 2. Verdenskrig. Det er den eneste krig hvor der både er anvendt atomvåben (af USA) og kemiske og biologiske våben (fortrinsvis af Japan i Kina).
... læs mere