Portal:Historie/Udvalgt artikel/2013

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Artikelarkiv for 2013[redigér wikikode]

Januar[redigér wikikode]

Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i det nuværende Istanbul, påbegyndt 325. Minareterne blev først tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453.

Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke eller periode i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen. Begrebet selv blev skabt i slutningen af 1800-tallet af den østrigske kunsthistoriker Alois Riegl. Også selv om den nøjagtige tidsmæssige afgrænsning af senantikken i forskningen er omstridt, regner man for det meste begyndelsen af denne overgangsperiode fra kejser Diocletians regeringsperiode 284 e. Kr., mens slutningen er genstand for en større videnskabelig diskussion. Som en grov ramme kan gælde at senantikken i vesten i det mindste varede til fjernelsen af den sidste kejser Romulus Augustulus i 476, snarere dog til longobardernes indfald i Italien i 568.

I det østlige rige rækker perioden enten til den østromerske kejser Justinian 1.s død 565 eller til den islamiske ekspansion i 600-tallet; denne fase i den østromerske historie bliver ofte også betegnet som den tidlig-byzantinske tid. Igennem senantikken gennemløb det østromerske rige en transformationsproces med store territoriale tab, mens den anden senantikke stormagt, det nypersiske Sassaniderige, til sidst helt gik under 651.


    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Februar[redigér wikikode]

Hertugen af Marlborough, malet omkring 1705, kort tid efter sejren ved Blenheim. Han bærer hosebåndsordenens ordensdragt.

John Churchill, 1. hertug af Marlborough KG (26. maj 165016. juni 1722) (efter gammel tidsregning) var en engelsk soldat og statsmand, hvis karriere strakte sig over fem regenters tid i slutningen af det 17. og begyndelsen af det 18. århundrede. Han begyndte som en uanselig page ved Stuarterne hof i England, men hans medfødte mod på slagmarken sikrede ham hurtig forfremmelse og anerkendelse fra hans herre og mentor, Jakob, hertug af York. Da Jakob blev konge i 1685, spillede Churchill en stor rolle ved nedkæmpelsen af Hertugen af Monmouths' opgør, men blot tre år senere opgav Churchill den katolske konge til fordel for protestanten Vilhelm af Oranje.

Ved Vilhelms kroning blev Churchill adlet som jarl af Marlborough. Han tjente med udmærkelse i Irland og Flandern under Pfalziske Arvefølgekrig. Under Vilhelm og Marias regentskab var forholdet køligt til Marlborough og hans indflydelsesrige kone Sarah. Efter ødelæggende beskyldninger om en hemmelig forståelse med den landflygtige kong Jakob, blev Marlborough afskediget fra alle militære og civile embeder og midlertidigt sat i fængsel i Tower i London. Først efter dronning Marias død, og da en ny stor europæisk krig truede, blev Marlborough taget til nåde af Vilhelm.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Marts[redigér wikikode]

Medlemmer af Den Fjernøstlige Republiks regering

Den Fjernøstlige Republik (russisk: Дальневосто́чная Респу́блика, ДВР, – Dalnevostotsjnaja Respublika, DVR), undertiden benævnt Tsjita-republikken, var en nominelt uafhængig stat oprettet i Blagovesjtjensk den 6. april 1920 og omfattende det tidligere Ruslands fjerne østen og Sibirien øst for Bajkalsøen. Selv om republikken nominelt set var uafhængig, var den i vid udstrækning kontrolleret af RSFSR, og dens vigtigste formål var at være en buffer mellem RSFSR og de områder, Japan kontrollerede.

Republikken omfattede de områder, der modsvarer de senere Zabajkalskij kraj, Amur oblast, Khabarovsk kraj og Primorje kraj i Rusland.

Frem til oktober 1920 var hovedstaden Verkhneudinsk (det senere Ulan-Ude), og derefter blev Tsjita hovedstaden.

Efter, at Japan havde evakueret Vladivostok den 25. oktober 1922, blev den russiske borgerkrig erklæret afsluttet. Tre uger senere, den 15. november 1922, blev Den Fjernøstlige Republik lagt sammen med RSFSR.



    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


April[redigér wikikode]

Egypterne forcerer Suez-kanalen, 7. oktober 1973.

