Præcisionslandbrug
Præcisionslandbrug er anvendelsen af moderne teknologi (præcisionsteknologi) i landbruget til at tilrettelægge produktionen. Eksempler er brug af data fra satellitter og sensorer til nøjagtig kørsel af maskiner og målrettet tildeling af udsæd, gødning og kalk. Formålet er især at mindske omkostningerne ved driften. Mange anser også teknologierne som et redskab til at forbedre miljøet, fordi de medfører mindre anvendelse af diesel, gødning og sprøjtemidler.[1][2]
Udbredelse i Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I en undersøgelse fra Danmarks Statistik var det i 2018 knap hver fjerde landmand, der anvendte præcisitionsteknologi, især til at styre maskiner. Da teknologien især var udbredt blandt de største bedrifter, dækkede anvendelsen imidlertid over 57 % af det samlede landbrugsareal. Undersøgelsen undersøgte specifikt udbredelsen af fem forskellige former for præcisionsteknologi:[1]
- RTK-GPS (GPS med en nøjagtighed på 1-2 cm. til blandt andet styring af maskiners kørsel)
- Sektionsstyring af sprøjter
- Software til planlægning af varieret kvælstofbehov
- Brug af satellit- og dronefoto af bedriftens marker
- Afgrødesensorer
I 2025 var udbredelsen steget til 81 % af det danske landbrugsareal. I 2025 var en sjette form for præcisionsteknologi inddraget i undersøgelsen, nemlig selvkørende maskiner og anden robotteknologi. Disse blev anvendt på 4 % af landbrugsarealet. 44 % af alle bedrifter anvendte en eller anden form for præcisionsteknologi. Brug af teknologierne var mest udbredt blandt yngre landmænd.[3]