Portal:Historie/Udvalgt artikel/2012

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Artikelarkiv for 2012[rediger kildetekst]

Januar[rediger kildetekst]

Generalerne Erwin Rommel og Fritz Bayerlein ved havnen i Tobruk.

Tobruk eller Tubruq er en havneby i det nordøstlige Libyen i nærheden af grænsen mod Egypten. Byen har ca. 110.000 indbyggere (2006).

Tobruk ligger 150 km vest for den egyptiske grænse ved den historiske kystvej Via Balbia, der løber mellem Alexandria og Tripoli. Fra Tobruk går den mod vest til det 300 km fjerntliggende Benghazi og mod øst til den egyptiske grænse ved Musaid og Sollum. 25 km syd for Tobruk går der en ørkenvejen Tobruk–Adschdabija 410 km mod sydvest til Ajdabiya.

Tobruk har en, naturlig, dyb, godt beskyttet havn som er omgivet af ørkenen. Syd for Tobruk er det mange klipper, som i resten af det østlige Libyen. Klipperne former en naturlig barrière i forhold til resten af Libyen, da de overvejende er højest og stejlest på sydsiden, mens nordsiden er lavere og mere tilgængelig.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Februar[rediger kildetekst]

En kombineret fransk-tyrkisk flåde blokerer Nice i 1543.

Nices historie er præget af især to forhold. Først og fremmest har Nice altid været en grænseby, og den har derfor gennem historien været underlagt forskellige stater; siden middelalderen har den skiftevis været provençalsk, savoyardisk, italiensk og fransk. I det seneste århundrede har byen dertil oplevet en omfattede udvikling, der hovedsageligt er baseret på turisme. Disse to forhold har stadig stor betydning for byens sociale, politiske, økonomiske, kulturelle strukturer og dens byplan.

De første tegn på beboelse ved Nice daterer sig til cirka 400.000 år siden, hvor man på fundstedet Terra Amata, har fundet et af de første sikre spor efter brug af ild og konstruktion af "huse" i form af grenhytter. På det tidspunkt var havniveauet 26 meter højere end, det er i dag og disse fortidige jægere, har her indrettet sig på en beskyttet sydvendt strand, ved udmundingen af en flod, en flod som vi i dag kender under navnet Paillon.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Marts[rediger kildetekst]

Merovingisk fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig.

Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede. I krøniker fra samtiden kaldes de ofte for "de langhårede konger" men betydningen af dette tilnavn er uvis.

Merovingerne stammede fra Toxandrien, et område, som omtrent svarer til nutidens Belgien og departementet Nord-Pas-de-Calais. Man anser ofte Chlodio for at være den første merovingiske leder, men man ved så lidt om ham, at det sandsynligvis drejer sig om en mytisk skikkelse. Merovingerne har fået deres navn efter Merovech (= "Meroving"), der var leder for de saliske franker omkring 450, men de viser sig egentlig først i historien med Childerik 1.s (437-481) sejre over vestgoterne (som netop havde forårsaget Romerrigets fald), sakserne og alemannerne.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


April[rediger kildetekst]

Bronzenatten (estisk: Pronksiöö) eller April-urolighederne (estisk: Aprillirahutused) henviser til de bølleoptøjer, der fandt sted i Estlands hovedstad Tallinn natten mellem den 26. april og 27. april 2007 og de følgende dage og nætter i forbindelse med omflytningen af et krigsmonument, Bronzesoldaten, fra sit hidtidige opstillingssted på Tõnismägi til en nærligggende soldaterkirkegård.

Et flertal af den estiske befolkning anså Bronzesoldaten for at være et besættelsessymbol for den sovjetiske besættelse fra 1944 til 1991 og dertil knyttet undertrykkelse af den estiske befolkning og som sådant upassende i gadebilledet. Samtidig har monumentet en betydelig symbolsk værdi for den herboende russisksprogede befolkning som monument over kampen imod Nazityskland under 2. verdenskrig - til trods for, at der påviseligt ikke var en eneste tysk soldat tilbage i Estland på det tidspunkt, hvor de sovjetiske soldater besatte Estland og "befriede" Tallinn! Men tillige var monumentet samlingssted for russiske provokatører i deres krav på særlige rettigheder i Estland og som sådant tillige et virkemiddel i Ruslands gentagne afpresningsforsøg vendt mod den tidligere ufrivillige sovjetrepublik.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Maj[rediger kildetekst]

Den japanske admiral Togo på broen af slagskibet Mikasa under slaget ved Tsushima. Slagskibet er bevaret som et nationalt klenodie.

Slaget ved Tsushima (japansk: 対馬海戦, tsushima-kaisen, russisk: Цусимское сражение, Tsusimskoje srazjenije) var et stort søslag, som blev udkæmpet mellem Rusland og Japan under den Russisk-japanske krig. Dette var søkrigshistoriens eneste afgørende søslag, som blev udkæmpet mellem moderne flåder af pansrede slagskibe, det første slag hvor trådløs telegrafi spillede en afgørende rolle og er blevet kaldt for "det døende ekko af en gammel tid - for sidste gang i søkrigshistorien overgav linjeskibene i en slagen flåde sig på åbent hav."

Slaget blev udkæmpet den 27. - 28. maj 1905 (14. - 15. maj efter den Julianske kalender, som dengang blev brugt i Rusland) i Tsushimastrædet mellem Korea og det sydlige Japan. Under slaget ødelagde den japanske flåde under admiral Tōgō Heihachirō to tredjedele af den russiske flåde under admiral Zinovij Rozjestvenskij, efter at den havde tilbagelagt en rejse på over 18.000 sømil for at nå Fjernøsten. I London skrev Sir George Sydenham Clarke i 1906: "Slaget ved Thushima er den største og vigtigste begivenhed til søs siden slaget ved Trafalgar". Årtier senere fastholdt historikeren Edmund Morris at det stadig var det største slag til søs siden Trafalgar.

Frem til den russisk-japanske krig udrustede landene deres slagskibe med kanoner af blandet kaliber - fortrinsvis 6, 8, 10 og 12 tommers kanoner - med henblik på at disse slagskibe skulle udkæmpe afgørende slag på nært hold i en slaglinje. Slaget ved Tsushima viste at slagskibenes fart og store kanoner med længere rækkevidde var mere hensigtsmæssige i søslag end batterier af blandet kaliber.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juni[rediger kildetekst]

Hollandia Nova, kort fra 1659 tegnet af Joan Blaeu baseret på rejserne til Abel Tasman og Willem Jansz. Dette billede viser en fransk udgave fra 1663.

Australiens historie begyndte med migration til det australske kontinent nordfra for omkring 40.000-50.000 år siden. Den skrevne historie om Australien begyndte, da hollandske opdagelsesrejsende opdagede landet i det 17. århundrede. Tolkningen af Australiens historie er foreløbig en omstridt sag, specielt vedrørende den britiske kolonisering og behandlingen af de indfødte aboriginer.

Det har boet mennesker i Australien i mindst 50.000 år, siden aboriginernes forfædre ankom til Australien fra Sydøstasien. Den første europæiske opdagelse af Australien skete i det 16. århundrede. Storbritannien gjorde krav på landet i 1770, og det blev koloniseret som en straffekoloni i 1788. Fem andre kolonier, nogle frie og andre straffekolonier, blev grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede.

I 1901 fik Australien en føderal forfatning og blev en selvstyrende britisk dominion. Australske tropper deltog i begge verdenskrige, Boerkrigen og Vietnamkrigen. Efter anden verdenskrig er Australien blevet forandret af en massiv indvandring. Australien er fortsat et konstitutionelt monarki med Elizabeth II som statsoverhoved; en folkeafstemning om at etablere en republik blev nedstemt i 1999.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juli[rediger kildetekst]

Normannernes erobringer er vist med rødt. De erobrede ligeledes Malta, dele af Irland og Wales, og i en kort periode kontrollerede de områder i Tunis og Libyen.

Normannerne («mændene fra nord») var skandinaver, specielt danske vikinger fra Danelagen, som mod slutning af det 9. århundrede begyndte at etablere sig i den nordlige del af Frankrig, som fik navnet Normandiet efter dem. De blandede sig efterhånden med den lokale frankiske og gallo-romerske befolkning, lærte fransk og skabte på den måde en ny identitet i første halvdel af det 10. århundrede. De udviklede sig som folk i de følgende århundreder indtil de holdt op med at være en unik etnisk gruppe i begyndelsen af det 12. århundrede.