Yom Kippur-krigen (hebraisk: מלחמת יום הכיפורים, translitteration: Milkhemet Yom Hakipurim eller מלחמת יום כיפור, Milkhemet Yom Kipur, arabisk: حرب أكتوبر, translitteration: ħarb October eller حرب تشرين, ħarb Tishrin), også kendt som Oktoberkrigen eller Ramadankrigen, blev udkæmpet fra den 6. oktober til den 26. oktober 1973 af koalition af arabiske lande anført af Egypten og Syrien mod Israel. Krigen begyndte med et fælles overraskelsesangreb fra Egypten og Syrien på den jødiske soningsdag, Yom Kippur. Syriske og egyptiske enheder overskred våbenstilstandslinjerne i henholdsvis Golanhøjderne og på Sinai-halvøen, som var blevet fastlagt efter Seksdageskrigen i 1967.

Egypterne og syrerne gjorde hurtige fremskridt i de første 24-48 timer, hvorefter momentum begyndte at svinge til Israels fordel. I løbet af den anden uge af krigen var syrerne blevet tvunget ud af Golanhøjderne. På Sinai-halvøen i syd slog israelerne til mod skillelinjen mellem de to invaderende egyptiske hære, krydsede Suez-kanalen (som havde været den gamle våbenhvilelinje), og omringede den egyptiske tredje armé netop som de Forenede nationers våbenhvile trådte i kraft.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Maj[redigér wikikode]

Bronzebuste af sassanidisk konge, fremstillet mellem det 5. og 7. århundrede. Findes nu på Louvre i Paris.

Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e. Kr. til 651. Dynastiet mistede magten, da den sidste sassanidiske shah, Yazdegerd 3., led nederlag efter en 14-årig kamp for at fordrive det tidlige kalifat, som gjorde Iran til det første muslimske rige.

Sassanideriget omfattede dele af nutidens Iran, Irak, Armenien, Afghanistan, Tyrkiet. I Khosrau 2.s regeringstid også dele af det nuværende Egypten, Jordan, Israel, Libanon, Syrien, Pakistan, Kaukasusområdet, Centralasien og Arabien. Sassaniderne kaldte deres rige for Iranshahr og Eran.

Sassanidernes tidsalder er en af de mest betydningsfulde historiske perioder i Iran. På mange måder stod sassaniderne på det højeste stade inden for den iranske kultur, og de ledede det sidste iranske rige inden dets nederlag til muslimske styrker og befolkningens omvendelse til Islam. Sassanidernes indflydelse nåede kulturer langt fra rigets formelle grænser, heriblandt det vestlige Europa, Kina og Indien. Denne indflydelse fortsatte i den tidlige islamiske verden. Dynastiets enestående og aristokratiske kultur omdannede under kraftfulde ledere den muslimske erobring af Iran til en iransk renæssance. Meget af det, der senere blev kendt som muslimsk kultur inden for arkitektur, digtning og andre frembringelser, blev overført fra sassaniderne til hele den muslimske verden.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juni[redigér wikikode]

Grover Cleveland fotograferet i 1905.

Stephen Grover Cleveland (18. marts 183724. juni 1908) var både den 22. og 24. amerikanske præsident. Cleveland er den eneste præsident, der har siddet i to adskilte perioder (1885–1889 og 1893–1897). Han opnåede det største samlede stemmeantal i tre præsidentvalg – i 1884, 1888 og 1892, men blev ikke valgt i 1888 på grund af for få valgmandsstemmer. Han var den eneste Demokrat, der opnåede valg til præsident i den republikansk-dominerede æra fra 1860 til 1912. Clevelands beundrere har rost ham for hans ærlighed, uafhængighed, integritet og hans arbejde for principperne inden for klassisk liberalisme. Som leder af Bourbondemokraterne var han modstander af imperialisme, skatter, subsidier og inflationspolitik, men som reformator arbejdede han også mod korruption og vennetjenester.

