Portal:Skak/Udvalgt artikel/Arkiv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Arkiv: Udvalgte artikler[redigér wikikode]

Udvalgt artikel til 4. januar 2007[redigér wikikode]

a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h

Opposition er et begreb i skak som udtrykker, at de to konger står overfor hinanden på hver sin række med kun ét felt imellem sig, dvs. så tæt på hinanden, som reglerne tillader. Når kongerne står i opposition på hver sin linje, f.eks. på felterne d5 og f5, taler man om sideopposition.

Hvis kongerne har henholdsvis tre og fem felter mellem sig, er der tale om fjernopposition, fordi en sådan stilling vil ende i almindelig opposition, hvis kongerne nærmer sig hinanden. Det samme gælder ved diagonalopposition, hvor kongerne står diagonalt overfor hinanden med et felt mellem sig, f.eks. på c2 og e4.

Læs hele artiklen


Udvalgt artikel til 20. juli 2007[redigér wikikode]

AnimECHECS-Gambit-du-Roi1.gif

Anderssen.jpeg
Adolf Anderssen

Det udødelige parti er et parti skak, som blev spillet i 1851 mellem Adolf Anderssen (hvid) og Lionel Kieseritzky (sort). Det er et af de berømteste skakpartier gennem tiderne. Det var et uformelt spil mellem disse to spillere og fandt sted på restauranten Simpson's-in-the-Strand i London. Kieseritzky var meget imponeret efter spillet og telegraferede spillets træk til sin parisiske skakklub. Det franske skakmagasin La Regence udgav spillet i juli 1851. Det fik navnet det "udødelige parti" i 1855 af østrigeren Ernst Falkbeer.

Spillet er en glimrende demonstration af skakstilen i 1800-tallet, hvor hurtig udvikling af brikkerne og angreb blev anset for den mest effektive måde at vinde på.

Anderssen demonstrerer forbløffende dygtighed i dette spil. Han ofrer en løber i træk 11, ofrer begge sine tårne fra træk 18 og afgør det hele med et dronningeoffer i træk 22, som medfører mat. Anderssen demonstrerede senere samme slags dygtighed til at kombinere i det eviggrønne parti.

Læs hele artiklen


Udvalgt artikel til 4. juli 2009[redigér wikikode]

a b c d e f g h
8 a8 b8 c8 d8 e8 f8 g8 h8 8
7 a7 b7 c7 d7 e7 f7 g7 h7 7
6 a6 b6 c6 d6 e6 f6 g6 h6 6
5 a5 b5 c5 d5 e5 f5 g5 h5 5
4 a4 b4 c4 d4 e4 f4 g4 h4 4
3 a3 b3 c3 d3 e3 f3 g3 h3 3
2 a2 b2 c2 d2 e2 f2 g2 h2 2
1 a1 b1 c1 d1 e1 f1 g1 h1 1
a b c d e f g h

Pat er en stilling, som kan opstå i et spil skak og som medfører, at spillet er remis (uafgjort). Det sker, når den spiller, som skal trække, ikke har nogen lovlige træk til rådighed og hans konge ikke står i skak, dvs. at den ikke er truet af en fjendtlig brik. Patstillinger kan normalt kun opstå, når der er få brikker tilbage, fordi det ellers altid vil være muligt at foretage et lovligt træk.

Stillingen her er et eksempel på, at den spiller, som står til tab, taktisk og aktivt forsøger at fremkalde pat. Den er fra et parti i stormesterturneringen i Nürnberg i 1906 mellem Carl Schlechter og Wolf. Schlechter har en stilling, som bør være ganske let at vinde for hvid, som har en fribonde i b-linjen. Den er på vej til sit forvandlingsfelt på b8 og vil enten nå det eller koste sort yderligere materiale for at hindre det.

Wolff trak

1...Te3 Nu vinder hvid uden videre med 2.Kf1, men Schlechter trak intetanende:
2. b6

hvorpå der fulgte: :2...Te1+ 3. Txe1, pat 1/2 - 1/2

Læs hele artiklen


Udvalgt artikel til 10. april 2010[redigér wikikode]

Wfm lewis chessmen.jpg

Lewis chessmen er en samling middelalderlige skakbrikker, der blev fundet på Isle of Lewis i Hebriderne (Ydre Hebrider) i 1831. De stammer fra fire eller fem sæt skakbrikker og to sæt er komplette. Skakbrikkerne formodes at være produceret i Norge i 1100-tallet, måske af håndværkere i Trondheim.

Næsten alle brikkerne i sættet er udskåret i elfenben fra hvalros, mens nogle få er lavet af hvaltænder. Sættet består af otte konger, otte dronninger, 16 løbere, 15 springere, 12 tårne og 19 bønder. Alle brikkerne forestiller menneskelige figurer, undtagen bønderne, der ligner gravsten. Springerne er ryttere til hest, hvor hesten dog er ret lille i forhold til rytteren, og de er udstyret med spyd og skjold. Med undtagelse af tårnene har alle de menneskelignende brikker et temmelig trist ansigsudtryk. Tårnene ligner derimod bersærker med et vildt udtryk i øjnene, og de bider i skjoldet i krigsvildskab.