Professor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet. Professoren er højest placeret i det akademiske hierarki på universitetet; under professoren findes fx docenter, lektorer og adjunkter. En professor kan fungere som leder for en forskergruppe eller en afdeling på et universitetsinstitut og have ansvar for dets drift.

En ansøger til et professorat bedømmes normalt af et bedømmelsesudvalg på baggrund af de kvalifikationer, der stilles krav om i det pågældende stillingsopslag. Dog skal der under alle omstændigheder dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau.[Kilde mangler] Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren til professoratet har været med til at udvikle fagområdet.

På visse uddannelsesinstitutioner, fx Kunstakademiet, er professorstillingerne tidsbegrænsede.

Professorerne blev fra 1679 tildelt en række privilegier i forlængelse af dem, Christian V havde givet til "borgerligt fødte betjente".[1] En virkelig professor i rangfølgen fik plads i rangen fra 1746, placeret i 4. klasse.[2] Fra 1800-tallet blev professorer indplaceret i rangfølgens 3. klasse og opnåede dermed i forlængelse af forordningen om rang fra 1808 personlig rangadel [3], og de blev som følge heraf tiltalt "Høj- og velbårne", mens en professorinde blev tiltalt "Deres Nåde".[4] (Titulaturerne for de forskellige rangklasser er bortset fra "Excellence" for medlemmerne af 1. rangklasse gået af brug men aldrig formelt afskaffet.) Ved den seneste forordning om rang (1953) blev professorerne fortsat indplaceret i 3. klasse.[5]

Forskningsprofessor[redigér | redigér wikikode]

Forskningsprofessor (engelsk: Research Professor) er en titel for en forsker på professorniveau, der fokuserer på at udføre forskning, og der har få eller ingen undervisningsopgaver. Dog kan vejledning af ph.d.-studerende og forskere indgå i opgaverne. Titlen er ligeværdig med professor, og findes i mange lande, herunder Danmark, Norge, Sverige og Finland. Stillingen som forskningsprofessor kan besættes tidsbegrænset eller tidsubegrænset.[6]

Professor med særlige opgaver[redigér | redigér wikikode]

Professor med særlige opgaver (MSO) er en relativt ny titel, som indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse til 8 år. Efter udløb af stillingen er vedkommende sikret fortsat ansættelse som lektor.

Titulær professor[redigér | redigér wikikode]

I 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet var det almindeligt, at "fortjenstfulde mænd" udnævntes til "titulære professorer", dvs. uden at dette indebar nogen universitetsansættelse. Således kunne H.C. Andersen tituleres "Professor Andersen". Titlen blev tildelt en del arkitekter, kunstnere, læger etc.

En titulær professor blev tiltalt "Højædle og velbyrdige" og indplaceret i rangfølgen i klasse 5. nr. 8 eller i klasse 4 nr. 3. Helt undtagelsesvist blev Georg Brandes imidlertid i 1902 ved sin udnævnelse til titulær professor placeret i 3. klasse nr. 9; altså med samme rang som en virkelig professor.[4]

Se kategorien Titulære professorer fra Danmark.

En liste, dog ikke komplet, findes her: Modtagere af Titulær professor

En lidt tilsvarende rolle spiller i dag titlen som adjungeret professor.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Adel: Kongelige betjenters (embedsmenns) privilegier 1661 og 1679
  2. ^ Forordning om rang af 1746.
  3. ^ Adel: Rangforordning 1808
  4. ^ a b Jørgen Knudsen, Georg Brandes: Magt og afmagt 1896-1914, bind 1, København: Gyldendal 1998, s. 228. ISBN 87-00-34664-0
  5. ^ Forordning om rang af 1953.
  6. ^ Forskningsprofessor, dm.dk