Nogle af Clevelands handlinger skabte kontroverser, selv i hans eget parti. Hans indblanding i Pullman-strejken i 1894 for at holde jernbanen i gang gjorde fagforeningerne vrede, og ved sin støtte til guldstandarden og modstand mod "fri sølv" (retten til at få lavet mønter af sølvfund) skubbede han Demokraternes landbrugsfraktion fra sig. Ydermere beklagede kritikere sig over, at han ikke havde den store fantasi, og at han virkede handlingslammet under nationens økonomiske kriser – økonomisk depression og strejker – i hans anden præsidentperiode. På trods af dette har han i eftertiden fået et ry som en ærlig og karakterfast mand.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Juli[redigér wikikode]

Dette stik med en indisk krigselefant blev bragt i The Illustrated London News.

En krigselefant var en elefant, der var trænet og styret af mennesker til krigstjeneste. Krigselefanternes vigtigste anvendelse var at angribe fjenden, trampe ham ned, gennembryde hans forsvarslinjer og sprede rædsel omkring sig. De blev først anvendt i Indien, og brugen af dem spredte sig derpå til Sydøstasien og senere mod vest til Middelhavet. De mest berømte felttog med krigselefanter i Middelhavsområdet var den græske kong Pyrrhus af Epirus og feltherrerne fra Karthago (heriblandt Hannibal) i deres krige mod romerne.

I Middelhavsområdet udvikledes nye taktikker, der reducerede elefanternes værdi i kamp, og det blev også sværere at finde dem i naturen. Mod øst var der flere elefanter og terrænet var velegnet, så her var det den stigende brug af kanoner, der til sidst gjorde en ende på anvendelsen af elefanter i slutningen af det 19. århundrede, hvorefter de udelukkende blev anvendt som arbejdsdyr.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


August[redigér wikikode]

Byen Cassino blev voldsomt ødelagt under slaget.

Slaget om Monte Cassino (også kendt som Slaget for Rom eller Slaget om Cassino) var en serie på fire slag under 2. verdenskrig udkæmpet af de Allierede, der havde det formål at gennembryde Gustav-linjen og erobre Rom.

I begyndelsen af 1944 blev den vestlige halvdel af Gustav-linjen fastholdt af tyskerne, som holdt Rapido, Liri og Gariglianodalene og forskellige omkringliggende bjergtoppe og højdedrag, men ikke det historiske kloster på Monte Cassino, som var grundlagt i 524 af Sankt Benedikt, selv om de havde forsvarsstillinger placeret på de stejle skråninger nedenfor klosterets mure. Den 15. februar blev klosteret, som lå højt oppe på en bjergtop med udsigt til byen Cassino, ødelagt af amerikanske B-17, B-25 og B-26 bombefly. Bombardementet skyldtes frygt for, at klosteret blev brugt som udkigspost for Aksemagternes forsvarere (denne holdning ændredes med tiden til en indrømmelse af, at der ikke var stationeret tyske tropper dér). To dage efter bombardementet strømmede tyske faldskærmstropper ind i ruinerne for at forsvare dem. Fra 17. januar til 18. maj blev stillingerne på Gustav-linjen angrebet fire gange af allierede tropper. Disse operationer medførte allierede tab på over 54.000 og 20.000 tyskere.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


September[redigér wikikode]

Philippe Pinel i La Salpêtrière hospitalet (asylet i Paris for vanvittige kvinder) frigør en patient fra hendes kæder, Maleri af Tony Robert-Fleury.

Psykiatrien har gennemgået en lang udvikling, inden den har antaget den form, den har i dag. Lange perioder af psykiatriens historie har været præget af manglende evne til at diagnosticere psykiatriske sygdomme, hvorfor man i ældre tid i stedet valgte at isolere de syge fra det øvrige samfund, lige som man snarere behandlede de synlige symptomer end selve sygdommen. I anden halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet lykkedes det at bestemme enkelte årsager til, at folk blev psykisk syge. I første halvdel af 1900-tallet eksperimenteredes med forskellige behandlingsmetoder, omend med beskedne resultater, og først i løbet af anden halvdel af 1900-tallet lykkedes det at finde behandlingsmåder, der for alvor kunne neddæmpe symptomerne og ligeledes at opstille videnskabeligt begrundede årsagsforklaringer. Dette har bevirket, at man i nyere tid i højere grad har lagt vægten på ambulant behandling, omend indlæggelser på institution fortsat finder sted.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


Oktober[redigér wikikode]

Reklame for sejlskib, der sejler til Californien i begyndelsen af guldfeberen.

