Spring til indhold

Andrew Mountbatten-Windsor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Andrew Mountbatten-Windsor
Daværende prins Andrew i 2013
Tidligere prins af Storbritannien
ÆgtefælleSarah Ferguson (g. 1986; sk. 1996)
BørnPrinsesse Beatrice af York
Prinsesse Eugenie af York
Fulde navnAndrew Albert Christian Edward Mountbatten-Windsor
Født19. februar 1960 (65 år)
England Buckingham Palace, London
FarPrins Philip, hertug af Edinburgh
MorElizabeth 2. af Storbritannien
HusHuset Windsor

Andrew Mountbatten-Windsor tidligere kendt som Prins Andrew, Hertug af York (Andrew Albert Christian Edward, født 19. februar 1960) er en britisk tidligere prins, der er søn af Elizabeth II og Prins Philip. Han er nummer tre i børneflokken på fire.

I 2025 fik han frataget sine kongelige titler og privilegier. Han hedder herefter Andrew Mountbatten Windsor.[1][2]

Andrew (bagerst til venstre) med sine forældre og lillebror Edward ved åbningen af Commonwealth Games i Edmonton i Canada i 1978.

Andrew Mountbatten Windsor blev født den 19. februar 1960Buckingham Palace i London som Prins Andrew.[3] Han var det tredje barn og anden søn af Dronning Elizabeth 2. af Storbritannien og Prins Philip, Hertug af Edinburgh. Ved sin fødsel havde han to ældre søskende, Prins Charles (den senere Kong Charles 3. af Storbritannien) og Prinsesse Anne og fik siden en lillebror, Prins Edward. Da der på dette tidspunkt kun var begrænset kvindelig arvefølge i Storbritannien, hvor sønner fortsat havde fortrinsret for døtre, var han ved sin fødsel nummer to i den britiske tronfølge efter sin storebror.[4]

Andrew begyndte i den britiske flåde, Royal Navy, i 1979 og tjente der i 22 år. Under Falklandskrigen i 1982 gjorde han tjeneste om bord på hangarskibet HMS Invincible som helikopterpilot.[5]

Beskyldninger om seksuelt misbrug

[redigér | rediger kildetekst]

I 2021 blev daværende prins Andrew sagsøgt af Virginia Giuffre i en sag om seksuelt misbrug. Sagen har forbindelse til den skandaleramte afdøde rigmand Jeffrey Epstein. Giuffre, hævder, at den daværende prins Andrew begik seksuelt overgreb mod hende i 2001, da hun var 17 år.[6] Overgrebene skal være sket i Epsteins hus i New York og på hans private ø i Caribien. Andrew var på det tidspunkt i den amerikanske rigmands omgangskreds. Andrew sagde i 2019 til BBC i et meget omtalt interview, at han ikke kunne huske, at han nogensinde skulle have mødt Virginia Giuffre.[7] Som følge af sagen er han blevet frataget sine officielle forpligtelser i kongehuset.[8] Fra januar 2022 er han ligeledes blevet frataget sine militære titler og protektorroller.[9]

I februar 2022 indgik Virginia Giuffre og Andrew et forlig i sagen, hvorfor ingen af de fremførte forhold vil blive bragt for en domstol.[10]

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Andrew har været gift med Sarah Ferguson kaldet Fergie, fra 1986 til 1996. Sammen fik de døtrene Béatrice og Eugenie.

Titler og prædikater

[redigér | rediger kildetekst]
  • 1960–1986: Hans Kongelige Højhed Prins Andrew
  • 1986–2022: Hans Kongelige Højhed Prins Andrew, Hertugen af York
  • 2022–2025: Prins Andrew, Hertugen af York
  • 2025–2025: Prins Andrew
  • 2025-nu: Andrew Mountbatten-Windsor

Den 17. oktober 2025 annoncerede daværende prins Andrew i en pressemeddelelse, at han, efter aftale med sin bror, kongen, frasagde sig alle titler, og dermed kun vil være kendt som "Prins Andrew".[11][12][13]

Den 30. oktober 2025 offentligegjorde det britiske kongehus, at den daværende prins Andrew ville miste sin prinsetitel og fraflytte sin royale residens, Royal Lodge, i Windsor. Han vil fremover bo på Sandringham, der er i kongefamiliens private eje.[14][15]

Ifølge det britiske medie BBC beholder Andrew Mountbatten Windsor sin plads i arvefølgen, og hans døtre Beatrice og Eugenie vil beholde deres prinsessetitler.[15]

  1. https://politiken.dk/internationalt/art10614516/Andrew-Mountbatten-Windsor-mister-officielt-sin-prinsetitel
  2. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/andrews-titel-som-prins-nu-formelt-frataget
  3. London Gazette: no. 41961, page 1377, 20. februar 1960.
  4. Bogdanor, Vernon (1995). The Monarchy and the Constitution (engelsk). Oxford: Clarendon Press. s. 42. ISBN 978-0-19-829334-7.
  5. Victoria Rogena Holst Poulsen (26. august 2014). "Prins Andrew: Jeg var bange for at dø på Falklandsøerne". Billed-Bladet.
  6. "Vigtige dage venter forude for prins Andrew i Epstein-sag". MSN. 3. januar 2022.
  7. "Kvinde sagsøger prins Andrew for at misbruge hende som ung". Berlingske. 10. august 2021.
  8. Christoffer Løvstrup Bagge, David Buch (20. november 2019). "Prins Andrew trækker sig: - Største skandale siden Charles og Diana". TV 2.
  9. jyllands-posten.dk/international Hentet 2022-01-13 Frataget militære titler og protektorroller
  10. DR, 15. februar 2022: "Prins Andrew indgår forlig med Virginia Giuffre efter anklager om seksuelt misbrug"
  11. "BBC News live coverage: Prince Andrew relinquishes titles". BBC News. 17. oktober 2025. Hentet 17. oktober 2025.
  12. "A statement by Prince Andrew". Royal.uk. The Royal Household. 17. oktober 2025. Hentet 17. oktober 2025.
  13. "Prins Andrew frasiger sig alle kongelige titler". Politiken. 17. oktober 2025. Hentet 17 oktober 2025.
  14. https://www.bbc.com/news/articles/c0qp75z3dw4o
  15. 1 2 https://www.dr.dk/nyheder/udland/prins-andrew-mister-titel-og-royal-residens

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Spire
Denne biografi om en brite er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.