Portal:Historie/Udvalgt artikel/juli, 2018

HMS Hood, var den største slagkrydser, der blev bygget, og var større end de engelske slagskibe, indtil HMS Vanguard kom i tjeneste i 1946. Hood var verdens største krigsskib fra 1920 til 1940, da Bismarck var klar, og det var i mødet med dette skib, at Hood blev ødelagt. Hele besætningen på nær tre omkom i slaget i Danmarksstrædet.

Slagkrydsere var store krigsskibe fra første halvdel af det 20. århundrede og blev først introduceret af Royal Navy. Slagkrydseren blev udviklet som efterfølger for panserkrydseren, men dens opståen hang mere sammen med udviklingen af dreadnought-slagskibet. Den første serie slagkrydsere, der begyndte med Invincible, blev oprindeligt omtalt som "dreadnought krydsere".

Slagkrydserne havde samme type svære kanoner som slagskibene, og de var gennemgående lige så store og lige så dyre som de samtidige slagskibe. Der blev sparet på panser og på antallet af kanoner for at opnå højere fart, også som følge af kraftigere maskineri og en slankere skrogform. De første slagkrydsere havde væsentligt tyndere pansring end de samtidige slagskibe, hvorfor de ikke var i stand til at modstå den type kanoner, de selv havde. Sømilitært var skibene "ubalancerede", da de kunne gøre mere skade på andre, end de selv kunne klare.

Skillelinjen mellem slagskibe og slagkrydsere lå aldrig helt fast. Udviklingen af slagkrydseren i Royal Navy blev styret af admiral Jackie Fisher, der så den som en revolutionerende type panserkrydser, der kunne erstatte slagskibet som Storbritanniens væsentligste våben til søs. Fishers idé gik ud på at bruge slagkrydsere til forsvar for imperiet, styret af et verdensomspændende efterretningsnet, der skulle gøre det muligt for Admiralitetet at plotte alle skibes bevægelser ind, så slagkrydserne kunne ødelægge de skibe, der truede søhandelen, og angribe større fjendtlige skibe på lang afstand.

    ... læs mere