Guldfeberen i Californien (1848–1855) begyndte den 24. januar 1848, da James W. Marshall fandt guld ved Sutter's Mill, i Coloma i Californien. Nyheden om fundet fik omkring 300.000 mennesker til at tage til Californien fra resten af USA og fra udlandet. Af de 300.000 ankom ca. halvdelen ad søvejen og resten kom gående.

Guldgraverne, som ofte kaldes "Forty-niners" (som henvisning til 1849), gennemgik ofte betydelige strabadser på rejsen. Mens de fleste nyligt ankomne var amerikanere, tiltrak guldfeberen titusinder fra Latinamerika, Europa, Australien og Kina. I starten udvandt guldgraverne guld fra vandløb og flodbunde med simple midler, såsom pander. Mere avancerede måder at udvinde guld på udviklede sig og blev senere anvendt verden over. På sit højdepunkt nåede de teknologiske fremskridt et punkt, hvor der var brug for betydelige finansielle midler, hvilket førte til at der blev flere mineselskaber mens antallet af individuelle guldgravere faldt. Der blev udgravet guld til en værdi af milliarder af dollars målt i nutidens priser, hvilket førte til stor velstand for nogle få. Mange vendte imidlertid hjem uden ret meget mere end de var kommet med.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


November[redigér wikikode]

På dette gamle stik har kunstneren forsøgt at sammenfatte hele slaget, med hovedpersonerne i forgrunden og Wien i baggrunden.

Slaget ved Wien (polsk: Bitwa pod Wiedniem eller Odsiecz Wiedeńska, tysk: Schlacht am Kahlenberg, tyrkisk: İkinci Viyana Kuşatması) fandt sted den 11. og 12. september 1683, efter at Wien havde været belejret af det Osmanniske Rige i to måneder. I slaget, der fandt sted på Kahlenberg i nærheden af Wien, stod en alliance bestående af Den polsk-litauiske realunion og Tysk-romerske rige overfor det Osmanniske Rige og nogle osmanniske len. Kampen markerede begyndelsen på de Habsburgske Arvelandes politiske herredømme i Det tysk-romerske rige og Centraleuropa.

Slaget blev vundet af Den polsk-litauiske realunion og Det tysk-romerske riges styrker under Johan 3. Sobieskis kommando. Wiengarnisonen var under kommando af Ernst Rüdiger von Starhemberg, general i Den tysk-romerske Leopold 1. Habsburgs hær.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion


December[redigér wikikode]

Immanuel Kant: Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung, Halle 1799.

Oplysningstiden var en periode i Europas historie fra omkring 1690 til omkring 1800. Begrebet "oplysning" hentyder til, at filosofien og naturvidenskaben udvidede menneskets viden om verden og brugte resultatet til at sætte spørgsmålstegn ved autoriteter som kongemagt og kirke. Begrebet oplysning har siden oldtiden betydet både religiøst og filosofisk klarsyn. "Oplysningstid" stammer fra Immanuel Kants værk Beantwortung der Frage: Was Ist Aufklärung? fra 1784: "Hvis nogen spørger, lever vi i en oplyst tid? ville svaret være, Nej, vi lever i Oplysningstiden.

Tiden lige før oplysningstiden, dvs. det 17. århundrede, var præget af tiltagende brydninger: Det voksende borgerskab stillede krav om del i magten og angreb dermed enevælden; kirken og religionen mistede hastigt troværdighed i takt med at naturvidenskaben udvikledes og afslørede andre forklaringer på naturfænomener end kirkens. I løbet af århundredet havde videnskabsmænd som Francis Bacon, Robert Boyle, Blaise Pascal og Isaac Newton udviklet den videnskabelige metode og tænkere som Jacques-Bénigne Bossuet, Gottfried Leibniz, René Descartes og Baruch Spinoza havde lagt grunden for rationalismens synspunkter. De åbnede for, at mennesket med sin fornuft var i stand til at finde naturens, og dermed Guds, hemmeligheder. Trods denne revolutionerende måde at anvende videnskaben på, var det dog først i slutningen af det 17. århundrede og især i det 18. århundrede, at oplysningen kom i konflikt med de eksisterende autoriteter: konge og kirke.

    ... læs mere


rediger · historik · diskussion