Povel Juel
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
De brugte titler virker ikke korrekte for norsk sammenhæng
| Povel Juel | |
|---|---|
 Povel Juel på skafottet | |
| Personlig information | |
| Født | ca. 1673 Trondheim, Norge |
| Død | 8. marts 1723 København, Danmark |
| Dødsårsag | Halshugning |
| Nationalitet | Norsk |
| Uddannelse og virke | |
| Bibliografi | Et lycksaligt Liv (1721), En god Bonde, hans Avl og Biæring (1722) |
Povel Juel (født ca. 1673 i Trondheim, død 8. marts 1723 på Nytorv) var en norsk embedsmand og forfatter, som blev henrettet for forræderi.
Tidligt liv
[redigér | rediger kildetekst]Povel Juels far var købmand og godsejer i Trondheim i Norge. I en ung alder blev han skatteopkræver for biskoppen Peder Krog og assistent for dommeren i Harstad. Men efter en brand på dommergården i 1695, hvor en tjenestepige mistede livet, måtte han forlade Harstad på grund af et rygte om, at han havde startet branden for at dræbe pigen, fordi hun var gravid med hans barn. Juel flyttede derefter til Bergen, hvor han fra 1695 til 1709 arbejdede som advokat. I 1709 blev han udnævnt til kommissær i Bergen.[1][ikke i angivne kilde]
Som guvernør
[redigér | rediger kildetekst]Juel blev udnævnt til guvernør for Lister og Mandals amt i 1711. Som guvernør kom han ofte i konflikt med sin overordnede, guvernøren for Kristiansands stiftamt, Henrik Adeler. En af disse konflikter opstod, da Juel fik et britisk skib beslaglagt og tilbageholdt. Adeler beordrede ham til at frigive skibet, men Juel nægtede og fik skibets skipper arresteret. Juel blev suspenderet fra sit job som guvernør i 1713, men fik sin stilling tilbage igen i 1715. Efter sin genindsættelse skrev han til kongen og klagede over, at han ikke havde fået løn, siden han begyndte som guvernør i 1711. Han sendte også breve med skarpe, personlige angreb mod andre embedsmænd. Det medførte at han i 1718 igen blev fyret fra sin post som guvernør på grund af uregerlig og vilkårlig opførsel. Efter sin fyring sendte han adskillige breve til Kong Frederik IV. I disse breve bad Juel om et andet job, men på noget truende vis.
Succesfuld forfatter
[redigér | rediger kildetekst]Efter at have mistet sin guvernørstilling for anden gang, flyttede han til Sverige og boede der indtil 1721, hvorefter han flyttede til Danmark og bosatte sig i København. Her blev han en succesfuld forfatter. Hans mest succesfulde bøger var blandt andet Et lycksaligt Liv fra 1721, og En god Bonde, hans Avl og Biæring fra 1722. Begge disse bøger blev bestsellere og var i tryk 100 år efter hans død.
Sammensværgelsen
[redigér | rediger kildetekst]I 1723 blev Juel anklaget for at medvirke i en sammensværgelse, der involverede Karl Frederik af Holsten-Gottorp (tronprætendent til Sverige, ægtemand til storfyrstinde Anna Petrovna af Rusland og far til Peter III af Rusland ). Planen involverede at afsætte Frederik IV til fordel for Karl Frederik som konge af Norge med militær hjælp fra Rusland. Til gengæld skulle Rusland få Færøerne, Island og Grønland. Han blev på grund af denne sammensværgelse samme år henrettet for højforræderi på Nytorv i København.[2] Denne plan førte ikke til en opløsning af unionen mellem Danmark og Norge, men næsten 91 år senere blev unionen opløst efter Freden i Kiel i 1814.[3]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Johannessen, Finn Erhard. "Povel Juel". I Helle, Knut (red.). Norsk biografisk leksikon (norsk). Oslo: Kunnskapsforlaget. Hentet 20. september 2014.
- ↑ Mardal, Magnus A. "Povel Juel". I Godal, Anne Marit (red.). Store norske leksikon (norsk). Oslo: Norsk nettleksikon. Hentet 20. september 2014.
- ↑ Ambrogio A. Caiani; Michael Broers (2019). A History of the European Restorations: Governments, States and Monarchy. Bloomsbury Publishing. s. 255. ISBN 9781786736581.