Portal:Sport/Månedens artikel/marts 2010

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Enke

Robert Enke (24. august 1977 - 10. november 2009) var en tysk fodboldspiller, der ved sin død var førstmålmand for Hannover 96 i Bundesligaen.

Enke indledte sin karriere i hjembyen hos FC Carl Zeiss Jena, hvor han i sæsonen 1995-96 nåede på førsteholdet og debuterede i Bundesligaen mod Hannover 96 11. november 1995. Den følgende sommer skiftede han til Borussia Mönchengladbach, hvor han dog i de første par sæsoner spillede på U/23-holdet. Ved starten af sæsonen 1998-99 debuterede han på klubbens førstehold, og han gjorde det her så godt, at portugisiske S.L. Benfica fik øjnene op for ham og hentede ham efter sæsonafslutningen. Efter tre sæsoner her tog han yderligere et skridt op, idet han skrev kontrakt med FC Barcelona. Det toårige ophold her blev imidlertid en fiasko for Enke, der det meste af tiden var udlejet til andre klubber.

Derfor vendte han tilbage til hjemlandet i 2004, hvor han skrev kontrakt med Hannover 96. Dette blev Enkes sportsligt bedste periode, hvor han bl.a. blev valgt til Bundesligaens bedste målmand, og han opnåede desuden fem landskampe.

Trods denne succes var Robert Enke i sine sidste år ramt af depression, og han begik selvmord ved at kaste sig ud foran et tog.

Læs hele artiklen