De spillede en vigtig politisk, militær og kulturel rolle i middelalderens Europa og i Mellemøsten. De var berømte for deres kampånd og ligefremme kristne tro. Deres franske dialekt blev kendt som normannisk, og den fik sin egen litteratur. Deres hjemland, hertugdømmet Normandiet, som blev skabt via en traktat med den franske konge, blev et af de store len i middelalderens Frankrig. Normannerne er kendt både for deres kultur, såsom deres enestående romanske arkitektur og musiktraditionen, og for deres militære bedrifter og opfindelser. Normanniske krigere skabte et kongerige i Syditalien og den normanniske hertug erobrede England i 1066. Fra Syditalien kom normannerne videre til korsfarerstaterne, og fra England spredte de deres indflydelse til Wales, Irland og Skotland.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


August[rediger kildetekst]

Slaget ved Trafalgar i 1805 blev den endelige bekræftelse på Englands absolutte dominans til søs.

Royal Navys historie trækker spor tilbage til det 9. århundrede. Den Royal Navy som vi kender i dag blev formelt etableret under det engelske kongerige i 1660 efter Karl 2. af Englands tilbagekomst til tronen. I 1707 blev Royal Navy underlagt Storbritannien efter unionen af kronerne mellem England og Skotland og blev sammenlagt med den noget mindre Royal Scots Navy

Man kan ikke datere oprettelsen af den engelske flåde helt præcist, den startede som en række af skibe, der blev inddraget af kongen når behovet opstod. I det 16. århundrede begyndte man at se de første tegn på en stående flåde, og i det 17. århundrede blev der oprettet en officiel instans der organiserede flåden. Flådens størrelse steg betragteligt som et resultat af de lange stridigheder med Frankrig der startede i 1690'erne og kulminerede i Napoleonskrigene, hvor sejlskibene havde deres storhedstid.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


September[rediger kildetekst]

Mikael Agricola, den første der oversatte Det Nye Testamente til finsk

Finlands historie strækker sig fra den tid, hvor det landområde, der nu udgør Finland, først blev beboet og til nutiden. De første spor af mennesker i Finland stammer fra perioden efter den seneste istid omkring 8500 f.Kr. Størstedelen af området var fra det 13. århundrede til 1809 en del af det svenske kongerige, indtil det blev erobret af det russiske kejserrige, som gjorde området til et autonomt storfyrstendømme. Op gennem det 19. århundrede opstod der en stadig stærkere nationalfølelse i Finland med fokus på finske kulturelle traditioner, herunder musik og det finske sprog, der fremtræder meget anderledes end de store sprog i den del af Europa. Under en voldsom hungersnød i 1860'erne omkom omkring 15 % af landets befolkning, hvilket medførte nedsatte økonomiske krav fra russisk side, men gav også anledning til en udvandringsbølge.

I 1917 erklærede Finland sig uafhængigt. Umiddelbart herefter rasede den finske borgerkrig mellem de røde og de hvide nogle måneder og resulterede i sejr til de hvide. Efter, at landet interne forhold var blevet stabiliseret, fulgte en økonomisk opblomstring for det på det tidspunkt overvejende landbrugsprægede land. Internationalt orienterede Finland sig mod Vesten, især Sverige og Storbritannien, mens der var spændinger i forhold til Sovjetunionen. Under anden verdenskrig medførte det to krige mellem Finland og Sovjetunionen, der endte med finsk nederlag og afgivelsen af nogle landområder, primært Karelen, til Sovjetunionen. Finland fortsatte i efterkrigstiden som uafhængig stat og var på grund af sin geografiske placering tvunget til at holde sig neutralt under den kolde krig, men var i et vist omfang bundet af krav fra den store nabo mod øst; dette forhold er siden blevet betegnet som finlandisering og bruges generelt om det forhold, at en stats underordning under en magtfuld nabostat.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Oktober[rediger kildetekst]

Skøn over de forskellige gruppers territorier i juni 2003.

