Projekt Runeberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Projekt Runeberg blev grundlagt i december 1992 og er et åbent og idealistiskt initiativ for at skabe og samle frie elektroniske udgaver af klassisk nordisk litteratur og kunst. Projektet har sit navn af det amerikanske Project Gutenberg og af Finlands nationaldigter Johan Ludvig Runeberg.

Projektet baserer sig på en begrænsning i ophavsretsloven. 70 år efter udløbet af ophavsretspersonens dødsår udløber ophavsretten, og hvem som helst må udgive værket.

Oprindelig udgav Projekt Runeberg kun værker via e-text (sådan som Projekt Gutenberg endnu gør) via internet dataprotokollerne Gopher og FTP. Efter få år blev det mest populære dataformat HTML overført via protokollen http.

I 1998 produceredes fortrinsvis digitale faksimile-udgaver, hvilket betyder at fotografisk eksakte billeder af hele bogsider publiceredes via web som supplement til den OCR-fortolkede og søgbare tekst. Næste skridt i udviklingen kom i 2003, da den OCR-fortolkede tekst kunne korrekturlæses direkte via webbrowseren i et system, der ikke er helt forskelligt fra wiki. Når en bog er fuldstændig korrekturlæst, publiceres den som en e-tekst.

De fleste af værkerne i Projekt Runeberg er svenske, da redaktionen indtil videre kun består af svenskere.

Se også

Eksterne henvisninger

Udvalgte digitale faksimile-udgaver på dansk