Portal:Historie/Udvalgt artikel/februar, 2010

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Den østrigske forbundsørn

Østrigs historie omhandler Østrigs udvikling fra en allerede i oldtiden stærkt udviklet kultur over kelterne, romerne, Habsburgernes store mellemeuropæiske rige til Østrigs omdannelse til en republik.

I ældre jernalder opstår Hallstattkulturen, hvor bl.a. de store saltforekomster i Salzkammergut og kontakt med andre kulturer skaber basis for handel og kulturudveksling. I den yngre jernalder bosætter Kelterne sig i samme område og skaber fornyet udvikling, bl.a. gennem udvikling af en avanceret forarbejdningsteknologi af jern. Dette skaber senere tæt kontakt mellem romerne og kelterne inden romerne besætter det meste af det nuværende østrigske område i år 15 f.Kr.

Folkevandringstiden skaber nye bosættelser i det østrigske område, og i det 8. århundrede etablerer den frankiske hersker Karl den Store en grænsemark i området, der senere udvikler sig til et selvstændigt østfrankisk rige. Dette er den spæde begyndelse for dannelsen af Østrig, der fra omkring år 1000 og 250 år frem opnår stor fremgang under huset Babenberg. Med denne families uddøen i 1246, overtager Habsburgerne kontrollen med området. Frem til 1918 bliver de den dominerende faktor i Østrigs historie.

Habsburgerne udvider riget mod Ungarn, Tjekkiet og Polen samt Spanien frem til 1700. Den spanske Habsburger-linje uddør på dette tidspunkt, og med den Spanske Arvefølgekrig mister Habsburgerne store del af de spanske områder, men vinder i de kommende årtier nye besiddelser i Bosnien, Serbien, Banat og Italien, hvorefter det habsburgske rige når sin største udstrækning i Europa.

Med Maria Theresia af Østrig som regent fra 1740 gennemgår Østrig en række grundlæggende samfundsreformer, såsom indførelse af magtdelingen, skolepligt og regulering af retsvæsenet gennem straffelove.

I årene før opløsningen af det Tysk-Romerske rige dannes i 1804 Kejserriget Østrig, der fra 1815 indgår i det Tyske Forbund. I den følgende periode forstærkes de nationalistiske bevægelser i habsburgriget, og det er bl.a. med til at styrke Ungarns kamp for at løsrive sig. Resultatet bliver kejser Franz Joseph 1.'s etablering af dobbelmonarkiet Østrig-Ungarn. De indre nationalistiske spændinger fortsætter imidlertid - særligt i Balkan-landene. Da den serbiske nationalist Gavrilo Princip myrder den østrigske tronfølger i Sarajevo i 1914 bliver det anledningen til 1. verdenskrig.

Med afslutningen af verdenskrigen kollapser det østrigske rige, og der udråbes en republik, hvis grænser fastsættes af ententemagterne. Republikken lider dog under en svag økonomi efter krigen og depressionen i 1929 skaber massearbejdsløshed.Det skaber grobund for nationalistiske bevægelser, der resulterer i den såkaldte Austrofascisme, hvor Engelbert Dollfuß sætter demokratiet ud af kraft gennem en gammel krigslov.

I 1938 presses Østrig af Nazi-Tyskland, hvilket resulterer i Østrigs Anschluss til Hitlers diktatur. Efter 2. verdenskrig udråbes den Anden Republik, og Østrig genopstår med en forfatning baseret på den oprindelige fra den Første Republik. Østrig inddeles i fire besættelseszoner af De Allierede, som først forlader landet i 1955, da Østrig vedtager en statstraktat med en ny forfatning. Samtidig vedtages en lov om landets evige neutralitet, som har præget østrigsk politik op til nutiden. Med neutraliteten har Østrig bl.a. spillet en rolle i at skabe dialog mellem øst og vest. I 1995 blev Østrig medlem af EU.

    ... læs mere