Portal:Historie/Udvalgt artikel/december, 2008

Odenses historie kan spores tilbage til 900-tallet, eller mere præcist år 988, hvor bynavnet Odense nævnes for første gang i et dokument, udfærdiget af den tyske kejser Otto 3. selv om Odense er meget ældre. I vikingetiden lå der en hedensk helligdom, en vi, i området, og byens navn kommer formentlig af helligdommens navn, ”Odins Vi”, og dette navn er så senere blevet udviklet i flere trin til byens nuværende navn.

Også i vikingetiden gjorde Odenses placering mellem Sjælland og Jylland byen vigtig, og der lå en ringborg, Nonnebakken, som blev bygget i 980'erne af Harald Blåtand, lidt syd for Odense, som også senere er blevet brugt som kongsgård.

I 1086 bliver kong Knud d. 4. (senere Knud 4. den Hellige) dræbt i den gamle Sankt Albani Kirke, hvilket markerer slutningen på vikingetiden, og begyndelsen på den tidlige middelalder i Odense.

I middelalderen var Odense præget af mange kirker og klostre, og den religion som de var tilknyttet, nemlig katolicismen. Fra ca. 1060 var Odense bispesædet for biskoppen i Fyns Stift.

I 1960'erne og 1970'erne var Odense præget af mange byggerier, bl.a. bygningen af Vollsmosekvarteret, et stort boligområde, i den østlige del af byen, og i 1970’erne blev Rosengårdcentret, Danmarks næststørste butikscenter, bygget. Industrien fik mindre og mindre betydning for Odense, og det prægede også bybilledet.

Ved kommunalreformen i 1970 blev Odense lagt sammen med de omkringliggende sognekommuner. I 1980'erne blev H.C. Andersen-kvarteret, en ældre del af byen, restaureret, og den gamle tøjfabrik, Brandts Klædefabrik, blev restaureret, og anvendes nu til forskellige formål, bl.a. museer, butikker og små virksomheder.