Portal:Historie/Udvalgt artikel/marts, 2007
Den store nordiske krig startede som en reaktion mod Sveriges stormagtsdrømme, ved at Rusland, ledet af Peter den Store, Sachsen-Polen under August den stærke og Frederik IVs Danmark indgik en alliance for at reducere svenskernes magt omkring Østersøen.
Sverige, som på den tid var stormagt, vendte sig først imod russerne som besejredes stort ved Narva samme år, men derefter blev ladt i fred. De næste år koncentrerede Karl XII sig om kampen mod Sachsen-Polen; han vandt relativt nemt over Polen, og tvang 1706 Sachsen ud af krigen.
Krigen afsluttedes med Freden i Nystad 1721 mellem Sverige og Rusland, hvor Sverige afstod de baltiske lande, Sydkarelen og Karelske næs med Viborg.
Den Store Nordiske Krig sætter skel i nordeuropæisk historie ved at betyde det svenske imperiums fald og Ruslands endelige gennembrud som Østersømagt og dermed som aktiv europæisk stormagt. Også for Preussen betød krigen en kraftig magtudvidelse, hvorimod Sachsen-Polen snarest blev svækkede af krigsdeltagelsen.