Den Anden Congokrig (fransk: La deuxième guerre du Congo) også kendt som Afrikas (første) verdenskrig (La première guerre mondiale africaine) brød ud i august 1998 i Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) (tidligere Zaïre), og sluttede officielt i juli 2003 da en ny overgangsregering tog magten i landet. Selv om krigen officielt er overstået, fortsætter volden i landet dog. Krigen var den største i afrikansk historie og involverede otte lande og 25 større væbnede grupper. Frem til 2011 har krigen og efterspillet kostet 5,8 millioner mennesker livet hovedsageligt på grund af sygdom og sult. Dette gør krigen til den konflikt, der har medført de højeste tabstal siden Anden Verdenskrig. Millioner af congolesere er blevet fordrevet fra deres hjem, og har måttet rejse til andre dele af landet, eller har søgt asyl i nabolandene. Til trods for at krigen officielt var slut, og parterne havde aftalt at danne en ny regering i juli 2003, døde der f.eks. i 2004 ca. 1.000 mennesker dagligt på grund af sygdomme og fejlernæring, som let kunne have været undgået.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


November[rediger kildetekst]

Harald Blåtand beskrev sine bedrifter på Jellingestenen.

Harald Blåtand, også kaldet Harald den Gode, (Gammel nordisk: Haraldr Blátönn; Norsk: Harald Blåtann; Svensk: Harald Blåtand; Engelsk: Harald Bluetooth) var en søn af Gorm den Gamle og Thyra Dannebod og konge i Danmark tidligst fra 958 til senest 986. Hans fødeår kendes ikke. Harald Blåtand døde i Jomsborg.

Modsat sin fader var Harald den Gode velvilligt indstillet over for de kristne. I året 948, under den tyske kejser Otto den Stores tid 936-973, viede ærkebiskop Adaldag af Hamburg/Bremen tre biskopper til at virke i Danmark. Harald må have regeret det år, da det næppe er tænkeligt at det kunne ske med Gorms hadske indstilling til de kristne. I Slesvig indsattes biskop Hored, i Ribe Liafdag og i Aarhus Reginbrand. At Harald Blåtand kan have regeret allerede i 940'erne støttes af oplysninger fra Sven Estridsen: Ved sin død var Harald ”alderstegen og kropsligt svag” og skal have regeret i 50 år. Tallet er næppe korrekt, men viser blot en meget lang regeringstid. Da Harald dør 986, kan hans regenttid være begyndt omkring 940. Sikkert vides, at Harald var konge i 954, da den landsforviste norske konge Erik Blodøkse dør i England og hans hustru Gunhild med sine sønner får ophold hos Harald, der opdrog Eriks og Gundhilds søn Harald Gråfeld som sit fosterbarn. Ifølge Roskildekrøniken så var både Gorm og Harald, og senere Harald og Svend Tveskæg samkonger. Dette lyder sandsynligt, da dendrokronologiske undersøgelser af træet i Gorms gravkammer viser, at det er fældet sent på året i 958.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


December[rediger kildetekst]

Østfronten under 2. verdenskrig (tysk: die Ostfront 1941-1945, der Rußlandfeldzug 1941-1945 (felttoget i Rusland) eller der Ostfeldzug 1941-1945 (Felttoget i Øst)) var et operationsområde under 2. verdenskrig mellem Tyskland og Sovjetunionen som omfattede Central- og Østeuropa fra den 22. juni 1941 til den 9. maj 1945. Den nazistiske propaganda kaldte konflikten for Korstoget mod bolsjevismen. I alle sovjetiske og i de fleste russiske kilder blev krigen kaldt for Den Store Fædrelandskrig russisk: "Velikaja Otetjestvennaja Vojna"/"Великая Отечественная Война" (efter Fædrelandskrigen mod Napoleon i 1812), men i nogle tilfælde omfatter det også operationerne mod Japan i 1945.

Det var det største operationsområde i krigshistorien og blev berygtet for sin grusomhed, voldsomme ødelæggelser og enorme tab af menneskeliv. Under denne krig foregik det meste af Holocaust, og der kæmpede og døde flere mennesker på Østfronten end i alle andre operationsområder under 2. Verdenskrig tilsammen. Med over 30 mio. døde, hvoraf en meget stor del var civile, er krigen på Østfronten blevet kaldet en udryddelseskrig. Krigen sluttede med det tredje riges undergang og Sovjetunionens opstigning til at blive en militær og industriel supermagt.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion