Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn

Edward, Duke of Kent and Strathearn by Sir William Beechey.jpg

Personlig information
Født 2. november 1767Rediger på Wikidata
LondonRediger på Wikidata
Død 23. januar 1820 (52 år)Rediger på Wikidata
SidmouthRediger på Wikidata
Dødsårsag LungebetændelseRediger på Wikidata
Gravsted St George's ChapelRediger på Wikidata
Far Georg 3. af StorbritannienRediger på Wikidata
Mor Charlotte-Sofie af Mecklenburg-StrelitzRediger på Wikidata
Søskende Georg 4. af Storbritannien,
Vilhelm 4. af Storbritannien,
Ernst August 1. af Hannover,
Octavius af Storbritannien,
Prins Frederik, Hertug af York og Albany,
Alfred af Storbritannien,
Elizabeth af Storbritannien,
Mary af Storbritannien,
Augusta Sophia af Storbritannien,
Sophia af Storbritannien,
Amelia af Storbritannien,
Prins Adolf, Hertug af Cambridge,
Prins August Frederik, Hertug af Sussex,
Charlotte af StorbritannienRediger på Wikidata
Ægtefælle Victoire af Sachsen-Coburg-SaalfeldRediger på Wikidata
Partner Julie de Saint-LaurentRediger på Wikidata
Børn Edward Schencker Scheener,
Victoria af StorbritannienRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse PolitikerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storkorsridder af Bath-ordenenRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Prins Edvard Augustus, hertug af Kent og Strathearn (født 2. november 1767, Buckingham House (senere Buckingham Palace) - død 23. januar 1820), Han var den fjerde søn og femte barn af kong George III og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz, der tilsammen ville få i alt 15 børn. Prins Edvard Augustus var far til dronning Victoria.

Prins Edvard fik titlerne hertug af Kent og Strathearn og Jarl af Dublin d. 23 April 1799, blot et par uger efter blev han også udnævnt til General og øverstkommanderende for de britiske styrker i Maritime provinser i Nordamerika.

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Prince Edward blev født den 2 November 1767. Hans forældre var den regerende britiske monark, George III, og Charlotte af Mecklenburg-Strelitz.

Som søn af den britiske monark, blev han benævnt; Hans Kongelige Højhed Prince Edward fra fødslen, og var fjerde i arvefølgen til tronen.

Han var opkaldt efter sin farbror, Edvard hertug af York og Albany, der syv uger tidligere døde, men blev begravet i Westminster Abbey dagen før Edvards fødsel. Prince Edward blev døbt den 30 November 1767; hans faddere var:

Edvard blev først uddannet hjemme af pastor John Fisher (senere biskop i Exeter og derefter biskoppen af Salisbury). Han tog derefter til Lüneburg og Hannover og i til Genève, Schweiz, ledsaget af sin tutor Baron von Wangenheim for at blive yderligere uddannet. I 1785, begyndte Edvard sin militære uddannelse med de hannoveranske vagter og han blev udnævnt til oberst de næste år i en alder af 18. Hans militære uddannelse i Hannover var ikke usædvanligt, da hans far var også konge af Hannover. I 1790, Edvard ankom tilbage til England uden tilladelse og hans vrede far fik ham straks sendt til at tjene i det 7. Regiment af Foot (De royale infanteriregimenter) i Gibraltar.

Arvekrisen og ægteskab[redigér | redigér wikikode]

I November 1817 nødvendiggjorde Prinsesse Charlotte af Wales (den eneste legitime barnebarn af kong George III)'s barselsdød, at ugifte sønner af George III nu var nødsaget til at lade sig gifte for at producere en legitim arving til tronen.

Den 29 maj 1818 giftede 50-årige Edward sig med den 32-årige Prinsesse Victoria af Sachsen-Coburg-SaalfeldSchloss Ehrenburg i Coburg. Hans nye kone, datter af Franz Friedrich, hertug af Sachsen-Coburg-Saalfeld og søster til prins Leopold af Sachsen-Coburg-Saalfeld (Leopold 1. af Belgien) , enkemand af den nyligt afdøde prinsesse Charlotte, var enke efter Emich Carl, 2. prins af Leiningen og havde to børn. Efter parrets tilbagevenden til England havde de nu deres officiele ægteskabsceremoni d. 13 juli 1818 på Kew Palace i overværelse af Edwards skrantende mor; dronning Charlotte.

Edvards elskerinde Julie de Montgenêt de Saint-Laurent, som han mødte i Genève, siges at have læst nyheden om Edvard's forlovelse i avisen mens sidder ved morgenbordet og reagerede med voldelige hysteriske. Edward var ægte knyttet til hende og var dybt fortørnet over deres tvungen adskillelse.

Dronning Vicotira's fødsel og Edvard's død[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Victoria af Saxe-Coburg-Saalfeld

I September i 1818 var Edvard og Victoria på rejse iLeiningen, hvor Victorias unge søn var suveræn prins. Men da de finder ud af at Victoria er gravid, beslutter de at vende tilbage til England, så den mulige arving til tronen ville blive født dér.

De flyttede straks ind på nogle gemakker på Kensington Palace, og det var her, at deres eneste barn, den fremtidige dronning Victoria, blev født den 24. maj 1819.

Mod slutningen af 1819, lejede Edvard Woolbrook Cottage i Sidmouth, en by på den engelske kanal, grundet behovet for at spare og for de fordele havluften ville have for Hertugindens sundhed. I begyndelsen af januar, blev Edvard forkølet, men han insisterede på at tage en tur i det kølige vejr. Inden for få dage, forværret det kolde vejr sig og han blev febersyg og deliristisk, men det værste var at han udviklede lungebetændelse. Hans tilstand blev forværret af blødninger og en læge blev sendt fra London til at helbrede ham.

Edvard blev stadig svagere og han døde den 23 januar 1820, blot seks dage før sin Fader, Kong George III døde. Edvard blev begravet i St. George's ChapelWindsor Castle. Han forlod en stor gæld som hans datter Victoria betlate tilbage, da hun blev dronning.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

KroneStub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi