Præbiotika

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et præbiotikum er en fødevarekomponent, der ikke kan fordøjes af menneskers eller dyrs fordøjelsesenzymer, men som stimulerer væksten af gavnlige bakterier i fordøjelsessystemet, for på den måde at gavne værtens almene sundhedstilstand. Præbiotika blev først identificeret af Marcel Roberfroid in 1995.[1] Præbiotika er en mellemting mellem almindelige fødevarer og medicin. De sundhedsfremmende egenskaber viser sig ved at præbiotika overlever værtens fordøjelse og absorption, sådan at stoffet er til stede der i den nederste del af tyndtarmen og i tyktarmen, hvor bakterierne er.[2]

Præbiotika menes at have en effekt på mange lidelser, heriblandt mange af de vestlige livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-/karsygdomme og forstyrrelser af mavetarmkanalen.[3]

De fleste præbiotika er det, der til daglig kaldes kostfibre. Kemisk set består fibrene af nogle få typer af poly- eller oligosakkarider (komplekse kulhydrater):

  • inulin
  • frukto-oligosakkarider (FOS)
  • transgalaktooligosakkarider (TOS)
  • galaktooligosakkarider(GOS)

Årsagen til at disse komplekse kulhydrater overlever menneskets enzymsystem, er at de er opbygget med bindinger, som enzymerne ikke kan bryde. Bakterier med deres rigt varierede enzymsystemer, vil være i stand til selektivt at nedbryde visse komplekse kulhydrater og udnytte dem i deres stofomsætning og vækst. Ofte er det mælkesyrebakterier og bifidobakterier der nyder godt af disse komplekse kulhydrater, og det er også disse bakterier der anvendes som sundhedsfremmende bakterier probiotika.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Gibson GR, Roberfroid MB. Dietary modulation of the human colonic microbiota: introducing the concept of prebiotics. J Nutr. 1995 Jun;125(6):1401-12. PMID
  2. ^ Præbiotika vs probiotika – hvad er forskellen? Biobalance
  3. ^ Præbiotika. Biotech Academy